VED DU AT....

DEN 30. APRIL: I dag må det være passende at fortælle lidt om STORE BEDEDAGS HISTORIE.   Og om de tilhørende HVEDER.   Samt om traditionen med at SPADSERE PÅ VOLDENE. Mange tror, at Struensee opfandt Store Bededag. Det er ikke korrekt. Idémanden bag den er Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. I løbet af sine to første år som biskop fik Bagger indført hele 3 faste- og bededage. Den midterste af dem blev lovfæstet ved en kongelig   forordning d. 27 marts 1686, og placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine riger og lande.   Struensee var godt nok involveret i en helligdagsreform næsten 100 år senere, hvor han fik kong Christian den Syvende til at afskaffe halvdelen af de daværende 22 helligdage bl.a. Helligtrekongersdag, 3.Juledag, Kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag. Reformen hed Helligdagsreduktionen – og var forberedt i en ko

DEN 29. APRIL: Sagen om udvisning af de godt 500 syriske flygtninge fra Danmark er desværre fortsat højaktuel. FN og de allerfleste af verdens demokratiske lande har den klare mening, at det vil være et brud på vigtige konventioner at sende syrerne tilbage til Damascus, da situationen dér fortsat er meget risikabel og usikker – med den brutale diktator Assad for bordenden. Kun de danske myndigheder og Orbans Ungarn mener det modsatte ☹ Den kendte danske professor i retsvidenskab, Eva Smith, sagde for et par dage siden, at i en retsstat skal man altid sørge for, at ” retsbeskyttelsen også gælder for mennesker, vi ikke bryder os om ”. Så enkelt kan det siges.   Også om de danske mødre, der sidder i teltlejre i Mellemøsten.   Og har de gjort noget ulovligt, er det domstolene, der på sædvanlig vis beslutter, om det er strafbart. Ligesom i Norge.   Det bør aldrig være   folkedomstolen , dvs. den almindelige folkestemning, der bestemmer det.   Det synes mange politikere at glemme i dere

DEN 28. APRIL: I dag vil jeg slå et energisk slag for aktiv støtte til de syriske flygtninge i Danmark, der mod deres vilje trues med hjemsendelse til den brutale diktator Assad, i hvert fald hvis de kommer fra Damascus. Dette er imod anbefaling fra FNs Flygtninge-kommissariat – og imod det meste af verden. I Europa får de danske myndigheders holdning kun støtte fra Orban i Ungarn og fra de tyske højre-ekstremister Alternative für Deutschland. Sikke et selskab ☹   Dels er den danske holdning modbydelig over for de medmennesker, det går ud over. Og dels giver det Danmark et utroligt dårligt image over hele verden. Forestil dig, hvad det betyder for vor indflydelse og sikkert også for eksportmuligheder af danske varer fremover ☹ Gode modstandere mod den danske holdning har for få dage siden ( den 20. april ) taget initiativ til et BORGERFORSLAG til Folketinget. Det er en nyordning, som Folketinget indførte i 2018, og hvor enhver borger kan tage initiativ til at samle støtte til et fo

DEN 27. APRIL: I dag skal vi ud i verden. Helt til Australien. Dér fejrede man i forgårs, den 25. april, den årlige ANZAC DAY.   Det er til minde om de tusinder af australske soldater, der deltog og blev dræbt i 1. verdenskrig. ANZAC betyder Australian and New Zealand Army Corps.   Det var et fælles hær-korps, som Australien og New Zealand dengang opstillede og sejlede til Europa for at kæmpe på de allieredes side, dvs. sammen med englænderne og franskmændene og til sidst også amerikanerne.   De blev sejlet afsted fra Albany i det sydvestligste Australien, havde et træningsophold uden for Cairo i Egypten og fortsatte så til Europa. Det første slag, korpset deltog i, fandt sted den 25. april 1915 i Gallipoli ( i Tyrkiet syd for Istanbul ). Det osmanniske Rige ( tyrkerne ) var i krigen på tyskernes side. Gallipoli-operationen gik derfor ud på at besætte hele området omkring Istanbul og Bosporus-strædet, så englænderne og franskmændene havde fri adgang til russerne, der var med i krig

DEN 26. APRIL: I går skrev jeg om menneskers behov og i vore dage krav om beskyttelse mod hjemlige diktaturer og deres forfølgelse. Herunder netop i denne tid de danske myndigheders helt uforståelige og aldeles forkastelige planer om at sende syriske flygtninge hjem til Damascus. Det er glædeligt at se, at 33 europæiske politikere nu har sendt en personlig henvendelse til statsminister Mette Frederiksen om sagen. Og det er meget trist og tankevækkende at høre, at 8 kilder, som Udlændingestyrelsen bruger som en del af dens grund til at sende flygtningene hjem, nu siger klart fra og meddeler, at deres bidrag er taget helt ud af sammenhæng.   Hvornår mon denne forfærdelige sag finder den rette menneskelige løsning?! I dag vil jeg følge op med en aktuel historie om samme emne. Men en meget positiv historie, hvor den danske befolkning stod sammen i 1943 om at redde jøderne i Danmark fra nazisternes koncentrationslejre, og hvor Sverige beredvilligt tog imod dem. Det laves der nu et flo

Danmarks forhold til Syrien er meget på forsiderne i disse tider. Over hele verden. Og det er der helt præcise grunde til. Og desværre er det ikke gode grunde. Det er meget dårlige grunde ☹    1.      Den danske regering vil dels sende masser af syriske flygtninge i Danmark tilbage til det brutale diktatur i Damascus.   I mange tilfælde syrere, der er vel integrerede i det danske samfund. Regeringen vil gøre Danmark til et asylfrit land, siger den. Ifølge Danmarks Radios Detektor er der kun ét andet land i Europa, der vil gøre det samme: Det er Orbans Ungarn !       2.      Samtidig vil samme regering hente en 4 årig pige hjem fra en flygtningelejr i Syrien-Kurdistan – og dermed tvangsfjerne hende fra sin etnisk danske mor, som den ikke på trods af at hun er dansker vil have til Danmark. Man må med god grund spørge:   Hvor er den tidligere højt besungne danske solidaritet med de svageste henne ?   Hvor er medmenneskeligheden henne ?   Vil regeringen virkelig fremme billedet a

DEN 24. APRIL: I dag skal vi se fremad.   Nemlig om EUROPAs FREMTID.   Uanset politiske og andre holdninger kan vi sikkert blive helt enige om, at Europa er vigtig for os alle sammen. Og selv om Storm P. som bekendt sagde, at det er svært at spå, især om fremtiden, så er det afgørende – ikke nødvendigvis at spå om den – at gøre alt, hvad vi kan, for at påvirke den. For at få den til at forme sig på en måde, som er bedst for os.   Og ikke bare lalre rundt og lade andre som Kina, Putin, Orban, BoJo og for den sags skyld USA bestemme, hvordan vor fremtid skal være.   Vi skal have hånden op af lommen, tænkehatten på og i fællesskab komme med brugbare og konkrete forslag til, hvad vi skal koncentrere os om i Europa i de kommende år.   Det er efter min mening forstemmende, at stort set intet dansk politisk parti har et særligt internt arbejdsudvalg af kyndige og energiske folk, der arbejder med Europas fremtid.   Og hvis de har det, så har de såvidt jeg kan forstå, ingen indflydelse på par

DEN 23. APRIL: I dag er det VERDENS BOGDAG.   Den er indstiftet i 1995 af UNESCO, FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur. Og den er inspireret af en gammel tradition i Katalonien i Spanien, hvor enhver på denne dag giver en bog og en rose til den, man holder af. Formålet med Verdens Bogdag er at støtte læsningen og ophavsretten.   Det kan være fysiske, ”gammeldaws” bøger   ( 90 % af alle trykte bøger i verden er trykt siden 1961 ) eller det kan være e-bøger. Ved du forresten, at du gratis kan låne e-bøger ( og ofte også lydbøger ) til din computer, tablet eller mobil på biblioteket ? Snak med dit bibliotek – eller kig indenfor på eReolen . Og så er der også de mange BOGBYER verden over – og også mange steder i Danmark. F.eks. i Skørping, Ingstrup, Ebeltoft, Kalundborg, Torup og på Langeland.   Her kan man købe fantastiske bøger – ofte let brugte – til fantastisk lave priser.   Det er godt for genbrug af bøger. Det er godt for læserne. Og det er godt for liv og akt

DEN 21. APRIL: Jeg skrev i går om Europæisk Statsborgerskab og hvad det automatisk indeholder af konkrete rettigheder for alle EU-borgere. Se om det i min VIDEN OM Da britiske borgere efter Storbritanniens udtræden af EU ikke længere har glæde af dette europæiske statsborgerskab, har ca. 350.000 briter siden 2016 søgt om statsborgerskab i et af de 27 EU-lande – en meget stor del af dem i 2020.   Hvis de får det bevilget, kan de stadig bevare deres britiske statsborgerskab, da UK accepterer dobbelt statsborgerskab.   Og briter, der bor i et andet land, kan fortsat stemme til britiske parlamentsvalg i op til 15 år efter de forlod Storbritannien. EUROSTAT er EUs statistiske kontor og en del af EU-Kommissionen. Det ligger i Luxembourg. Det samler, behandler og offentliggør statistiske oplysninger for hele EU.   Det får dets oplysninger fra de 27 nationale statistiske myndigheder, i Danmarks tilfælde fra Danmarks Statistik. EUROSTAT har lavet en opgørelse over, hvor mange af disse a

Det europæiske statsborgerskab:  hvilke rettigheder giver det oven i det nationale statsborgerskab? EUs Maastricht traktat fra 1993 har en paragraf om European Citizenship , europæisk statsborgerskab. Dette betyder ganske enkelt, at enhver borger i et EU medlemsland ud over de rettigheder han eller hun har fra sit nationale statsborgerskab også har en række konkrete europæiske rettigheder, friheder og beskyttelser. Disse rettigheder er automatiske og gælder permanent. Man skal ikke søge om dem, når man er borger i et land, der er medlem af EU. Hvad er disse rettigheder? 1)     Du har ret til fri bevægelighed i alle EUs medlemslande.   Du kan rejse hvor som helst hen nårsomhelst. 2)     Du har ret til at bo i alle medlemslande – og bo hvor du ønsker 3)     Du har ret til at studere og tage arbejde hvor som helst i EU 4)     Du har ret til at bringe varer, tilbyde tjenester og tage kapital med hvor som helst hen i EU 5)     Du er beskyttet mod enhver form for diskriminatio

DEN 19. APRIL: Det er så i denne uge, at der sker mere åbning af både det danske og det belgiske samfund – hver på sin måde. Vi må håbe, det lykkes denne gang uden for store ulykker. Og det må vi allesammen hjælpe til med ! Derfor er det også vigtigt og interessant at se, hvordan udviklingen i smittespredning går. TV2 Nyhederne og Statens Seruminstitut har for første gang offentliggjort en oversigt, hvor man sogn for sogn kan se, hvad der sker i Danmark: https://drive.google.com/drive/folders/1VpJTCX5316pofzcVLWn0mBIbL-WHKBsk?usp=sharing   Det inspirerer mig til at kigge efter, om vi her i Belgien har en tilsvarende service. Pøj, pøj med den trinvise genåbning 😊

DEN 18. APRIL: Det er i dag Dybbøl-dag. Den dag, hvor tyske tropper stormede de danske skanser på Dybbøl Banke ved Sønderborg. Der var 11.000 danske soldater med i kampene. De led et tab på 379 døde, 920 sårede og 646 savnede. Alle mine 4 oldefædre var med. Og den ene blev alvorligt såret, da han blev ramt at en granatsplint i halsen, mens han lå i den fremskudte Skanse II.   Han blev i løbet af et par dage overført til lazarettet på Frederiksborg Slot i Hillerød og en måneds tid senere til et andet lazaret i Viborg. Han overlevede, men kunne resten af livet ikke dreje sit hoved. Han fik en krigsinvalidepension på 10 kr. og døde som 83-årig i 1923.   Alt dette og meget mere kan man også finde ud af i sin slægtsforskning. Slaget på Dybbøl har været markeret i Danmark lige siden 1864. Og netop markeret – man fejrer sjældent et nederlag. Kampene dengang har i mange år skilt vandene i Danmark.   Skulle man ikke have trukket sig tilbage fra Dannevirke i februar 1864 og i stedet taget ka

Vi kender alle bilmærket TESLA – den elektriske bil, der kommer fra Californien, og som er ved at bygge en stor fabrik i Brandenburg i Tyskland.  Firmaet er grundlagt i 2003, og i 2018 var der produceret 245.000 Tesla biler.  Det er også kendt, at lederen er den sydafrikansk-fødte Elon Musk ( født 1971 ). Han har i dag også canadisk og amerikansk statsborgerskab. Men hvor kommer navnet Tesla fra? Det kommer fra den serbisk-amerikanske opfinder, fysiker og elektroingeniør NIKOLA TESLA .   Han levede i årene 1856-1943. Han blev født i en lille landsby i det nuværende Kroatien og blev amerikaner fra 1891. Han beskæftigede sig især med opfindelser i forbindelse med elektricitet.   Hans mest kendte opfindelse er vekselstrømsmotoren. Han har også lagt navn til måleenheden for magnetisk feltstyrke, en tesla.