BEDEDAG - HVEDER - GÅ PÅ VOLDEN
DEN 30. APRIL: I dag må det være passende at fortælle lidt om STORE BEDEDAGS HISTORIE. Og om de tilhørende HVEDER. Samt om traditionen med at SPADSERE PÅ VOLDENE. Mange tror, at Struensee opfandt Store Bededag. Det er ikke korrekt. Idémanden bag den er Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. I løbet af sine to første år som biskop fik Bagger indført hele 3 faste- og bededage. Den midterste af dem blev lovfæstet ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686, og placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine riger og lande. Struensee var godt nok involveret i en helligdagsreform næsten 100 år senere, hvor han fik kong Christian den Syvende til at afskaffe halvdelen af de daværende 22 helligdage bl.a. Helligtrekongersdag, 3.Juledag, Kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag. Reformen hed Helligdagsreduktionen – og var forberedt i en ko