350.000 BRITER SØGT PAS I ET EU-LAND
DEN 21. APRIL:
Jeg skrev i går om Europæisk Statsborgerskab og hvad
det automatisk indeholder af konkrete rettigheder for alle EU-borgere. Se om
det i min VIDEN OM
Da britiske borgere efter Storbritanniens udtræden
af EU ikke længere har glæde af dette europæiske statsborgerskab, har ca.
350.000 briter siden 2016 søgt om statsborgerskab i et af de 27 EU-lande – en meget
stor del af dem i 2020. Hvis de får det
bevilget, kan de stadig bevare deres britiske statsborgerskab, da UK accepterer
dobbelt statsborgerskab. Og briter, der
bor i et andet land, kan fortsat stemme til britiske parlamentsvalg i op til 15
år efter de forlod Storbritannien.
EUROSTAT er EUs statistiske kontor og en del af
EU-Kommissionen. Det ligger i Luxembourg. Det samler, behandler og offentliggør
statistiske oplysninger for hele EU. Det
får dets oplysninger fra de 27 nationale statistiske myndigheder, i Danmarks
tilfælde fra Danmarks Statistik.
EUROSTAT har lavet en opgørelse over, hvor mange af
disse ansøgende briter, der indtil 2019 havde fået JA til deres ansøgninger i
de forskellige lande.
Her er en lille oversigt over JA’er til
statsborgerskab til briter i følgende EU-lande:
2016 2017 2018 2019
Belgien: 506
1.381 1.045 1.630
Danmark: 85
164 143
118
Tyskland: 2.702 6.851 6.250 13.675
Irland: 98 529 687 665
Spanien: 44 54 56 235
Frankrig: 517 1.733 3.268 4.088
Holland: 640 1.248 1.258 2.597
Sverige:
978 1.228
1.340 4.489
PS: Det er interessant, at de nye britiske blå pas
bliver lavet af et firma i .... EU-landet Frankrig.
Comments