Posts

Showing posts from May, 2020

OM BØGER, BOGHANDLER OG BOGBYER

DEN 31. MAJ: I dag skal handle om kultur.   Nærmere betegnet om BØGER og deres betydning.   Mit udgangspunkt er, at her kan vi alle lære noget meget vigtigt af Frankrig. Franskmændene betragter bøger som livsvigtige kulturelle vitaminfyldte værker, der er lige så vigtige for nationens overlevelse og velbefindende som mad og frikke.   Eller som præsident Mitterrand engang sagde: Mennesket mister kontakten med virkeligheden, hvis det ikke er omgivet af bøger.   Det er på en måde en fortsættelse af gamle, romerske Cicero, der engang skrev:   Hvis et menneske har en dejlig have og et stort bibliotek, så behøver det ikke mere! Denne grundlæggende holdning til bøger betød straks fra corona-krisens begyndelse, at den franske regering meddelte, at boghandler og aviskiosker var livsvigtige erhverv, som ikke bare fortsat måtte holde åbent, men burde gøre det.    Det skete – selv om en del senere lukkede på grund af smittefaren for personalet. Til gengæld eksploderede Ama

OM PINSE - OG HVAD DERTIL HØRER

DEN 30. MAJ: Det må være passende at skrive lidt om PINSE i dag. Den lidt forfløjne højtid, der har det med at skifte dato hvert år. Den ligger nemlig lige præcist 50 dage efter påske.   Deraf kommer navnet pinse. Det kommer fra det græske ord Pentecoste, der betyder halvtredsindtyvende.   Det var ifølge den kristne tradition den dag, hvor helligånden kom til Jesu apostle og gjorde dem i stand til at forstå og tale alle sprog.   Og det var selvfølgelig også dengang ret praktisk 😊    Oprindelig var der ikke bare to pinsedage, men tre.   Den tredje blev afskaffet af Struensee ved helligdagsreformen i 1770. Når jeg hører ordet pinse, tænker jeg på FIRE TING.   Før det første var det i min barndom fast tradition, at alle husene på gården skulle være NYKALKEDE INDEN PINSE.   Så det var et særligt godt år, når pinsen lå sent. For det andet havde jeg i Mellemskolen en kammerat, Poul Smed, der ALTID sagde:   DET GØR VI TIL PINSE.   Det betød, at det og det gør vi en an

JANTE LOVEN - NUTIDIG UDGAVE

DEN 29. MAJ: I går skrev jeg om Aksel Sandemoses gamle JANTE LOV fra 1933.   Den kan altid give anledning til en god og animeret diskussion. Man skal vove pelsen, som man siger.   Det gør jeg ved at lave min egen, opdaterede udgave af loven. Lad os kalde den:   NUTIDENS JANTE LOV.   Som gammel kommunikations-mand ved jeg, at man af og til er nødt til sætte tingene lidt på spidsen, hvis man vil have et budskab igennem. Det vil sige at gøre det forståeligt – og især at få det til at virke stimulerende på en heftig debat.   Lad os se, om det lykkes 😊 Her er mine 10 bud: 1.      Du skal være bange. Man er ude efter dig.   Det er farligt for dig. Livet, samfundet, madvarerne, sygehusene, trafikken, de fremmede 2.      Du skal være misundelig. De andre har det bedre end dig. Og det er helt ufortjent. De har nok snydt sig til det 3.      Du skal gå ud fra, at ”de andre er mærkelige”, i hvert fald dem fra andre lande 4.      Du skal vide, at vi dan

JANTE LOVEN - ÅR 1933 - OG NU ?

Den 28. MAJ: Der tales af og til om, at ”danskerne er et af de lykkeligste folk i verden”.   Der er endda internationale undersøgelser, der påstår, de viser det. Og hvis det er rigtigt, er det naturligvis godt. Så kommer det naturlige og nødvendige spørgsmål:   Hvorfor er de så det?  Den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose skrev i 1933 en roman om emnet. Den hedder:   En flygtning krydser sit spor .      Den giver udtryk for hvad mange opfatter som en dansk-nordisk forsigtighed, mådehold og beskedenhed.    Andre kalder det et ønske om altid at ”leve på det jævne”, på en ”middelmådig facon”. Sandemose skildrer en families liv i en lille provinsby ( Nykøbing Mors ? , hvor Sandemose boede ). Han kalder byen JANTE.   Og han beskriver, hvordan Jante påvirker folk i byen, herunder de unge der vokser op der. Han formulerer en særlig lov, som han påstår gælder i byen – og vel sagtens i alle dele af landet, ja, måske i mange lande.   Han kalder den:   Jante-love

OM VOLAPÜK - OG ANDRE SPROG

DEN 27. MAJ: Vi er sikkert alle blevet mødt med påstanden om, at Det er det rene volapyk!   Det er ikke nogen ros.   Det betyder ganske enkelt, at noget er helt uforståeligt.   Men derudover ved de fleste ikke, hvor ordet volapyk egentlig kommer fra. Det er faktisk et sprog. Ikke ét der er opstået som de fleste andre sprog.   Det er et sprog, der er opfundet.   Det kom hurtigt for godt 140 år siden.   Og det forsvandt ret hurtigt igen.   Og det er så svært, at de kongresser, der i sin tid blev holdt mellem tilhængere af sproget, blev holdt på tysk! Lad os kigge lidt mere på krabaten – også på dens indtog i Danmark. VOLAPYK er et kunstsprog, der især var populær i slutningen af 1800-tallet. Sproget hedder VOLAPÜK på volapyk’sk og blev lavet af en katolsk præst i Baden i Tyskland.   Han hed Johann Martin Schleyer og offentliggjorde sin opfindelse i 1879. Han påstod, at Gud havde pålagt ham at lave et nyt, internationalt sprog. Ordene stammer især fra engelsk, men og

OM KONTRAFAKTISK HISTORIE - HISTORIE OM DET, DER IKKE ER SKET

DEN 26. MAJ: I dag vil jeg vove mig ind på et emne, hvor jeg risikerer at få ørerne i maskinen. Ikke mindst fra mine to sønner, der begge er historikere.   Jeg vil nemlig gerne skrive lidt om noget, der slet ikke er sket! Dette er hvis nu...   historieskrivning . Nogen kalder det også alternativ historie. Altså forsøg på at beskrive, hvad der kunne være sket, hvis det, der skete, ikke var sket. Det kaldes også Kontrafaktisk historie .   Altså historien om det, der ikke skete. Du kan starte med dig selv.   Hvad kunne der være sket, hvis din kone nu ikke havde valgt dig i sin tid?   Eller hvis du havde valgt at lave noget helt andet? Eller hvis de gange, hvor du har været tæt på en ulykke, var gået anderledes?   Ens liv er fyldt til bristepunktet med tilfældigheder.  Prøv at stoppe op et øjeblik og tænk på 3 konkrete tidspunkter i dit liv, hvor det meget nemt kunne være gået helt anderledes.   Det er det samme med historien.   Lad os tage nogle få eksempler

OM AT GØRE GRIN MED MYNDIGHEDERNE

DEN 25. MAJ: At gøre grin med myndighederne er en gammel tradition. Især når disse myndigheder tager sig selv meget højtideligt.   Det er ofte sådan, at diktatorer og andre enerådige ledere normalt har en meget ringe sans for humor.   Jeg vil påstå, at jo mere diktatoriske de er, desto mindre kan de forstå, endsige acceptere, humor, der gør dem til grin.   Det kan man se masser af eksempler på i historiens løb – både i gamle dage og i dag ☹    Prøv at tænke på nutidige eksempler ! Tilbage i tiden var forfattere som franske Molière ( 1622-73 ) og dansk-norske Ludvig Holberg ( 1684-1754 ) glimrende eksempler på nogen, der gjorde nar af de rige og de   selvhøjtidelige.   Men de slap godt fra det, fordi de ikke gjorde direkte nar af den enevældige konge og hans nærmeste.  Det gik mindre godt for et par danske politiske aktivister under enevælden. Den ene var forfatteren P.A.Heiberg ( 1758-1841 ). Han var meget direkte i sin kritik af enevælden og dermed af kongen.   I 179

OM KAFFE

KAFFE er en dejlig ting.   Jeg har lige fået dagens første kop. Flere er i venteposition.  Mens jeg stadig arbejdede, var min kaffe altid kold. Altid. Hvorfor ?   Fordi så snart jeg havde lavet eller fået en kop, så ringede telefonen!    Og når jeg så var færdig med at snakke, ja – så var kaffen kold.   Det kan man vænne sig til. Da jeg så gik på pension og begyndte at få varm kaffe, så var jeg så meget inde i den gamle vane, at hvis telefonen så alligevel ringede, så lå det ligesom i min ubevidste forventning, at det var dens ringen, der gjorde den kold. Og stor var min forbavselse, når den ikke blev kold. Jeg må ha’ snakket mere og længere, mens jeg arbejdede 😊 Vi kender alle Benny Andersens og Povl Dissings:   Om lidt er kaffen klar !   Den er også en god start på dagen:    https://youtu.be/7wQ2uXmCwUQ    Den kan næsten holde både en selv og ens kaffe varm ! Men hvad er egentlig historien bag kaffe?   Hvor kommer den fra?   Og hvorfor hedder den kaffe? Kaffe er e