BEDEDAG - HVEDER - GÅ PÅ VOLDEN

DEN 30. APRIL:

I dag må det være passende at fortælle lidt om STORE BEDEDAGS HISTORIE.  Og om de tilhørende HVEDER. Samt om traditionen med at SPADSERE PÅ VOLDENE.

Mange tror, at Struensee opfandt Store Bededag. Det er ikke korrekt. Idémanden bag den er Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. I løbet af sine to første år som biskop fik Bagger indført hele 3 faste- og bededage. Den midterste af dem blev lovfæstet ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686, og placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine riger og lande.

 

Struensee var godt nok involveret i en helligdagsreform næsten 100 år senere, hvor han fik kong Christian den Syvende til at afskaffe halvdelen af de daværende 22 helligdage bl.a. Helligtrekongersdag, 3.Juledag, Kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag. Reformen hed Helligdagsreduktionen – og var forberedt i en kommission siden 1768.  Men man lod Store Bededag overleve, og traditionen har dermed gjort Struensee til ophavsmanden! Han var kun den, der bar kommissionens forslag ind til kongen til underskrift.

 

Og hvorfor spiser man så varme HVEDER i forbindelse med Store Bededag ?  Det fortæller Nationalmuseet lidt om:

 

At spise varme hveder aftenen før Store Bededag er en skik, som har været kendt siden midten af 1800-tallet. Skikken kan godt være ældre. Dengang var hvedebrød en særligt fin spise, som var forbeholdt festdage og specielle lejligheder.

Store Bededag var en dag, hvor man ikke måtte arbejde før gudstjenesterne var overstået. Det gjaldt naturligvis også for bageren, der ikke kunne bage i de tidlige morgentimer. Derfor blev der bagt hvedeknopper aftenen før.

Så kunne man købe dem om aftenen, og skærme dem over, varme dem og spise dem næste dag. Hver knop gav to tvebakker eller "hveder". Men i stedet blev skikken, at man spiste de friskbagte, sprøde - og måske endda lune - hveder samme aften, som de var blevet købt.

Der er også en tradition med, at man går en tur på Voldene aftenen før Store Bededag. Det har Nationalmuseet også en god forklaring på:

Det er især i København og større byer, at en spadseretur hører til traditionerne på aftenen før Store Bededag. I København promenerede man "på volden" og det var især det bedre borgerskab, som benyttede lejligheden til at se og blive set.

I andre byer som fx Fredericia, der også er befæstede, spadseres der også på volden.

Sandsynligvis er skikken startet i København, hvor den kan føres tilbage til midten af 1700-tallet. I hvert fald mente man i begyndelsen af 1800-årene, at der var tale om en ældre skik, som stammede fra den gang, hvor Vor Frue kirke stadig havde klokkespil. Klokkespillet blev sat op i 1747 og forsvandt ved det engelske bombardement i 1807.

I midten af 1800-tallet blev voldene i København sløjfet, og spadsereturen henlagt til Christianshavns vold eller Kastellet. Tidligere havde Kastellet, hvor der fortsat spadseres, været studenternes særlige mødested. Omkring år 1900 var Christianshavn også skueplads for en anden "tradition", det såkaldte Store Bededagsslag, hvor lokale drengebander sloges mod hinanden.

                                                            

                                                             Hveder - også kaldt Knopper


Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

DANSKTALENDE ROBERT HABECK - MULIG KOMMENDE TYSK FORBUNDSKANSLER

Image
DEN 5. OKTOBER: Jeg synes, det er meget vigtigt, at man også kender til de politiske forhold og de politiske ledere i vore nabolande. I nutidens Europa har de også stor betydning ud over deres eget land.   Forleden skrev jeg om den nye belgiske 7-parti regering under den flamske liberale statsminister Alexander de Croo.    I dag vil jeg fortælle lidt om en tysk politiker, der måske får afgørende betydning ved og efter forbundsdagsvalget næste år. Han hedder ROBERT HABECK.   Han er født i 1969 i Lübeck og er formand for De Grønne i Tyskland – et parti, der som bekendt går stærkt frem for tiden. Han er særlig interessant i Danmark, fordi han har studeret på Roskilde Universitetscenter, forstår dansk og er meget interesseret i og vidende om Danmark. Og han har sammen med sin familie boet i det dansk-tyske grænseland, mest i Flensburg, siden 2001.    Han er sammen med sin kone , Andrea Paluch, også forfatter. Og de boede i en periode i det såkaldte Brecht Haus i Svendborg. Det er B
Read more

DEN 2. OKTOBER 1972: FESTDAG FOR DANSK TILSLUTNING TIL EF

Image
DEN 2. OKTOBER: Denne dag vil altid være noget helt særligt for os, der var med i forreste række, da folkeafstemningen på denne dag i 1972 sagde klart JA TIL EF, et klart ja til Danmarks medlemskab af EF.   Det er 48 år siden – på en måde som om det var i går. Og så alligevel ikke. Da Danmark – sammen med Storbritannien, Irland og Norge – efter flere års forhandlinger med EF skrev under på tiltrædelsestraktaten den 22. januar 1972 ( min 27 års fødselsdag ), gik starten til en energisk kampagne for og imod dansk deltagelse. Det var en stor fornøjelse og inspiration at være aktivt med. Vi tilhængere oprettede Komiteen for Tilslutning til EF – med bl.a. fhv. statsminister Viggo Kampmann og fhv. finansminister Thorkil Kristensen for formænd. Og både på landsplan og lokalt satte vi en masse informations- og kampagneaktiviteter i gang. Jeg var med i begge – både de landsdækkende og især i min daværende hjemby, Aarhus. Det sidste var en særlig udfordring, da den ansås for at have et flert
Read more

DET DANSKE SPROG KAN VÆRE MEGET DRILSK !

Image
DEN 19. OKTOBER: Det danske sprog er en ung, blond pige - for at bruge en lille omskrivning af Kaj Hoffmanns og Carl Nielsens kendte sang om den danske pige.   Ja, sprog er en svær én. Ikke mindst for ikke-danskere, der prøver at lære det – og endda forstå det. Som man siger mange pudsige og af og til lidt selvmodsigende ting på: Danskerne må anatomisk set være noget af et folkefærd:   de kan løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil have, bliver brændt af. Går det hele skævt for én, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have noget med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham. Modsætninger er heller ikke logiske: Tænk f.eks. på ro contra uro, og ukrudt er ikke det modsatte af krudt, og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre. Er man imod EU, er man modstander, men er man for, er
Read more