BEDEDAG - HVEDER - GÅ PÅ VOLDEN

DEN 30. APRIL:

I dag må det være passende at fortælle lidt om STORE BEDEDAGS HISTORIE.  Og om de tilhørende HVEDER. Samt om traditionen med at SPADSERE PÅ VOLDENE.

Mange tror, at Struensee opfandt Store Bededag. Det er ikke korrekt. Idémanden bag den er Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. I løbet af sine to første år som biskop fik Bagger indført hele 3 faste- og bededage. Den midterste af dem blev lovfæstet ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686, og placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine riger og lande.

 

Struensee var godt nok involveret i en helligdagsreform næsten 100 år senere, hvor han fik kong Christian den Syvende til at afskaffe halvdelen af de daværende 22 helligdage bl.a. Helligtrekongersdag, 3.Juledag, Kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag. Reformen hed Helligdagsreduktionen – og var forberedt i en kommission siden 1768.  Men man lod Store Bededag overleve, og traditionen har dermed gjort Struensee til ophavsmanden! Han var kun den, der bar kommissionens forslag ind til kongen til underskrift.

 

Og hvorfor spiser man så varme HVEDER i forbindelse med Store Bededag ?  Det fortæller Nationalmuseet lidt om:

 

At spise varme hveder aftenen før Store Bededag er en skik, som har været kendt siden midten af 1800-tallet. Skikken kan godt være ældre. Dengang var hvedebrød en særligt fin spise, som var forbeholdt festdage og specielle lejligheder.

Store Bededag var en dag, hvor man ikke måtte arbejde før gudstjenesterne var overstået. Det gjaldt naturligvis også for bageren, der ikke kunne bage i de tidlige morgentimer. Derfor blev der bagt hvedeknopper aftenen før.

Så kunne man købe dem om aftenen, og skærme dem over, varme dem og spise dem næste dag. Hver knop gav to tvebakker eller "hveder". Men i stedet blev skikken, at man spiste de friskbagte, sprøde - og måske endda lune - hveder samme aften, som de var blevet købt.

Der er også en tradition med, at man går en tur på Voldene aftenen før Store Bededag. Det har Nationalmuseet også en god forklaring på:

Det er især i København og større byer, at en spadseretur hører til traditionerne på aftenen før Store Bededag. I København promenerede man "på volden" og det var især det bedre borgerskab, som benyttede lejligheden til at se og blive set.

I andre byer som fx Fredericia, der også er befæstede, spadseres der også på volden.

Sandsynligvis er skikken startet i København, hvor den kan føres tilbage til midten af 1700-tallet. I hvert fald mente man i begyndelsen af 1800-årene, at der var tale om en ældre skik, som stammede fra den gang, hvor Vor Frue kirke stadig havde klokkespil. Klokkespillet blev sat op i 1747 og forsvandt ved det engelske bombardement i 1807.

I midten af 1800-tallet blev voldene i København sløjfet, og spadsereturen henlagt til Christianshavns vold eller Kastellet. Tidligere havde Kastellet, hvor der fortsat spadseres, været studenternes særlige mødested. Omkring år 1900 var Christianshavn også skueplads for en anden "tradition", det såkaldte Store Bededagsslag, hvor lokale drengebander sloges mod hinanden.

                                                            

                                                             Hveder - også kaldt Knopper