SYRIEN GATE PÅ VEJ ?
Danmarks forhold til Syrien er meget på forsiderne i disse tider. Over hele verden. Og det er der helt præcise grunde til. Og desværre er det ikke gode grunde. Det er meget dårlige grunde ☹
1.
Den
danske regering vil dels sende masser af syriske flygtninge i Danmark tilbage
til det brutale diktatur i Damascus. I
mange tilfælde syrere, der er vel integrerede i det danske samfund. Regeringen
vil gøre Danmark til et asylfrit land, siger den.
Ifølge Danmarks Radios
Detektor er der kun ét andet land i Europa, der vil gøre det samme: Det er
Orbans Ungarn !
2.
Samtidig
vil samme regering hente en 4 årig pige hjem fra en flygtningelejr i
Syrien-Kurdistan – og dermed tvangsfjerne hende fra sin etnisk danske mor, som
den ikke på trods af at hun er dansker vil have til Danmark.
Man må med god grund
spørge: Hvor er den tidligere højt besungne danske solidaritet
med de svageste henne ? Hvor er
medmenneskeligheden henne ?
Vil regeringen
virkelig fremme billedet af Danmark som et fremmedfjendsk, usolidarisk og
indadvendt nationalistisk land ?? Har
man mon tænkt på, hvad det – ud over mangel på menneskelighed – kan betyde for
Danmarks image, Danmarks politiske indflydelse og Danmarks eksport verden
over?!
Som man også siger i disse tider: ER DER MON EN VOKSEN TIL STEDE ?!
For at illustrere situationen
vil jeg nedenfor vedlægge en kopi af to meget vægtige indlæg fra meget kyndige
danske journalister fra for få dage siden:
KRISTIAN MOURITZEN,
udenrigsredaktør på Berlingske Tidende:
Indlæg på Facebook:
( om hjemsendelsen af
syriske asylansøgere til Damascus ).
Ja, der er givetvis fredeligt i Damaskus, fordi en af denne verdens mest
djævelske herskere holder byen i et
jerngreb.
Men selvfølgelig skal syrerne ikke smides tilbage i armene på Assads
brutale bødler.
Jeg mener som mange andre, at flygtninge selvfølgelig skal hjem og bygge
deres land op, når tiden er inde. Men helt ærligt. Det er den bare ikke, for
Assad-regimet vil utvivlsomt gå efter disse flygtninge en efter en, indtil de
er udraderet.
Jeg har selv været i hænderne på disse bødler og ved, hvad de er i stand
til. Jeg fik tørre tærsk i en regeringsbygning i Damaskus bare fordi, at jeg
dagen forinden havde talt med en på gaden, der viste sig at være en
fagforeningsmand og derfor en formodet modstander af Assad-regimet.
De forsøgte at isolere mig fra en journalistgruppe formentlig for at
lade mig forsvinde. Det lykkedes ikke, og jeg slap med gode kollegers hjælp ud
til lufthavnen.
På vej tilbage mod København i et Syrian Arab Airlines blev jeg og en
norsk journalist chikaneret af regimets sortklædte gangstere og ført ned bag i
flyet, hvor vi blev præsenteret for deres pistoler og de trykkede løbet ind i
panden for at vise, hvad de ville gøre ved os, hvis de havde magt til det.
Vi løb begge under en mellemlanding i Athen væk fra flyet og ind i den
græske terminal, hvor vi selvfølgelig blev anholdt af det græske politi, fordi
syrerne havde bedst om at få os udleveret, fordi vi var
"terrorister". Grækerne lod os dog gå, og via Lufthansa slap vi hjem
til København.
Så når de har modet til at ramme vestlige journalister, så har de også
modet til at lade de syriske flygtninge forsvinde. Lad syrerne blive.
JAN GRARUP , dansk fotograf-journalist – bla. vundet World Press Photo award. Specialist i krigs- og konfliktjournalistik. På facebook 23 04 2021.
( om at tvangsfjerne en 4-årig pige fra en dansk mor i en flygtningelejr )
Det er ikke meget mere end 14 dage siden at jeg stod nede i et telt i
Al-Roj lejren sammen med journalist Bo Søndergaard. I teltet bor den familie
som man vil skille ad - Man vil sende den lille 4-årige pige, som er svært PTSD
ramt retur til DK, men lade hendes etnisk danske mor blive sammen med pigens
storebror. Han har i flere danske medier været omtalt som "papkasse
drengen" fordi kvinden fandt ham som spæd udenfor et hospital. Hun tog ham
til sig - gjorde ham til sin søn og reddede hans liv. Også han er syg - meget
syg endda. psykisk... Jeg kender kvindens identitet og hendes navn - sågar
hendes mor. Jeg kender pigens rigtige navn - Det samme med drengen. Jeg kender
deres kat, som pigen har navngivet "Ole" De taler alle tre dansk -
Moderen har insisteret på at lære dem dansk og det taler de i det telt som
udgør deres hjem. Det første lange stykke tid vi tilbragte med familien stod
det klart hvor hårdt ramte børnene er - de lod ikke deres mor ud af syne. Hun
ER deres liv - det eneste menneske de stoler på. De har oplevet overgreb i
lejren - set telte brænde, set mishandling og i det hele taget været vidner til
livet i en fangelejr. De har siddet i fængsel og børnene kan stort set ikke
huske livet udenfor - Der sidder de på ubestemt tid - ingen rettergang, ingen
udløbsdato. Pigen bliver bange når hun ser en bil - Hun er bange for vagterne,
spørger hele tiden om de vil tage hendes mor fra hende. Hun smiler anstrengt
hele tiden - kun i glimt glemmer hun og er den fire årige pige hun reelt er.
Hendes bror gemmer sig da jeg får adgang til teltet - jeg repræsentere noget
farligt, men efter en halv time kom han over og holdt mig i hånden - han blev
tryg ved min tilstedeværelse - Det samme gjorde den lille pige. At sende pigen
til DK uden hendes mor og bror er intet mindre end en skandale - Jeg tror
faktisk ikke hun vil kunne klare det...
Og jeg er flov - flov på danmarks vegne over den måde vi behandler dem
på - og jeg ved godt hvad nogle af jer vil sige - Det var moderens beslutning
at forlade DK, vende DK ryggen osv. osv. Jeg har hørt det til hudløshed. Men er
vi virkelig blevet så inhumane ? Kvinden er på ingen måder radikaliseret - Selv
Politiets efterretningstjeneste bekræfter det. Pigen har aldrig oplevet frihed
, det samme gælder hendes bror. Skal de vokse op der ? leve hele deres liv som
fanger uden at have gjort noget som helst forkert ? Når man spørger børnenes
mor hvad hun savner mest udover sin mor - så er det at få lov til at vise
børnene en dansk skov. food for thought.
Comments