ANZAC - OG GALLIPOLI-KATASTROFEN 1915

DEN 27. APRIL:

I dag skal vi ud i verden. Helt til Australien. Dér fejrede man i forgårs, den 25. april, den årlige ANZAC DAY.  Det er til minde om de tusinder af australske soldater, der deltog og blev dræbt i 1. verdenskrig. ANZAC betyder Australian and New Zealand Army Corps.  Det var et fælles hær-korps, som Australien og New Zealand dengang opstillede og sejlede til Europa for at kæmpe på de allieredes side, dvs. sammen med englænderne og franskmændene og til sidst også amerikanerne.  De blev sejlet afsted fra Albany i det sydvestligste Australien, havde et træningsophold uden for Cairo i Egypten og fortsatte så til Europa.

Det første slag, korpset deltog i, fandt sted den 25. april 1915 i Gallipoli ( i Tyrkiet syd for Istanbul ). Det osmanniske Rige ( tyrkerne ) var i krigen på tyskernes side. Gallipoli-operationen gik derfor ud på at besætte hele området omkring Istanbul og Bosporus-strædet, så englænderne og franskmændene havde fri adgang til russerne, der var med i krigen indtil 1917 (hvor de overgav sig til tyskerne).  Projektet blev en kolossal fiasko for de allierede.  Australierne og new zealænderne blev landsat på et forkert sted, så de kunne mejes ned af de tyrkiske styrker. Mere end 8.000 australiere og 3.000 new zealændere døde i slaget. Og resten af korpset trak sig tilbage. Senere deltog ANZAC tropperne i kampene i Frankrig. Ialt omkring 60.000 australske og 17.000 new zealandske soldater blev dræbt i løbet af hele krigen.

Derfor har både Australien og New Zealand lige siden markeret kampene og tabene i 1. verdenskrig netop den 25. april.

Den store katastrofe ved Gallipoli fik iøvrigt også den umiddelbare konsekvens, at den ansvarlige britiske flådeminister, Winston Churchill, måtte gå af – og blev sendt til Flandern som oberst i den britiske hær.  Han overlevede som bekendt.

Mit barnebarn, min datter Cecilies datter, ANNA MARIA, bor sammen med sin familie i Perth i Vestaustralien.  De flytter nu til sommer fra Perth til Odense – men det er en anden sag.  Da Anna Maria i 2017 var 11 år, fik hver elev i hendes klasse til opgave at skrive et digt om ANZAC.

Her er Anna Marias digt. Jeg synes, det er et fantastisk digt af en 11-årig. Og hendes lærer var også så bejejstret, at han bad hende selv læse det højt for alle elever og lærere på skolen:

In a field of poppies, the smell of smoke still lies there,

think of the scars those soldiers bear.

The guns boomed while the soldiers hid in the trench,

all the while there is a terrible stench.

Coming from all the deathly diseases, above lurks all the evil.

Still in this field the memories lie,

as you think of all the Australians who died.

The ships that docked upon Gallipoli shore,

completely unaware that so many had died before.

Even the trip to Gallipoli was long and bad,

though they had no idea of the unpleasant surprise to be had. 

 

Anna Maria Ntoumani.  

Præsenteret af en meget stolt morfar 😊




Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

DANSKTALENDE ROBERT HABECK - MULIG KOMMENDE TYSK FORBUNDSKANSLER

Image
DEN 5. OKTOBER: Jeg synes, det er meget vigtigt, at man også kender til de politiske forhold og de politiske ledere i vore nabolande. I nutidens Europa har de også stor betydning ud over deres eget land.   Forleden skrev jeg om den nye belgiske 7-parti regering under den flamske liberale statsminister Alexander de Croo.    I dag vil jeg fortælle lidt om en tysk politiker, der måske får afgørende betydning ved og efter forbundsdagsvalget næste år. Han hedder ROBERT HABECK.   Han er født i 1969 i Lübeck og er formand for De Grønne i Tyskland – et parti, der som bekendt går stærkt frem for tiden. Han er særlig interessant i Danmark, fordi han har studeret på Roskilde Universitetscenter, forstår dansk og er meget interesseret i og vidende om Danmark. Og han har sammen med sin familie boet i det dansk-tyske grænseland, mest i Flensburg, siden 2001.    Han er sammen med sin kone , Andrea Paluch, også forfatter. Og de boede i en periode i det såkaldte Brecht Haus i Svendborg. Det er B
Read more

DEN 2. OKTOBER 1972: FESTDAG FOR DANSK TILSLUTNING TIL EF

Image
DEN 2. OKTOBER: Denne dag vil altid være noget helt særligt for os, der var med i forreste række, da folkeafstemningen på denne dag i 1972 sagde klart JA TIL EF, et klart ja til Danmarks medlemskab af EF.   Det er 48 år siden – på en måde som om det var i går. Og så alligevel ikke. Da Danmark – sammen med Storbritannien, Irland og Norge – efter flere års forhandlinger med EF skrev under på tiltrædelsestraktaten den 22. januar 1972 ( min 27 års fødselsdag ), gik starten til en energisk kampagne for og imod dansk deltagelse. Det var en stor fornøjelse og inspiration at være aktivt med. Vi tilhængere oprettede Komiteen for Tilslutning til EF – med bl.a. fhv. statsminister Viggo Kampmann og fhv. finansminister Thorkil Kristensen for formænd. Og både på landsplan og lokalt satte vi en masse informations- og kampagneaktiviteter i gang. Jeg var med i begge – både de landsdækkende og især i min daværende hjemby, Aarhus. Det sidste var en særlig udfordring, da den ansås for at have et flert
Read more

DET DANSKE SPROG KAN VÆRE MEGET DRILSK !

Image
DEN 19. OKTOBER: Det danske sprog er en ung, blond pige - for at bruge en lille omskrivning af Kaj Hoffmanns og Carl Nielsens kendte sang om den danske pige.   Ja, sprog er en svær én. Ikke mindst for ikke-danskere, der prøver at lære det – og endda forstå det. Som man siger mange pudsige og af og til lidt selvmodsigende ting på: Danskerne må anatomisk set være noget af et folkefærd:   de kan løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil have, bliver brændt af. Går det hele skævt for én, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have noget med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham. Modsætninger er heller ikke logiske: Tænk f.eks. på ro contra uro, og ukrudt er ikke det modsatte af krudt, og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre. Er man imod EU, er man modstander, men er man for, er
Read more