DYBBØL DAGEN
DEN 18. APRIL:
Det er i dag Dybbøl-dag. Den dag, hvor tyske tropper
stormede de danske skanser på Dybbøl Banke ved Sønderborg. Der var 11.000
danske soldater med i kampene. De led et tab på 379 døde, 920 sårede og 646
savnede. Alle mine 4 oldefædre var med. Og den ene blev alvorligt såret, da han
blev ramt at en granatsplint i halsen, mens han lå i den fremskudte Skanse
II. Han blev i løbet af et par dage
overført til lazarettet på Frederiksborg Slot i Hillerød og en måneds tid
senere til et andet lazaret i Viborg. Han overlevede, men kunne resten af livet
ikke dreje sit hoved. Han fik en krigsinvalidepension på 10 kr. og døde som
83-årig i 1923. Alt dette og meget mere kan
man også finde ud af i sin slægtsforskning.
Slaget på Dybbøl har været markeret i Danmark lige
siden 1864. Og netop markeret – man fejrer sjældent et nederlag. Kampene
dengang har i mange år skilt vandene i Danmark.
Skulle man ikke have trukket sig tilbage fra Dannevirke i februar 1864
og i stedet taget kampen dér? Den
øverstkommanderende, der besluttede tilbagetrækningen til Dybbøl, general Christian
de Meza fra Helsingør, blev i hvert fald afskediget hurtigt efter – og døde i
nedbøjet tilstand i København året efter.
Min mening er, at det nok snarere
var de overmodige og totalt urealistiske danske politikere, der skulle have
været afskediget. Landet havde ikke en
kinamands chance for at vinde den krig. Den ansvarlige danske statsminister
D.G.Monrad ( biskop i sit daglige liv ) blev da også så nedtrykt, at han
udvandrede helt til landsbyen Danewerk på New Zealand for at slå sig ned som
landmand dernede. Han kom dog efter få
år tilbage igen og trådte igen ind i kirkens tjeneste.
Af gode grunde var jeg ikke selv med i kampene ved
Dybbøl. Og dog... Jeg har som de fleste
andre danske skolebørn i 1950erne haft fri fra skole på denne dag for at sælge det
særlige Dybbøl-mærke. Det blev
indstiftet ved Grænseforeningens start i 1920 og solgtes som minde om kampene i
1864 og om de ca. 5.000 faldne sønderjyder i tysk uniform under 1.
verdenskrig. Pengene skulle gå til at
sikre Dybbøl Banke som et dansk nationalt mindesmærke og til det danske arbejde
i Sydslesvig.
I starten kostede et mærke 10 øre, i 1940erne steg
prisen til 25 og 50 øre. I 1970 var den 1 krone, fra 1994 2 kr og til sidst 5
kr. Salget stoppede i 2008.
Og nu vi er ved Sønderjyllands genforening med
Danmark i 1920, 56 år efter slaget ved Dybbøl, kan nævnes, at der er rejst 600
genforeningsssten over hele landet. Én af de største er rejst på Esterhøj i Høve
i Odsherred. Den er på 25 tons.
Alle genforeningssten blev i 2020 fredet som led i
100-års jubilæet for genforeningen.
Comments