SYRIENS-FLYGTNINGENE: STØT DEM !

DEN 28. APRIL:

I dag vil jeg slå et energisk slag for aktiv støtte til de syriske flygtninge i Danmark, der mod deres vilje trues med hjemsendelse til den brutale diktator Assad, i hvert fald hvis de kommer fra Damascus. Dette er imod anbefaling fra FNs Flygtninge-kommissariat – og imod det meste af verden. I Europa får de danske myndigheders holdning kun støtte fra Orban i Ungarn og fra de tyske højre-ekstremister Alternative für Deutschland. Sikke et selskab   Dels er den danske holdning modbydelig over for de medmennesker, det går ud over. Og dels giver det Danmark et utroligt dårligt image over hele verden. Forestil dig, hvad det betyder for vor indflydelse og sikkert også for eksportmuligheder af danske varer fremover

Gode modstandere mod den danske holdning har for få dage siden ( den 20. april ) taget initiativ til et BORGERFORSLAG til Folketinget. Det er en nyordning, som Folketinget indførte i 2018, og hvor enhver borger kan tage initiativ til at samle støtte til et forslag til Folketinget.  Når der i løbet af højst et halvt år er samlet mindst 50.000 stemmer, skal Folketinget tage sagen op.   Der er indtil i dag – den 28. april – altså på 8 dage, ialt samlet 6.415 stemmer.    Alle med stemmeret til Folketinget kan stemme.  Og når man giver sin støtte på nedenstående link, så checker systemet automatisk, om du har valgret.

Jeg håber, du vil være med til at støtte dette glimrende forslag:

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-07671

Din støtte tæller med, så snart Folketingets system har godkendt dig. Men du vil fortsat være anonym. Dit navn bliver ikke offentliggjort i forbindelse med støtten.

Og gør venligst så mange som muligt i dit kontaktnet opmærksom på denne mulighed for at få denne meget triste sag til at ende rigtigt på benene!

Ok?



Comments

Per D said…
Jeg vil gerne underskrive, men det kan jeg desværre ikke.

Som udlandsdansker er man anden- eller endda tredjerangsborger.

Vi er skattepligtige i Danmark, men vi har ikke stemmeret til valg eller folkeaafstemninger i Danmark.

Som udlandsdansker i et land uden for EU har vi ikke stemmeret til noget som helst!

Vi kan heller ikke forny et dansk kørekort, men det er jo en anden sag.

Jeg kalder det diskriminering.

Popular posts from this blog

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

DAGEN I DAG: 4. AUGUST: OM EU-27 - HVEM ER DE EGENTLIG

MERE OM BISMARCK...