VED DU AT....

DEN 23. MAJ: I år (2021) bruges netop i dag til PINSEDAG. Eller 1. PINSEDAG, som man også kalder den.   Navnet Pinse kommer af det græske ord Pentecoste, der betyder den halvtredsindstyvende .   Pinse ligger nemlig nøjagtig 50 dage efter Påske. Så er den på plads! Pinse står for mange som noget om, at pinsesolen danser.   Det er også illustreret i malerkunsten. Min gamle ven Jørgen Hejlsvig satte i går denne flotte litografi af Sondrup-maleren Mogens Zieler på Facebook. Titlen er PINSEMORGEN.    Se foto nedenfor. For mig har pinse altid været noget af en luftig størrelse. Jesu fødsel i julen og hans genopstandelse i påsken var ligesom til at forstå. Men pinsen... Den var også en gåde for den lille dreng, der spurgte sin mor: Hvor sidder pinsen på en dame?   Og hun svarede vel: Sikke noget sludder. Hvorfor spørger du om det?    Jo, siger drengen, for jeg har lige læst, at en dame blev skudt i pinsen ! I mit voksne liv blev pinsen nok mere konkret. I min Aarhus-tid var den lig

  DANMARKS GRUNDLOV Lidt fortælling om dens tilblivelse   Jeg er blevet spurgt , om det ikke var Kong Christian d. 8., der "gav" os vor første demokratiske grundlov. Både ja - og især nej :-) Det var ganske rigtigt ham, der som kronprins "gav" Norge deres frie forfatning, Eidsvoll forfatningen i 1814, dvs. 35 år før den danske.  På det tidspunkt regnede han med, at han skulle være norsk konge.  Det blev han som bekendt ikke. Han blev efter få måneder lempet ud af bagdøren og sendt retur til København. I stedet overtog den svenske konge Oscar II Norge som sit personlige "eje". Det var nemlig den svenske konge, Norge blev givet til, ikke til Sverige.  Det varede så til 1905. Og SÅ var det igen en dansk prins, prins Carl ( Chr. X's bror ), der kom. Og han fik lov til at blive - og endda blive norsk konge, hvis han ændrede navn til Håkon den 7. Det gjorde han så. Tilbage i Danmark blev kronprins Christian ældre og ældre og mere og mere konservativ.

DEN 18. MAJ: Det var på denne dag i 1993, at de danske vælgere ved en folkeafstemning godkendte de 4 danske forbehold i EU. Det vil sige, at Danmark ikke ville være med i EUs samarbejde om: 1.      Unionsborgerskabet   ( rettigheder for alle EU-borgere i tillæg til deres nationale statsborgerskab ) 2.      EUROen 3.      Forsvars-samarbejdet 4.      Det overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender. Det blev vedtaget med 56,7 % JA imod 33,3 % NEJ stemmer. Det satte Danmark udenfor meget vigtige dele af det europæiske samarbejde – områder, der i årene siden har fået større og større betydning. Afstemningen gav i øvrigt anledning til nogle af de voldsomste uroligheder på Nørrebro siden 2. verdenskrig. Hvorfor blev denne særlige folkeafstemning afholdt? Fordi de danske vælgere med et meget lille flertal ( 46.847 stemmer ) havde afvist EUs nye Maastricht-traktat ved en folkeafstemning den 2. juni 1992.   Derfor valgte flertallet af de danske politikere at forha

DEN 13. MAJ: I år (2021) bruges denne dag til Kristi Himmelfartsdag – eller Kristi Flyv, som den hedder blandt muntre tunger. Den er én af de mobile kristelige helligdage. Den ligger altid 40 dage efter Påskedag. Dagen fejres på forskellig vis i alle kristelige religioner. Mest i den katolske kirke. I den angel-saksiske verden er dagen dog ikke fridag i Storbritannien, USA, Canada eller Australien. Man markerer, at det ifølge fortællinger i bibelen var på denne dag, Jesus steg til himmels for at hjælpe Gud med at holde øje med verden. Han gjorde det ifølge fortællingen ved egen hjælp – modsat hans mor, Maria, der steg til himmels den 15. august. Hun måtte have Guds hjælp til at komme af sted. Den 15. august er fortsat en helligdag i den katolske og den ortodokse kirke. I Danmark blev den afskaffet som helligdag ved helligdagsreformen i 1770. Apropos tallet 40:   det er noget særligt i kristelig sammenhæng. Og ikke bare i dag, fordi vi er 40 dage efter Påskedag.   Tallet nævnes he

DEN 11. MAJ: Det er FORÅR. Det pibler og kildrer. I naturen, hos dyrene – og hos alle os andre. Vi får allesammen forårsfornemmelser. Farverne holder fest. Solen tager mod til sig og bliver stærkere og stærkere. Vi bliver alle og på hver vores måde springfyre på ny.   Trangen til at være ude presser sig på. Eller som havemanden Søren Ryge siger:   Man kan ikke være i dårligt humør om foråret ! Alt det kan selv ikke en corona ændre på 😊 Det er tiden til igen at høre f.eks. Sebastian og Sidsel Kyrkjebø med deres frydefulde VÅRVISE . Hvor kommer ordet Forår egentlig fra?   Rent sprogligt kommer det direkte fra tysk – Frühjahr. Altså tidligt på året, først på året. På hollandsk og flamsk hedder det det samme: Voorjaar. Jamen, hvorfor siger man også VÅR ? Det er oprindelig en oldnordisk form, kald det bare vikinge-sprog. Årstiden hed dengang Vár. Det havde man såmænd nappet fra det latinske Ver, der betyder det samme, nemlig forår. Hvis vi et øjeblik ser på, hvad forår hedder p

Navnet EUROPADAGEN skyldes, at det var på denne dag i 1950 - den 9. maj -, at den daværende franske udenrigsminister, ROBERT SCHUMAN , i en tale i Paris foreslog, at man skulle starte et forpligtende samarbejde mellem de europæiske lande. Et samarbejde, hvor de deltagende stater overgav en del af deres nationale suverænitet til en fælles myndighed. Hvorfor? Fordi det ville é n gang for alle stoppe enhver mulighed for krige imellem disse lande. De to centrale lande dengang var Frankrig og Tyskland. De havde udkæmpet utallige blodige krige imod hinanden – den seneste blot 5 år tidligere. Ideen til et sådant helt nyt og banebrydende samarbejde var udtænkt af franskmanden JEAN MONNET . Og altså ført frem af den franske regering. Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg var straks med på planen. Og kun to år senere startede det første europæiske fællesskab – Kul- og Stålunionen. Den næste store udbygning af samarbejdet skete fra 1957-58. Dette unikke samarbejde er gået fremad

Den 5. maj er det EUROPARÅDET s fødselsdag. Det blev oprettet ved en konference i London den 5. maj 1949 og var en opfølgning til den store Europa-Kongres i Haag i 1948. Rådet har i dag 47 medlemmer fra hele Europa, herunder alle 27 EU-medlemmer.   Det har især betydning i kampen for menneskerettigheder, pressefrihed og sociale rettigheder. Det er et mellemstatsligt samarbejde, hvor alle medlemmer skal være enige for at der kan tages beslutninger. Det vil i realiteten sige, at hvert medlem har vetoret. Dets parlamentariske forsamling af medlemmer fra alle medlemslandes parlamenter kan dog vedtage udtalelser og anbefalinger ved almindeligt flertal.   Og dets domstol kan dømme i sager om overtrædelse af bl.a.menneskerettigheder. Der foregår også en masse meget nyttigt arbejde med koordinering af lovgivning, ikke mindst på det sociale og kulturelle område. Rådets navn på engelsk er Council of Europe ( ikke at forveksle med EUs topmøde, der hedder European Council ). Det har hovedsæde i

DEN 4. MAJ: Det er i aften kl. 20.35 ialt 76 år siden, at Danmark blev befriet efter den tyske besættelse. Fredag den 4. maj 1945. Meddelelsen kom midt i den daglige nyhedsudsendelse fra BBC i London. Hør ca. 8 minutter af udsendelsen med frihedsbudskabet i linket nedenfor.   Samtidig ankom general Montgomerys britiske tropper til landet . Dog var det ikke hele Danmark, der blev befriet. De tyske tropper på Bornholm ville ikke overgive sig til russerne. Derfor måtte øens befolkning igennem en 11 måneders sovjetisk besættelse frem til marts 1946. Det samlede danske tabstal under 2. verdenskrig var ca. 3.200. Heraf døde ca. 600 i tyske KZ lejre, 101 blev henrettet af tyskerne i Danmark, ca. 100 faldt som soldater i allieret tjeneste og omkring 2.000 døde i tysk krigstjeneste.   Dette var naturligvis 3.200 for mange. Men i forhold til mange andre lande var Danmark sluppet forholdsvis let. Norge mistede f.eks. ca. 10.000 borgere i forbindelse med krigen. Den tyske kapitulation kom

DEN 2. MAJ: Som nævnt i går, er det 42 år siden, GRØNLAND fik hjemmestyre. Det vil sige, at landet fortsat er en del af Det danske Rige, men at det selv bestemmer over langt de fleste anliggender. Samtidig modtager det hvert år et bloktilskud fra Danmark på mellem 3 og 4 milliarder kr. Jeg er blevet spurgt, hvorfor det hedder Grønland ( på dansk og tilsvarende på de fleste andre sprog såsom Greenland, Grünland, Groenland og Groenlandia ). Det er en interessant historie om kommunikation .   Ikke mindst om, at god kommunikation skal være korrekt og troværdig – og ikke være bevidst, letbenet PR for at få folk til at gøre, hvad man gerne vil have dem til at gøre.   Navngivningen af Grønland er et eksempel på det sidste ☹ Den korte version af en lang historie er, at norske vikinger kom til det næsten mennesketomme Island omkring 930.   Der var kun nogle få irske munke, der var søgt til øen for at leve i ensomhed. De norske vikinger så masser af is både på land og til vands. Derfor dø

Maj har sit navn fra den romerske gudinde MAJA. Hun var gudinde for frugtbarhed og for naturen.  I det gamle Rom holdt man den 1. i denne måned en stor fest, hvor en præst skulle ofre et drægtigt svin til ære for Maja.   Maja var datter af Atlas ( ham der som straf bar himmelhvælvingen på sine skuldre ). Og hun var gift med Vulcan. De fik sammen sønnen Merkur. I Norden blev denne måned i gamle dage også kaldt BLOMSTERMÅNED. Det skyldes, at netop i denne måned ”eksploderer naturen”. Alting spirer og gror. Helt tilbage i før-kristen tid bar måneden også navnet GØGE-MÅNED.   Den måned, hvor gøgen vendte tilbage og bidrog til hverdagen med sin hyggelige kukken. Maj hedder stort set det samme på alle europæiske sprog : May ( engelsk );   Mai ( tysk, fransk og rumænsk ); Mayo ( spansk ); Maggio ( italiensk ); Máj ( tjekkisk ); Maj ( dansk, norsk og svensk ). Maj har gennem tiderne været kendetegnet ved, at der holdtes mange folkefester.   I Norden valgte man ofte blandt stedets unge