EU-FORBEHOLDENE I DANMARK - PISK TIL EGEN RUMPE

DEN 18. MAJ:

Det var på denne dag i 1993, at de danske vælgere ved en folkeafstemning godkendte de 4 danske forbehold i EU. Det vil sige, at Danmark ikke ville være med i EUs samarbejde om:

1.     Unionsborgerskabet  ( rettigheder for alle EU-borgere i tillæg til deres nationale statsborgerskab )

2.     EUROen

3.     Forsvars-samarbejdet

4.     Det overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender.

Det blev vedtaget med 56,7 % JA imod 33,3 % NEJ stemmer.

Det satte Danmark udenfor meget vigtige dele af det europæiske samarbejde – områder, der i årene siden har fået større og større betydning.

Afstemningen gav i øvrigt anledning til nogle af de voldsomste uroligheder på Nørrebro siden 2. verdenskrig.

Hvorfor blev denne særlige folkeafstemning afholdt? Fordi de danske vælgere med et meget lille flertal ( 46.847 stemmer ) havde afvist EUs nye Maastricht-traktat ved en folkeafstemning den 2. juni 1992.  Derfor valgte flertallet af de danske politikere at forhandle en aftale om danske undtagelser fra EU-reglerne på plads.  Og så fortsætte EU-medlemskabet på den måde.  Danmark var – og er – derfor ikke længere fuldt medlem af EU, kan man sige.  Der er derfor mange vigtige EU-møder, hvor Danmark ikke længere er med.

Skiftende regeringer med et flertal i Folketinget bag sig har siden forsøgt at få nogle af disse forbehold ophævet ved nye folkeafstemninger. Første gang var den 28. september 2000, hvor man forsøgte at afskaffe EURO forbeholdet, så Danmark kunne tilslutte sig den fælles valuta EUROen fra 2002. Det blev nedstemt med 53,2 % nej og 46,8 % ja.

Den 3. december 2015 var retsforbeholdet til folkeafstemning. Danmark havde forhandlet sig frem til en ordning, hvor Danmark fremover kunne vælge at stå uden for nye vedtagelser på dette område. Alligevel blev også dette afvist af et nej-flertal på 53 %. Det fik f.eks. den praktiske betydning, at Danmark ikke længere er med i det europæiske politi-samarbejde EUROPOL.

Forsvarsforbeholdet har aldrig været til ny afstemning, selv om det fra mange sider har været foreslået gennem mange år.

Derimod blev Unionsborgerskabet sat i kraft også i Danmark med Lissabon-traktaten fra 2009 ( den skulle ikke til folkeafstemning ). Og et EU-samarbejde om et fælles europæisk patent blev vedtaget ved en folkeafstemning i Danmark den 25. maj 2014. 62,5 % stemte JA.

Hvad kan man sige til denne noget brogede situation omkring Danmarks forhold til EU ?  Man kan i hvert fald slå fast, at Danmark fortsat kun er delvist med i samarbejdet. Til stor undren mange steder i Europa.  Men de negative konsekvenser rammer især Danmark selv – ikke de andre medlemslande.

Man kan også konstatere, at mange af dem, der i årenes løb har været med til at holde Danmark udenfor, senere har ændret mening, da de så, hvordan udviklingen forløb.    

Og så er det interessant at bemærke, at den danske befolknings generelle holdning til EU er blevet mere og mere positiv. Det kan skyldes mange ting, ikke mindst de forskellige kriser, der i de senere år har ramt verden og herunder Europa. ⁸Jeg vil sige: Det er højtlæsning for dværge, at det i krisetider altid er bedre at stå sammen end at købe en kanon og begynde for sig selv !

Endelig er det min personlige opfattelse, at meget af kommunikationen omkring de forskellige folkeafstemninger har ladet meget tilbage at ønske ☹   Man har i alt for høj grad overladt scenen til de højest råbende med uholdbare argumenter og en fakta-viden, der ofte kunne ligge i et fingerbøl !  

Hvis man vil trænge igennem med sin redelige og velunderbyggede kommunikation i en altid tumultarisk situation op til en folkeafstemning, så skal man være meget længere fremme i skoene, systematisk sikre sig initiativet og overraskelsesmomentet, og have et velfungerende og meget troværdigt ”raketforsvar” mod indtrængende ”missiler” med løgnagtigheder og vilde påstande, der ofte ikke tåler dagens lys.

Javel, det kræver hurtighed, dygtighed og mod. Og ikke mindst evnen til at være meget præcis i sin opfattelse af, hvad der er vigtigt – gentage dette igen og igen, og på mange forskellige måder – og så med lynets hastighed pille vilde og uholdbare påstande totalt fra hinanden.

Hvis man f.eks. havde gjort dette allerede i 1992, så ville situationen i dag have set helt anderledes ud!