FORÅR - OG ALT DER HØRER TIL DET !

DEN 11. MAJ:

Det er FORÅR. Det pibler og kildrer. I naturen, hos dyrene – og hos alle os andre. Vi får allesammen forårsfornemmelser. Farverne holder fest. Solen tager mod til sig og bliver stærkere og stærkere. Vi bliver alle og på hver vores måde springfyre på ny.  Trangen til at være ude presser sig på. Eller som havemanden Søren Ryge siger:  Man kan ikke være i dårligt humør om foråret !

Alt det kan selv ikke en corona ændre på 😊

Det er tiden til igen at høre f.eks. Sebastian og Sidsel Kyrkjebø med deres frydefulde VÅRVISE.

Hvor kommer ordet Forår egentlig fra?  Rent sprogligt kommer det direkte fra tysk – Frühjahr. Altså tidligt på året, først på året. På hollandsk og flamsk hedder det det samme: Voorjaar.

Jamen, hvorfor siger man også VÅR ? Det er oprindelig en oldnordisk form, kald det bare vikinge-sprog. Årstiden hed dengang Vár. Det havde man såmænd nappet fra det latinske Ver, der betyder det samme, nemlig forår.

Hvis vi et øjeblik ser på, hvad forår hedder på andre gængse sprog, så er det hele vejen rundt næsten det samme:

På fransk hedder det Printemps. Det kommer fra latin: tempus primum, der betyder ”første tid”, altså først på året. Det har italienerne, spanierne og portugiserne lavet til Primavera. Grækerne går deres egne veje med Ánoixi – og russerne med Vesna.

Og så er der lige engelsk:  her siger man som bekendt Spring.  Det er til at forstå. Alt springer ud.  Det gør dog ikke alle englændere og amerikanere til muntre springfyre. Jeg kan godt komme i tanke om et par stykker, udtrykket i hvert fald ikke passer på ☹

Vi bliver selvfølgelig også nødt til se et bevis på foråret. Det kan vi f.eks. i vor egen have lige nu:



Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

DANSKTALENDE ROBERT HABECK - MULIG KOMMENDE TYSK FORBUNDSKANSLER

Image
DEN 5. OKTOBER: Jeg synes, det er meget vigtigt, at man også kender til de politiske forhold og de politiske ledere i vore nabolande. I nutidens Europa har de også stor betydning ud over deres eget land.   Forleden skrev jeg om den nye belgiske 7-parti regering under den flamske liberale statsminister Alexander de Croo.    I dag vil jeg fortælle lidt om en tysk politiker, der måske får afgørende betydning ved og efter forbundsdagsvalget næste år. Han hedder ROBERT HABECK.   Han er født i 1969 i Lübeck og er formand for De Grønne i Tyskland – et parti, der som bekendt går stærkt frem for tiden. Han er særlig interessant i Danmark, fordi han har studeret på Roskilde Universitetscenter, forstår dansk og er meget interesseret i og vidende om Danmark. Og han har sammen med sin familie boet i det dansk-tyske grænseland, mest i Flensburg, siden 2001.    Han er sammen med sin kone , Andrea Paluch, også forfatter. Og de boede i en periode i det såkaldte Brecht Haus i Svendborg. Det er B
Read more

DEN 2. OKTOBER 1972: FESTDAG FOR DANSK TILSLUTNING TIL EF

Image
DEN 2. OKTOBER: Denne dag vil altid være noget helt særligt for os, der var med i forreste række, da folkeafstemningen på denne dag i 1972 sagde klart JA TIL EF, et klart ja til Danmarks medlemskab af EF.   Det er 48 år siden – på en måde som om det var i går. Og så alligevel ikke. Da Danmark – sammen med Storbritannien, Irland og Norge – efter flere års forhandlinger med EF skrev under på tiltrædelsestraktaten den 22. januar 1972 ( min 27 års fødselsdag ), gik starten til en energisk kampagne for og imod dansk deltagelse. Det var en stor fornøjelse og inspiration at være aktivt med. Vi tilhængere oprettede Komiteen for Tilslutning til EF – med bl.a. fhv. statsminister Viggo Kampmann og fhv. finansminister Thorkil Kristensen for formænd. Og både på landsplan og lokalt satte vi en masse informations- og kampagneaktiviteter i gang. Jeg var med i begge – både de landsdækkende og især i min daværende hjemby, Aarhus. Det sidste var en særlig udfordring, da den ansås for at have et flert
Read more

DET DANSKE SPROG KAN VÆRE MEGET DRILSK !

Image
DEN 19. OKTOBER: Det danske sprog er en ung, blond pige - for at bruge en lille omskrivning af Kaj Hoffmanns og Carl Nielsens kendte sang om den danske pige.   Ja, sprog er en svær én. Ikke mindst for ikke-danskere, der prøver at lære det – og endda forstå det. Som man siger mange pudsige og af og til lidt selvmodsigende ting på: Danskerne må anatomisk set være noget af et folkefærd:   de kan løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil have, bliver brændt af. Går det hele skævt for én, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have noget med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham. Modsætninger er heller ikke logiske: Tænk f.eks. på ro contra uro, og ukrudt er ikke det modsatte af krudt, og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre. Er man imod EU, er man modstander, men er man for, er
Read more