DANMARKS GRUNDLOV - FORTÆLLING OM DENS TILBLIVELSE
DANMARKS GRUNDLOV
Lidt fortælling
om dens tilblivelse
Jeg er blevet spurgt, om det ikke var Kong Christian d. 8., der "gav" os vor første demokratiske grundlov. Både ja - og især nej :-)
Det var ganske rigtigt ham, der som kronprins "gav" Norge deres frie forfatning, Eidsvoll forfatningen i 1814, dvs. 35 år før den danske. På det tidspunkt regnede han med, at han skulle være norsk konge. Det blev han som bekendt ikke. Han blev efter få måneder lempet ud af bagdøren og sendt retur til København. I stedet overtog den svenske konge Oscar II Norge som sit personlige "eje". Det var nemlig den svenske konge, Norge blev givet til, ikke til Sverige. Det varede så til 1905. Og SÅ var det igen en dansk prins, prins Carl ( Chr. X's bror ), der kom. Og han fik lov til at blive - og endda blive norsk konge, hvis han ændrede navn til Håkon den 7. Det gjorde han så.
Tilbage i Danmark blev kronprins Christian ældre og ældre og mere og mere konservativ. Han gik sammen med sin stivnakkede far, kong Frederik d. 6., nødtvungent med til i løbet af 1830erne at nedsætte de såkaldt Rådgivende Stænderforsamlinger i Viborg ( for Nørrejylland ), Itzehoe ( for Holsten ), Slesvig ( for Slesvig ) og Roskilde ( for Øerne ). Det var i den slesvigske stænderforsamling, at P. Hiort Lorenzen mod reglerne "talte dansk og vedblev at tale dansk" ! Og det var i Stænderforsamlingen i Roskilde, at vi i vort eget Veddinge i Odsherred havde et meget aktivt medlem, gårdmand og sognefoged Henrik Larsen, der "med kraft talte bondens sag for kongen", som der står i beretningerne fra dengang.
Se vedlagte foto af den mindesten, vi har i Veddinge for den gode mand.
Jeg skrev iøvrigt Veddinges historie for den Lokalhistoriske Forening i Dragsholm sidste sommer. Det var ret sjovt !
Tilbage til den danske grundlov: stænderforsamlingernes arbejde mundede til sidst ud i nedsættelsen af den såkaldte Grundlovgivende Rigsforsamling. Maleren Constantin Hansen har foreviget forsamlingen med vedlagte maleri, der naturligvis hænger på Christiansborg. Det var her, Grundloven blev diskuteret og færdiggjort. En del var imod, f.eks. salig Grundtvig Og da den skulle skrives under, var kong Christian d. 8. taget til de evige jagtmarker - og hans søn Frederik d. 7. var den, der skrev den under. Selv om han egentlig var ret ligeglad for forfatninger og den slags. Han var mere interesseret i sin elskerinde, grevinde Danner - og lod hende bestemme, at grundloven skulle skrives under den 5. juni 1849. Hvorfor netop denne dag? Fordi det var hendes søns fødselsdag - hun havde ham sammen med Frederiks bedste ven, Carl Berling (ham med avisen). Frederik kunne ikke lave børn, så det måtte vennen klare for ham Og grevinde Danner valgte netop den dag, for som hun sagde: Så ved jeg, at der i al evighed vil blive flaget på min søns fødselsdag!
Og så lige til min lille fortællings clou: Hvad var de kloge mænd ( der var naturligvis ingen damer i forsamlingen! ) så blevet enige om skulle skrives ind i den nye grundlov? Der var hundredevis af ideer. Resultatet blev, at de stort set skrev den BELGISKE demokratiske grundlov fra 1831 af næsten ord til andet. Dog på dansk !
Og for nu at slutte ringen helt, så bliver jeg nødt til at fortælle, at hovedforfatteren til den belgiske frie forfatning var juristen og politikeren Henri Defacqz ( udtalt Døfaks ). Og det var "hans" gade, vi boede i i 9 år i Bruxelles !
Sådan er der så meget...
Comments