Posts

Showing posts from June, 2020

ISØRE TINGE: VERDENS FØRSTE PARLAMENT - I ODSHERRED

Image
DEN 29. JUNI: Verdens første parlament lå her i Odsherred!   Nå, det vidste du nok ikke??!! Så må du hellere få historien. Det går tilbage til den del af vor fortid, hvor vi desværre ikke har så mange kilder, dvs. fra før 1200-tallet.   Det kalder man for-historisk tid.   Og det man mener at vide, kalder man ofte SAGN.   Det betyder ikke, at det nødvendigvis er løgn. Det kan sagtens være sandt. Eller et sted midt imellem 😊    Et sagn kan være baseret på mange ”kilder”.   Det kan være overlevering. Det vil sige, at slægtled har fortalt det til det næste slægtled.   Det var den måde, historier blev videregivet i gamle dage, f.eks. meget af indholdet af de berømte islandske sagaer.   Det kan også være skrevet ned på et senere tidspunkt, hvor skriverkarlen havde hørt det gennem overleveringen. Dagens historie om verdens første parlament kommer fra en sådan skriverkarl.   Og ikke en helt almindelig af slagsen.   Han hed Saxo ( på dansk: Sakse ) – med det latinske tilnavn Gr

EUROPAs GENREJSNING: SE PÅ MARSHALL-PLANEN

Image
DEN 26. JUNI: Der snakkes og skrives meget i disse tider om, hvordan Europa skal hive sig selv op ved håret efter den omfattende corona-krise. Alle er enige om, at der skal en helt særlig indsats til. Det er bl.a. blevet sagt, at ”der er behov for en særlig Marshall Plan” for at hjælpe de europæiske lande, der er hårdest ramt. Hvad var Marshall Planen?   Det var et kæmpe hjælpeprogram, som USA satte i værk i 1948 for at hjælpe Europa på fode igen efter 2. verdenskrig. Programmet varede i fire år – fra 1948-52.   Det var på godt 12 milliarder dollars. Det svarer til 129 milliarder dollars i 2020 – eller 860 milliarder kr.   Langt de fleste af pengene var gaver, der ikke skulle betales tilbage.   Ialt 16 europæiske lande sagde ja tak til at være med, herunder Danmark.   Danmark modtog ialt ca. 7 milliarder kr.   De blev især brugt til indkøb af maskiner til landbruget. Disse mange penge blev givet med en del vigtige betingelser såsom:   De europæiske lande skal gradvist a

MIN BÅLTALE TIL SANKT HANS I HØVE

DEN 23. JUNI: Det er i aften Sankt Hans aften.   Og selv om cononaen desværre forhindrer, at der i år kan holdes Sankt Hans bål her på vore kanter, så synes jeg alligevel, at dagen og aftenen skal markeres.    For seks år siden – i 2014 – var jeg inviteret til at holde båltalen ved HØVE BYLAUGS Sankt Hans fest her tæt på os.   Jeg har lige læst den igennem. Og jeg synes, at den er lige så aktuel som dengang.   Derfor får I den her: Høve Bylaugs Sankt Hans Fest den 23.6.2014   Båltale Niels Jørgen Thøgersen I forgårs rundede vi atter en gang årets længste dag.   Det fejrer vi med denne hyggelige midsommerfest. Når jeg kigger ud over jer, kan jeg se, at der både er pessimister og optimister iblandt jer. Hvad er forskellen?   Jo, pessimisterne er dem, der er kede af, at fra nu af bliver dagene kortere og kortere. Optimisterne derimod er dem, der glæder sig over, at der kun er et halvt år, indtil dagene igen bliver længere! Her i Høve er der helt sikkert flest OPT

OM AT KOMME LET PÅ FERIE I VEDDINGE BAKKER

DEN 22. JUNI: Vi er nu vel fremme i vore VEDDINGE BAKKER – og har tænkt os som sædvanlig at blive her sommeren over. Køreturen hertil var nem og ukompliceret.   Hansebyen STADE er virkelig et besøg værd.   Gammel, velholdt, hyggelig, overkommelig – og med alle de serviceydelser, som øjne, øren, gane og mave kan ønske sig 😊     Selv Elbtunnelen var forceret på 4 minutter – vist nok aldrig sket for os før.   Og ventetiden ved den danske grænse i Frøslev var på ialt på 6 minutter fra det øjeblik, vi lagde os i køen, og indtil vi frit og frejdigt kørte i Sønderjylland. En hurtig fremvisning af vore danske pas var nok til at blive ønsket GO’ FERIE af den unge danske betjent! Den nemme tur fortsatte, så vi trillede ind på vor parcel her i Odsherred kl. 16.30 – endda efter indkøb af forsyninger i Jyderup på vejen. Vort hus havde været helt alene med sig selv, siden vi selv forlod det den 15. september sidste år. Så det var med en vis spænding vi satte nøglen i døren og

HANSEFORFUNDET - HVAD VAR DET

Image
DEN 18. JUNI: I dag kører vi mod Danmark for at nyde sommeren ved de danske kyster.   På vejen gør vi de to første dage stop i den nordtyske hanseby STADE. Den ligger 45 km sydvest for Hamburg og har ca. 200.000 indbyggere.   Byen nævnes første gang i historien i 935.    Og den var en del af det store Hanseforbund. Hvad var HANSEFORBUNDET?    Det var et stort net af nordeuropæiske byer, især tyske.   Det opstod i 1200 tallet med det rige Lübeck som centrum. Navnet kommer af det gamle tyske ord hanse , der betyder gruppe eller handelsforbund.   Det bestod i sine velmagtsdage af ca. 70 aktive byer som medlemmer og andre 100 byer som passive deltagere. Dets formål var at fremme handelen mellem byerne og med omverden. I starten var det især salt- og sølvhandel.    Samtidig var det også et forsvarssamarbejde. Forbundet havde i perioder stort set monopol på al handel i Nordeuropa. Det havde kontorer bl.a. i Bergen i Norge, i Brügge i Belgien og i Riga i Baltikum. Danmark (

NY SERVICE OM GENÅBNINGEN AF EUROPA

DEN 17. JUNI: Det er i år 25 år siden, at den såkaldte SCHENGEN AFTALE trådte i kraft.   Den var underskrevet ti år før og trådte i kraft i 1995.   Den afskaffede kontrollen ved grænserne mellem de fleste EU-lande. Ialt 26 europæiske lande med tilsammen 420 millioner indbyggere er i dag med i Schengen samarbejdet, herunder også de nordiske lande. Den har haft kolossal betydning for både uhindret persontrafik mellem landene og for erhvervslivet, der har sparet milliarder med den frie varehandel. Samtidig er Schengen samarbejdet også et fælles samarbejde om de ydre grænser omkring Schengen-landene, herunder bevogtning, fælles visa for indrejse i Schengen-området, fælles databaser med oplysninger om eftersøgte og andre kriminelle.     Schengen samarbejdet koordineres af EU Kommissionen i tæt samarbejde med de deltagende lande. Man kan læse mere om samarbejdet på engelsk her: https://ec.europa.eu/home-affairs/what-we-do/policies/borders-and-visas/schengen_en Som alle v

BREXIT-SITUATIONEN: RESULTATLØS MARCH PÅ STEDET

DEN 16. JUNI: I går var der topmøde mellem EU og Storbritannien ( Boris Johnson ) om situationen omkring Brexit.   For få dage siden bekræftede den britiske regering formelt, at den ikke ønsker nogen forlængelse af overgangsperioden, der udløber den 31. december 2020. På topmødet i går blev det aftalt at fortsætte forhandlingerne om en handelsaftale mellem de to parter, også i juli og august. Min vurdering er, at der ikke er sket reelle fremskridt hverken i disse forhandlinger hidtil eller på mødet i går. Det går i mod et brud mellem de to parter – uden nogen aftale fra januar 2021. Derfor sender jeg igen min note af 13. maj.   Den er fortsat gyldig, hvis man vil have et hurtigt overblik. I udtrædelsesaftalen blev det bestemt, at perioden fra den 1. februar til den 31. december 2020 skulle være en overgangsperiode, hvor briterne ganske vist ikke længere er medlem af EU – de sidder ikke længere med ved EUs møder eller i EU-institutionerne. Men de har stadig adgan

SØNDERJYLLANDS GENFORENING MED DANMARK FOR 100 ÅR SIDEN

Den 15. juni: I dag skal handle om genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920. Jeg har tidligere fortalt, at nye tyske kilder viser, at en mindre stivnakket dansk regering i 1864 formentlig kunne have forhandlet sig frem til et resultat, så grænsen allerede fra 1864 blev lagt, hvor den ligger i dag. Sådan skulle det ikke gå, og hele den gamle Slesvig-Holsten, inkl. den nordlige del, Sønderjylland, blev en del af Tyskland i 56 år – fra 1864-1920. Da 1. verdenskrig var slut og det på den amerikanske præsident Wilsons forslag blev vedtaget, at folkenes selvbestemmelsesret skulle være en del af fredsaftalerne, blev der forberedt folkeafstemning i Slesvig-Holsten – om befolkningen ønskede at deres landsdel skulle være dansk eller tysk.   Under britisk-fransk-norsk-svensk ledelse blev der forberedt afstemninger i tre forskellige zoner: Zone 1 ( det nuværende danske Sønderjylland): den 10. februar 1920.   Zone 2   ( Mellemslesvig ): den 14. marts 1920. Zone 3: Området ned til