VED DU AT....

I går skrev jeg om de mange millioner europæere, der bor uden for det land, de er født i. I dag vil jeg skrive lidt om EU-borgere fra andre EU-lande, der bor i Danmark. Det var i 2018 ialt 213.465.    De kommer fra alle de andre medlemslande, selv de mindste. En del af dem er så mange, at de har deres egne foreninger i landet.   Mange af dem kan dansk eller er i gang med at lære det. Og hvis de gerne vil følge med i, hvad der sker i Danmark, på engelsk, så kan de gratis kigge ind her:   https://www.thelocal.dk/ Dette er en svensk-grundlagt on-line avis, der findes for mange lande i Europa. Som EU-borgere har disse ikke-danske europæere samme rettigheder og pligter her i landet som danskere. Det fremgår af EU-Traktaterne.   Og de bidrager på samme vis til det danske samfund.   Helt på samme måde som de mange tusinde danskere, der bor i andre EU lande. Men det er ikke kun i vore dage, at andre europæere bosatte sig i Danmark.   Det er sket gennem mange hundrede år. H

Mange europæere bor i andre lande end det, de er født i.   Enten for en periode – eller det meste af livet.   På dansk hedder de somme tider Danskere i Udlandet – eller Ude-danskere.   Ofte bruger man også betegnelsen Expats om folk, der bor i andre lande end deres fødeland. Det kommer af det engelske ord expatriates.     Man taler også om Diasporaen. Det er oprindelig et ord for jøder, der bor uden for Israel.   Men i dag bruges det mere generelt om medborgere, der bor i andre lande.     Jeg vil her holde mig til den mest gængse betegnelse: Expats. Der er ingen sikre tal for, hvor mange europæere, der bor uden for deres hjemland. Hvorfor?   Fordi der er ingen pligt til at meddele, f.eks. til danske myndigheder, hvor man som dansker bor.   Folkeregistrene kan se, at man er flyttet ud af Danmark. Men ikke nødvendigvis til hvor. Man regner med, at mere end 60 millioner EU borgere bor i et andet land end deres fødeland. Og heraf bor mere end 15 millioner i et andet EU-land

DEN 28. APRIL: Belgien har i fredags vedtaget en plan om gradvis åbning af samfundet igen.   Her er de vigtigste punkter i kort form ( som jeg har forstået dem ): Fra mandag den 4. maj: 1.      Åbning af butikker, der sælger stof i metervarer. Hvorfor?   Fordi folk skal have mulighed for at købe stof til at lave masker af 2.      Mulighed for at lave fysiske aktiviteter udendørs – nu sammen med højst 2 personer – ud over dem man bor sammen med 3.      Mulighed for at dyrke visse sportsaktiviteter såsom tennis, atletik, fiskeri og golf ( dog kun i fri luft ) 4.      Alle andre begrænsninger fortsætter uændret Fra mandag den 11. maj: 1.      De fleste butikker må genåbne – uanset størrelse.   Det skal ske under en række betingelser   ( afstand, begrænset antal personer i butikken på én gang, etc. ) 2.      Alle andre begrænsninger fortsætter uændret Fra mandag den 18. maj: 1.      Skolerne og resten af undervisningssektoren kan start

DEN 27. APRIL: Det er i dag 40 dage siden, Belgien lukkede ned. Det startede den 18. marts. Det har været en meget kontant nedlukning – og den har også været kraftigt håndhævet.   Og den har også givet resultater. Både antallet af hospitalsindlagte og af døde er nu markant på vej ned. Samtidig har det antal tests, der er gjort, hele tiden været stort – og det forøges kraftigt hele tiden.   I går   var de nyeste tal: Antal smittede ialt:   46.134 Antal helbredte:          9.800 Antal døde:                  7.094    ( heraf godt halvdelen på plejehjem ). Mange spørger:   Hvorfor ligger tallene så højt i Belgien, især for antallet af døde, i forhold til andre lande? Jeg har ikke et endegyldigt svar. Men belgierne siger selv om antal smittede, at det høje tal især skyldes den omfattende testning. Så finder man naturligvis og mange flere af de smittede. Om de høje dødstal er en del af forklaringen, at belgierne tæller alle dødsfald med, hvis der er

SPROG:   Vi har alle hver eneste dag glæde af vort eller vore sprog. Som jeg nævnte forleden, var mit eget første sprog himmerlandsk. Det var først i skolen, at jeg lærte mit første "fremmedsprog", dansk.  Det gik nu ret let. Man kendte det jo fra radioen. Jeg er fra før TV-tidsalderen    Og siden er flere sprog kommet til. I større eller mindre grad. Som de færreste nok ved, læste jeg også russisk på universitetet i sin tid. Hvorfor?  Fordi jeg i statskundskab beskæftigede mig meget med sovjetisk politik over for Finland. Og så var man jo nødt til at kunne "lure dem af" på deres eget sprog. Nå, men desværre har jeg stort set glemt det russiske "ligeså tydeligt".  Det er eller et af de flotteste sprog, jeg kender. Der findes ca. 6.500 forskellige sprog i verden . De 23 af dem tales af over halvdelen af verdens befolkning. Det største sprog er mandarin.  Ca. 2.000 af sprogene tales af mindre end 1.000 personer.  Mange af dem er i gang med at forsv

CORONA DEVELOPMENT Short daily overview based on official figures ( Inf.=infected; Dea= deaths;  EU ( EU + EEA + UK ) EUROPEAN CENTRE FOR DISEASE PREVENTION AND CONTROL: https://www.ecdc.europa.eu/en/cases-2019-ncov-eueea   DANISH NATIONAL POLICE WEB SITE: https://politi.dk/corona   DATE:      WORLD INF.     WORLD DEA.    EU INF.  EU DEA   DK INF.  DK  DEA.   B INF.   B  DEA. 19.04.:    2.281.714           159.511        926.333      96.779     7.384     355        38.496    5.683                 +4%                      +4%              +3%             +4%          +2%        +3%       +4%        +4% 20.04.:    2.355.853           164.656        947.693      99.232     7.515     364        39.983    5.828                 +3%                      +3%              +2%             +3%          +2%        +3%       +4%        +3% 21.04:     2.431.890           169.859        967.598    101.726     7.695     370        40.956    5.998                 +3%                     +3%            

Dialekter:  I fik en portion himmerlandsk - eller kimbrisk - i går.  Og det er skam noget, jeg går op i. Jeg har endda på min hjemmeside startet en Kimbrisk-Dansk Ordbog.   I kan kigge indenfor her:   www.niels-jorgen-thogersen.dk/ 5642153 Hvis I har tilføjelser eller rettelser ( altså på det kimbriske! ), så må I endelig sige til. Man regner med, at der er mellem 6.000 og 7.000 sprog i verden. Og de har alle en masse dialekter. Så det bliver til en del.  De fleste dialekter findes kun mundtligt.  Steen Steensen Blichers Ø Bindstow og andre er undtagelsen. Og så MIN fra i går     Hvor kommer ordet dialekt fra? Man kunne selvfølgelig spørge de af jer, der hylder marxismen. Her taler man som bekendt meget om dialektisk.  Men det er noget andet.  Vores dialekt i denne sammenhæng kommer fra græsk ( som så meget andet af det, vi siger ): dia betyder fra hinanden - og lektos er afledt af legein, at tale.  Så det giver fin mening. Der forskes i dialekter både på mit gamle u

Jeg blev forleden spurgt af en af jer:   Hvor kommer udtrykket AT SPISE BRØD TIL fra – og hvad betyder det?    Det stammer fra en tegning i det danske vittighedsblad Punch i 1886.   Familien sidder ved middagen. Og pludselig siger moren til sin uopdragne søn: Sid ordentlig ved bordet, min dreng. Tag skeen i den anden hånd, snyd din næse og spis brød til!    Udtrykket er senere kommet til at betyde, at man skal tage tingene med et vist forbehold og ikke reagere overilet.     Hvordan sammenhængen mellem de to er, vil jeg overlade til jer. På engelsk siger man:   to hold one’s horses.   Og det kan man også sige på dansk – og med nogenlunde samme betydning:   hold lige hestene! Jeg er også blevet spurgt om udtrykket:   BRODNE KAR.   Indtil i går har jeg faktisk troet, at det stavedes med Å. Men sådan bliver man klogere hele tiden.   Dette er et udtryk, der stammer fra gammel dansk ( ikke drikken! ).   Og det går på personer, der adskiller sig fra andre inden for samme fagom

I dag vil jeg gerne dvæle lidt ved, hvordan mon vor hverdag bliver, efter at denne corona krise er overstået.   Det er noget, vi alle tænker på. For ét er sikkert: den bliver ikke (helt) som før.   Jeg vil i denne omgang give 4 bud på ændringer, vi kommer til at opleve. Og så i tillæg også give et par forslag. INDKØB:   jeg tror, vi i endnu større omfang end hidtil kommer til at købe ind på nettet.   Det er vi blevet vant til nu. Og det har mange forretninger, restauranter, osv. nu indrettet sig mere efter.   Man kan sige, at nu kommer tiden, hvor vi ikke bare bruger mastodonter som Amazon endnu mere, men hvor vi giver dem reel konkurrence.   Vore supermarkeder har alle on-line salg nu. I de fleste steder skal man selv hente de bestilte varer.   Det belgiske postvæsen begyndte på et tidspunkt at tilbyde at komme med bestilte varer fra butikkerne.   Måske det vender tilbage. I Danmark må Post Nord nok ta’ postskeen alvorligt over i den anden hånd, hvis de vil være med. Der er