40 DAGES BELGISK HUSARREST - NOGLE FORKLARINGER


DEN 27. APRIL:



Det er i dag 40 dage siden, Belgien lukkede ned. Det startede den 18. marts. Det har været en meget kontant nedlukning – og den har også været kraftigt håndhævet.  Og den har også givet resultater. Både antallet af hospitalsindlagte og af døde er nu markant på vej ned. Samtidig har det antal tests, der er gjort, hele tiden været stort – og det forøges kraftigt hele tiden.



 I går  var de nyeste tal:

Antal smittede ialt:  46.134

Antal helbredte:         9.800

Antal døde:                 7.094   ( heraf godt halvdelen på plejehjem ).



Mange spørger:  Hvorfor ligger tallene så højt i Belgien, især for antallet af døde, i forhold til andre lande?



Jeg har ikke et endegyldigt svar. Men belgierne siger selv om antal smittede, at det høje tal især skyldes den omfattende testning. Så finder man naturligvis og mange flere af de smittede.



Om de høje dødstal er en del af forklaringen, at belgierne tæller alle dødsfald med, hvis der er den mindste antydning af, at Cononaen har spillet ind. Og man tæller også dødsfaldene på alle landets plejehjem med.  Det gør man ikke i mange andre lande.  I Tyskland tæller man f.eks. kun de døde med, hvis de er testet positiv for Corona.  Derved bliver de belgiske tal klart højere. Eksperter her i landet siger, at man nok skal halvere tallet for antal døde, hvis man vil sammenligne med andre lande.



Hvis man vil følge udviklingen i hvert land, inkl. Belgien, kan man let gøre det her:




Er dødeligheden for tiden større end normalt?  I Belgien dør ca. 110.000 personer normalt hvert år. Det tilsvarende tal i Danmark er 53.000 døde – hvilket meget godt svarer til, at den belgiske befolkning er dobbelt så stor som den danske.   Der findes en særlig hjemmeside, hvor man kan følge dødelighedens udvikling i mange europæiske lande:


EUROMOMO  ( ”mortality monitor” ):  https://www.euromomo.eu



Her kan man finde mange flere detaljer om udviklingen i hvert land.



I morgen vil jeg fortælle om den trinvise afviklingsplan, som Belgien har vedtaget fra på mandag den 4. maj til mandag den 8. juni.




Comments

Popular posts from this blog

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

DAGEN I DAG: 4. AUGUST: OM EU-27 - HVEM ER DE EGENTLIG

MERE OM BISMARCK...