OM EUROPÆERE, DER BOR I ANDRE LANDE
Mange europæere bor i andre lande end det, de er
født i. Enten for en periode – eller det
meste af livet. På dansk hedder de somme
tider Danskere i Udlandet – eller Ude-danskere.
Ofte bruger man også betegnelsen Expats om folk, der bor i andre lande
end deres fødeland. Det kommer af det engelske ord expatriates. Man
taler også om Diasporaen. Det er oprindelig et ord for jøder, der bor uden for
Israel. Men i dag bruges det mere
generelt om medborgere, der bor i andre lande. Jeg vil her holde mig til den mest gængse
betegnelse: Expats.
Der er ingen sikre tal for, hvor mange europæere,
der bor uden for deres hjemland. Hvorfor?
Fordi der er ingen pligt til at meddele, f.eks. til danske myndigheder,
hvor man som dansker bor. Folkeregistrene
kan se, at man er flyttet ud af Danmark. Men ikke nødvendigvis til hvor.
Man regner med, at mere end 60 millioner EU borgere
bor i et andet land end deres fødeland. Og heraf bor mere end 15 millioner i et
andet EU-land. Det ved man med mere
sikkerhed, fordi EUs statistiske kontor, EUROSTAT, samler den slags oplysninger
fra medlemslandene hvert år.
På vedlagte oversigt fra EUROSTAT kan man se
antallet af borgere fra andre EU-lande pr. september 2019. Efter Storbritanniens udtræden af EU den 31.
januar 2020 er britiske statsborgere ikke længere EU-borgere. Det drejer sig om
1,2 mill. briter, der bor i EU-lande.
Det skal fratrækkes på skemaet. EUROSTAT vil offentliggøre de nyeste tal
i maj.
Dette er specielt interessant og vigtigt, fordi når
en EU-borger bosætter sig i et andet EU land, så er hun eller han automatisk
dækket af EU Statsborgerskabet. Hvad er det? Det er en ret, vi alle har. Det står
i EU traktaterne. Dette EU statsborgerskab kommer ikke i stedet for ens
nationale statsborgerskab. Det er i
tillæg til dette, altså en ekstra ret. Det betyder bl.a., at man har ret til at
bo, opholde sig, arbejde, studere ( som forhåbentlig er det samme som at
arbejde 😊 ) i
ethvert andet EU land. Og uden at spørge om lov. Man skal selvfølgelig
registrere sig i landet. Man har også
automatisk ret til at blive behandlet helt på samme måde som landets egne
borgere. Man har f.eks. også valgret til de lokale valg – dog ikke til de
nationale valg. Og hvis man opholder sig
i et land uden for EU, hvor ens hjemland ikke har en ambassade, har man ret til
at bruge de EU-landes ambassader, som findes i det pågældende land.
Hvad statsborgerskab angår accepterer de fleste
EU-lande, at deres borgere har dobbelt statsborgerskab, hvis de ønsker det. Det
indførte også Danmark fra 2015. Og i
95% af medlemslandene har deres expats også ret til at stemme ved deres
hjemlands parlamentsvalg. Det gælder dog
ikke i Danmark.
Hvem gør så noget for de millioner af EU-borgere,
som bor i andre lande? Der findes en
organsation, der hedder ETTW ( Europeans Throughout The World ). Den arbejder
for at sikre rettigheder for og information til EU borgerne inden for og uden
for EU. Jeg har tidligere selv været
formand for denne forening i nogle år. Se mere om den på dens hjemmeside: www.euromonde.eu
Specielt for Danmarks vedkommende gør DANES
WORLDWIDE ( www.danes.dk
) en stor indsats for danskere i udlandet.
De spillede en meget stor rolle ved gennemførelsen af dobbelt
statsborgerskab. En anden forening er
DIASPORA DANMARK, der er i gang med at komme i gang. Dens formål er at få danskere i udlandet til at bistå Danmark
og især danske virksomheder i udlandet.
Dens formand er Calsbergs leder, Flemming Besenbacker. Og så er det forretningsnetværket DABGO ( DANES
ABROAD BUSINESS GROUP NETWORK ). Det har
ca. 11.000 medlemmer verden rundt. Jeg
har været med til at starte en afdeling her i Bruxelles. Se mere: www.dabgo.com
Hvad Danmarks netværk af ambassader og konsulater
verden over angår, så er der ialt 103 danske diplomatiske repræsentationer (
2019 ). Se mere på Udenrigsministeriets
hjemmeside: www.um.dk
Comments