OM EUROPÆERE, DER BOR I ANDRE LANDE


Mange europæere bor i andre lande end det, de er født i.  Enten for en periode – eller det meste af livet.  På dansk hedder de somme tider Danskere i Udlandet – eller Ude-danskere.  Ofte bruger man også betegnelsen Expats om folk, der bor i andre lande end deres fødeland. Det kommer af det engelske ord expatriates.   Man taler også om Diasporaen. Det er oprindelig et ord for jøder, der bor uden for Israel.  Men i dag bruges det mere generelt om medborgere, der bor i andre lande.    Jeg vil her holde mig til den mest gængse betegnelse: Expats.



Der er ingen sikre tal for, hvor mange europæere, der bor uden for deres hjemland. Hvorfor?  Fordi der er ingen pligt til at meddele, f.eks. til danske myndigheder, hvor man som dansker bor.  Folkeregistrene kan se, at man er flyttet ud af Danmark. Men ikke nødvendigvis til hvor.



Man regner med, at mere end 60 millioner EU borgere bor i et andet land end deres fødeland. Og heraf bor mere end 15 millioner i et andet EU-land.  Det ved man med mere sikkerhed, fordi EUs statistiske kontor, EUROSTAT, samler den slags oplysninger fra medlemslandene hvert år.



På vedlagte oversigt fra EUROSTAT kan man se antallet af borgere fra andre EU-lande pr. september 2019.  Efter Storbritanniens udtræden af EU den 31. januar 2020 er britiske statsborgere ikke længere EU-borgere. Det drejer sig om 1,2 mill. briter, der bor i EU-lande.  Det skal fratrækkes på skemaet. EUROSTAT vil offentliggøre de nyeste tal i maj.



Dette er specielt interessant og vigtigt, fordi når en EU-borger bosætter sig i et andet EU land, så er hun eller han automatisk dækket af EU Statsborgerskabet. Hvad er det? Det er en ret, vi alle har. Det står i EU traktaterne. Dette EU statsborgerskab kommer ikke i stedet for ens nationale statsborgerskab.  Det er i tillæg til dette, altså en ekstra ret. Det betyder bl.a., at man har ret til at bo, opholde sig, arbejde, studere ( som forhåbentlig er det samme som at arbejde 😊  )  i ethvert andet EU land. Og uden at spørge om lov. Man skal selvfølgelig registrere sig i landet.  Man har også automatisk ret til at blive behandlet helt på samme måde som landets egne borgere. Man har f.eks. også valgret til de lokale valg – dog ikke til de nationale valg.  Og hvis man opholder sig i et land uden for EU, hvor ens hjemland ikke har en ambassade, har man ret til at bruge de EU-landes ambassader, som findes i det pågældende land.



Hvad statsborgerskab angår accepterer de fleste EU-lande, at deres borgere har dobbelt statsborgerskab, hvis de ønsker det. Det indførte også Danmark fra 2015.   Og i 95% af medlemslandene har deres expats også ret til at stemme ved deres hjemlands parlamentsvalg.  Det gælder dog ikke i Danmark.



Hvem gør så noget for de millioner af EU-borgere, som bor i andre lande?  Der findes en organsation, der hedder ETTW ( Europeans Throughout The World ). Den arbejder for at sikre rettigheder for og information til EU borgerne inden for og uden for EU.  Jeg har tidligere selv været formand for denne forening i nogle år. Se mere om den på dens hjemmeside:    www.euromonde.eu



Specielt for Danmarks vedkommende gør DANES WORLDWIDE  ( www.danes.dk ) en stor indsats for danskere i udlandet.  De spillede en meget stor rolle ved gennemførelsen af dobbelt statsborgerskab.    En anden forening er DIASPORA DANMARK, der er i gang med at komme i gang.  Dens formål er at  få danskere i udlandet til at bistå Danmark og især danske virksomheder i udlandet.  Dens formand er Calsbergs leder, Flemming Besenbacker.   Og så er det forretningsnetværket DABGO ( DANES ABROAD BUSINESS GROUP NETWORK ).  Det har ca. 11.000 medlemmer verden rundt.  Jeg har været med til at starte en afdeling her i Bruxelles. Se mere:  www.dabgo.com



Hvad Danmarks netværk af ambassader og konsulater verden over angår, så er der ialt 103 danske diplomatiske repræsentationer ( 2019 ).   Se mere på Udenrigsministeriets hjemmeside:   www.um.dk




Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

DEN 2. OKTOBER 1972: FESTDAG FOR DANSK TILSLUTNING TIL EF

Image
DEN 2. OKTOBER: Denne dag vil altid være noget helt særligt for os, der var med i forreste række, da folkeafstemningen på denne dag i 1972 sagde klart JA TIL EF, et klart ja til Danmarks medlemskab af EF.   Det er 48 år siden – på en måde som om det var i går. Og så alligevel ikke. Da Danmark – sammen med Storbritannien, Irland og Norge – efter flere års forhandlinger med EF skrev under på tiltrædelsestraktaten den 22. januar 1972 ( min 27 års fødselsdag ), gik starten til en energisk kampagne for og imod dansk deltagelse. Det var en stor fornøjelse og inspiration at være aktivt med. Vi tilhængere oprettede Komiteen for Tilslutning til EF – med bl.a. fhv. statsminister Viggo Kampmann og fhv. finansminister Thorkil Kristensen for formænd. Og både på landsplan og lokalt satte vi en masse informations- og kampagneaktiviteter i gang. Jeg var med i begge – både de landsdækkende og især i min daværende hjemby, Aarhus. Det sidste var en særlig udfordring, da den ansås for at have et flert
Read more

DANSKTALENDE ROBERT HABECK - MULIG KOMMENDE TYSK FORBUNDSKANSLER

Image
DEN 5. OKTOBER: Jeg synes, det er meget vigtigt, at man også kender til de politiske forhold og de politiske ledere i vore nabolande. I nutidens Europa har de også stor betydning ud over deres eget land.   Forleden skrev jeg om den nye belgiske 7-parti regering under den flamske liberale statsminister Alexander de Croo.    I dag vil jeg fortælle lidt om en tysk politiker, der måske får afgørende betydning ved og efter forbundsdagsvalget næste år. Han hedder ROBERT HABECK.   Han er født i 1969 i Lübeck og er formand for De Grønne i Tyskland – et parti, der som bekendt går stærkt frem for tiden. Han er særlig interessant i Danmark, fordi han har studeret på Roskilde Universitetscenter, forstår dansk og er meget interesseret i og vidende om Danmark. Og han har sammen med sin familie boet i det dansk-tyske grænseland, mest i Flensburg, siden 2001.    Han er sammen med sin kone , Andrea Paluch, også forfatter. Og de boede i en periode i det såkaldte Brecht Haus i Svendborg. Det er B
Read more

DET DANSKE SPROG KAN VÆRE MEGET DRILSK !

Image
DEN 19. OKTOBER: Det danske sprog er en ung, blond pige - for at bruge en lille omskrivning af Kaj Hoffmanns og Carl Nielsens kendte sang om den danske pige.   Ja, sprog er en svær én. Ikke mindst for ikke-danskere, der prøver at lære det – og endda forstå det. Som man siger mange pudsige og af og til lidt selvmodsigende ting på: Danskerne må anatomisk set være noget af et folkefærd:   de kan løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil have, bliver brændt af. Går det hele skævt for én, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have noget med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham. Modsætninger er heller ikke logiske: Tænk f.eks. på ro contra uro, og ukrudt er ikke det modsatte af krudt, og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre. Er man imod EU, er man modstander, men er man for, er
Read more