HOLLÆNDERNE PÅ AMAGER



I går skrev jeg om de mange millioner europæere, der bor uden for det land, de er født i. I dag vil jeg skrive lidt om EU-borgere fra andre EU-lande, der bor i Danmark. Det var i 2018 ialt 213.465.   De kommer fra alle de andre medlemslande, selv de mindste. En del af dem er så mange, at de har deres egne foreninger i landet.  Mange af dem kan dansk eller er i gang med at lære det. Og hvis de gerne vil følge med i, hvad der sker i Danmark, på engelsk, så kan de gratis kigge ind her:  https://www.thelocal.dk/

Dette er en svensk-grundlagt on-line avis, der findes for mange lande i Europa.



Som EU-borgere har disse ikke-danske europæere samme rettigheder og pligter her i landet som danskere. Det fremgår af EU-Traktaterne.  Og de bidrager på samme vis til det danske samfund.  Helt på samme måde som de mange tusinde danskere, der bor i andre EU lande.



Men det er ikke kun i vore dage, at andre europæere bosatte sig i Danmark.  Det er sket gennem mange hundrede år. Hvis vi går meget langt tilbage i historien, til omkring 200 e.Kr., så er vi i virkeligheden stort set alle sammen svenskere !  Det var nemlig dengang, at folk fra Sverige kom til det, der i dag hedder Danmark. De fordrev herulerne, der boede dér indtil da. Og disse svenskere kaldte sig DANERE.   Herulerne fordrev tiden derefter med at være lejesoldater o.l. rundt omkring i Europa.  Omkring 500 e.Kr. kom en del af dem tilbage til Jylland og sluttede sig til danerne.   Det er altsammen forhistorisk tid, hvor vi baserer vor viden på gamle græske og romerske historikere – samt på arkæologiske fund.



Meget senere er mange andre folk kommet til Danmark – ofte på invitation fra kongen. Det drejer sig f.eks. om hollændere på Amager, belgiere, franske huguenotter, kartoffeltyskerne, de tyske herrnhuter, spanske soldater, polske roe- og teglværksarbejdere, østrigske Wienerbørn og ”Finnebørn” fra Finland.   Dem vil jeg fornøje mig med at fortælle lidt om i den kommende tid.  Faktisk var jeg for mange år siden i gang med at skrive en bog om dem og deres spændende historie.  Men mit manuskript og jeg er desværre kommet bort fra hinanden ☹   Så nu vil jeg i stedet lade det gå ud over jer.



I dag vil jeg starte med HOLLÆNDERNE. De blev i 1521 inviteret hertil af kong Christian II. Han var utilfreds med de grønsager, bønderne leverede til hoffet. Og da han på et besøg i Holland så, hvad hollandske bønder kunne præstere, så inviterede han dem til at komme til Danmark. Ikke allesammen ! , men en del udvalgte.  Ialt 184 hollændere vovede springet. Dertil kom deres koner og børn, så der var tale om 700-800 mennesker. Kongen gav dem Amager ( undtagen landsbyen Dragør ). Den oprindelige danske befolkning blev flyttet væk. Hollænderne fik vidtgående privilegier såsom skattefrihed og lov til at have deres eget retssystem og deres egen religion.  De byggede deres egen kirke, hvor der helt frem til 1810 blev prædiket på hollandsk.  Man kaldte faktisk det talte sprog for Amagerhollandsk.



En del af privilegierne blev dog hurtigt frataget hollænderne, efter at Christian II var blevet afsat to år senere, i 1523.    De fik fortsat lov til at bo i Store Magleby området midt på Amager. Her byggede de med tiden 24 gårde.



Leverancerne af deres grønsager og andre fødevarer blev ikke forbeholdt kongen og hoffet. De fik lov til at sælge dem på – ja, hvor mon??!!  - på Amagertorv.  Her kørte de ind hver morgen og måtte betale akcise ved den gule toldbod ved volden ( denne akcise bod ligger der endnu ).  Måske checkede tolderen også, om ”de havde rent mel i posen”, dvs. at deres sække indeholdt det, bønderne påstod.  De gjorde han ofte ved at stikke et jernpind ind igennem sækken.



Er der stadig spor af hollænderne på Amager?  Ja, bestemt. Dels er der fortsat en del hollandske personnavne ( mange er dog flyttet til andre dele af landet ).  I 1971 fandt man ved en undersøgelse ud af, at 25% af beboerne havde hollandsk oprindelse.



Man kan læse meget mere om Hollænderbyen ( som Store Magleby også kaldtes ) på Museum Amagers hjemmeside:  www.museumamager.dk



Og man kan besøge det:



Amagermuseet,

Hovedgaden 4, St. Magleby, 2791 Dragør

Tel. 3010 8866



Man kan også læse mere om disse hollandske bønder og deres efterkommere på:

Immigrantmuseet -   www.immigrantmuseet.dk



Man kan også besøge museet tirsdag til lørdag kl. 10-16.

Dets adresse er:

Stavsholtvej 3, 3520 Farum

Tel. 7235 6100


Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

DEN 2. OKTOBER 1972: FESTDAG FOR DANSK TILSLUTNING TIL EF

Image
DEN 2. OKTOBER: Denne dag vil altid være noget helt særligt for os, der var med i forreste række, da folkeafstemningen på denne dag i 1972 sagde klart JA TIL EF, et klart ja til Danmarks medlemskab af EF.   Det er 48 år siden – på en måde som om det var i går. Og så alligevel ikke. Da Danmark – sammen med Storbritannien, Irland og Norge – efter flere års forhandlinger med EF skrev under på tiltrædelsestraktaten den 22. januar 1972 ( min 27 års fødselsdag ), gik starten til en energisk kampagne for og imod dansk deltagelse. Det var en stor fornøjelse og inspiration at være aktivt med. Vi tilhængere oprettede Komiteen for Tilslutning til EF – med bl.a. fhv. statsminister Viggo Kampmann og fhv. finansminister Thorkil Kristensen for formænd. Og både på landsplan og lokalt satte vi en masse informations- og kampagneaktiviteter i gang. Jeg var med i begge – både de landsdækkende og især i min daværende hjemby, Aarhus. Det sidste var en særlig udfordring, da den ansås for at have et flert
Read more

DANSKTALENDE ROBERT HABECK - MULIG KOMMENDE TYSK FORBUNDSKANSLER

Image
DEN 5. OKTOBER: Jeg synes, det er meget vigtigt, at man også kender til de politiske forhold og de politiske ledere i vore nabolande. I nutidens Europa har de også stor betydning ud over deres eget land.   Forleden skrev jeg om den nye belgiske 7-parti regering under den flamske liberale statsminister Alexander de Croo.    I dag vil jeg fortælle lidt om en tysk politiker, der måske får afgørende betydning ved og efter forbundsdagsvalget næste år. Han hedder ROBERT HABECK.   Han er født i 1969 i Lübeck og er formand for De Grønne i Tyskland – et parti, der som bekendt går stærkt frem for tiden. Han er særlig interessant i Danmark, fordi han har studeret på Roskilde Universitetscenter, forstår dansk og er meget interesseret i og vidende om Danmark. Og han har sammen med sin familie boet i det dansk-tyske grænseland, mest i Flensburg, siden 2001.    Han er sammen med sin kone , Andrea Paluch, også forfatter. Og de boede i en periode i det såkaldte Brecht Haus i Svendborg. Det er B
Read more

DET DANSKE SPROG KAN VÆRE MEGET DRILSK !

Image
DEN 19. OKTOBER: Det danske sprog er en ung, blond pige - for at bruge en lille omskrivning af Kaj Hoffmanns og Carl Nielsens kendte sang om den danske pige.   Ja, sprog er en svær én. Ikke mindst for ikke-danskere, der prøver at lære det – og endda forstå det. Som man siger mange pudsige og af og til lidt selvmodsigende ting på: Danskerne må anatomisk set være noget af et folkefærd:   de kan løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil have, bliver brændt af. Går det hele skævt for én, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have noget med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham. Modsætninger er heller ikke logiske: Tænk f.eks. på ro contra uro, og ukrudt er ikke det modsatte af krudt, og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre. Er man imod EU, er man modstander, men er man for, er
Read more