VED DU AT....

Jeg vil i dag skrive om Huguenotterne, herunder deres tid i Danmark fra 1681.  De har ligesom kartoffeltyskerne på deres vis bidraget til det danske samfund i tidernes løb. I mine purunge dage skulle jeg engang sende et brev til en, der hed Deleuran. Jeg kendte ham ikke - og det navn havde jeg godt nok aldrig hørt om. Sådan nogen havde vi ikke hjemme i Himmerland. Men afsted skulle brevet. Jeg skrev navnet, som jeg troede, det stavedes: Dølørang.  Og ved I hvad? Brevet nåede frem. Men det var også lang tid før Post Nords tid ! Inden længe blev jeg belært om, at sådan stavede den gode mand altså  ikke  sit navn.  Han skrev sig Deleuran. Han nedstammede nemlig fra huguenotterne i Fredericia.  Og det ord blev altså  ikke  skrevet, som det udtales: hyggenåtterne :-( Og så kan det nok være, at jeg kom i gang med at hige og søge i gamle bøger! Og det er resultaterne fra den higen, jeg gerne vil fortælle lidt om i dag. HUGUENOTTERNE var de franske protestanter. Vi er i 1500-tallet,

DEN 27. FEBRUAR: Det er interessant at se, hvordan alle vore befolkninger i tidens løb er blevet blandet med hinanden. Helt fra kimbrernes tid før vor tidsregning, ja, naturligvis også endnu før. Og så gennem de store folkevandringer efter Romerrigets fald i 400-tallet og fremad.  Store og langvarige krige og den efterfølgende elendighed og hungersnød har også drevet millioner på flugt, fristet af en tilværelse andre steder. Det er også sådan, min historie her starter. Trediveårskrigen fra 1618-48 lagde store dele af det centrale Europa øde. Det benyttede den dansk-norske konge Frederik V (1723-66) sig af . Det er ham på hesten på Amalienborg Slotsplads.  Efter tabet af Skåne, Halland og Blekinge til Sverige og de mislykkede forsøg på at vinde dem tilbage besluttede kongen at opdyrke de kolossalt store heder i Jylland og Slesvig-Holsten. Han fik den danske gesandt i Frankfurt til at sætte annoncer i tidens tyske aviser og invitere tyskere til at komme til Danmark for at opdyrke hed

  ET PAR HELT NYE LÆKKERIER FRA KØKKENSKRIVEREN * * * * * “En gastronomisk guldklump” var overskriften på en særdeles interessant artikel i Weekend Avisen for nogle uger siden. Og hvilken guldklump er der så tale om? Hverken mere eller mindre end den gode kartoffel, som vi igennem århundreder har spist med velbehag, men som vi i de sidste 20-30 år i høj grad har spist færre og færre af, og det er en stor fejl. Kartoflen er et fantastisk næringsmiddel fyldt med C-vitamin, jern og andre essentielle mineraler såsom kalium. En del gode B-vitaminer og ikke mindst gode fibre. Af en eller anden grund blev kartoflen pludselig fyret, vist nok på grund af kulhydratforskrækkelse og manglende køkkenkompetencer, som der står skrevet i artiklen. Så vidt jeg kan bedømme gav det anledning til den italienske pastas indmarch i det danske køkken, og Lasagne blev pludselig alle børns yndlingsret!! Noget skal derfor gøres for at gøre denne guldklump populær igen blandt danske børn og børnebørn. Så he

I dag vil jeg gerne fortælle om PARMENTIER. Den franske apoteker, der lærte europæerne at spise kartofter. Og ikke bare at spise dem, men at forstå, at de er noget af den bedste og sundeste føde, man man få.  Før han tog affære blev kartoflen stort set kun brugt til dyrefoder. Hvorfor ?  Den kom til Europa fra Sydamerika i 1500-tallet.  Men præsterne sagde med det samme, at den kunne man ikke spise, fordi der ikke stod noget om den i bibelen!!  Samme skæbne fik tomaten i første omgang. Den kom også fra den anden side af Atlanten. Apotekerens fulde navn var ANTOINE-AUGUSTIN PARMENTIER.   Han blev født i 1737 og døde i 1813.   På dansk ville man måske kalde ham ”Kartoffel-Anton”. Han blev uddannet som apoteker og som agronom.   Han var en meget foretagsom og påhitsom herre – og slet ikke nogen fidusmager. Ud over kartoflen fandt han ud af en god metode til at få sukker ud af sukkerroer. Han startede en særlig brød-skole, hvor man lærte at bruge kartofler i stedet for mel til at lave br

DEN 24. FEBRUAR: Dagens emne er GRIMMs EVENTYR .   Anledningen er, at det i dag er den yngste af Grimm-brødrene, Wilhelm Grimms fødselsdag.   Han blev født den 24. februar 1786 og døde i 1859.   Hans storebror, Jacob Grimm, var født året før, i 1785 og døde i 1863.   De blev begge født i Hanau nord for Frankfurt a.m. og døde begge i Berlin.   De blev uddannet på universitetet i Marburg – i øvrigt en dejlig by noget øst for Køln.   En gammel og bjergrig by, meget præget af studenterlivet.   Og så er Tysklands øverstkommanderende under 1. verdenskrig, Paul von Hindenburg, meget mod sin vilje gravsat i en af byens kirker. Men det er en anden sag. Brødrene Grimm blev begge filologer, dvs. sprogforskere. De holdt meget tæt sammen og boede sammen hele livet.   De var en tid ansat ved universitetet i Göttingen, men blev fyret på grund af deres modstand mod den autoritære fyrste på stedet.    De levede og forskede videre, ofte for penge lånt af venner og bekendte.   De udgav bl.a. den stor

DEN 23. FEBRUAR: Dagens emne er BOGTRYK-KUNSTEN.   Og det er en god anledning til at hylde opfinderen af det moderne bogtryk.   Det var som bekendt tyskeren JOHANNES GUTENBERG ( 1398-1468 ).   Han levede det meste af sit liv i Rhin-byen Mainz.   Der er i dag et meget interessant Gutenberg-museum i byen.   En by, der også senere er blevet kendt. Dels da den danske arkitekt, Arne Jakobsen, byggede byens rådhus lige ud til floden.   Og dels i denne tid, hvor medicinalfirmaet BIONTECH ligger. Det udviklede den første meget effektive vaccine mod COVID-19. Tilbage til Gutenberg:   han er især kendt for at trykke den første Bibel i året 1455. Hidtil var ekstra eksemplarer af bibelen normalt blevet skrevet i hånden af munke på klostrene.   Nu kunne man pludselig masseproducere den.   Den allerførst trykte bibel ligger i en meget velbevogtet, stor bankboks på Gutenberg-museet. Man kan allernådigst få lov til at komme ind for at se den – med skarpt bevæbnede vagter ved sin side. Og al fotogr

DEN 22. FEBRUAR: I går fortalte jeg om, hvordan Sønderjylland kom tilbage til Danmark i 1920.   Jeg er af flere blevet spurgt om, hvad der egentlige skete, mens landsdelen var tysk.   Det fortæller jeg gerne lidt om i dag. Som nævnt i går endte fredsforhandlingerne i 1864 med, at Slesvig, Holsten og Lauenburg blev tyske (preusiske). Og den nye grænse til Danmark kom til at ligge ved Kongeåen, der løber på tværs af landet syd for Kolding. Det var ca. 10 % af det danske rige, der dermed gik tabt. 200 år tidligere havde Danmark tabt Skåne, Halland og Blekinge til Sverige - og 50 år før måtte man afgive Norge.  Så Danmark var for alvor et land på skrump. Det var udgangspunktet for det nye slogan:   Hvad udad tabes skal indad vindes. ( se nedenfor ).   Det gav sig konkret udslag i opdyrkningen af hederne, i afvanding af Lammefjorden, m.v.   Hvad Slesvig og Holsten angik blev de hurtigt efter 1864 underlagt tysk administration. Der blev også med det samme lavet et særligt Slesvigsk

DEN 21. FEBRUAR: Den store sønderjyske politiker H.P. Hanssen   blev født på denne dag i 1862 på Als i Sønderjylland.   Det skete 2 år før, at Danmark i 1864 måtte afstå hele Slesvig-Holsten, herunder Sønderjylland, til Prøjsen.   Det skete efter det danske nederlag i krigen med prøjserne og østrigerne i 1864. Dette kom til at præge hele H.P.Hanssens liv.   Han blev én af danskhedens ledende skikkelser, først som medlem af den tyske Rigsdag i Berlin og senere som medlem af det danske Folketing.   Han døde i 1936.    Læs mere om ham på Wikipedia – elelr andre gode steder. Hans fødselsdag giver mig anledning til at give en kort oversigt over netop Sønderjyllands tilbagevenden til Danmark efter 56 år som en del af Tyskland. Genforeningen af Sønderjylland med Danmark skete i 1920. Nye tyske kilder viser, at en mindre stivnakket dansk regering i 1864 formentlig kunne have forhandlet sig frem til et resultat, så grænsen allerede fra 1864 blev lagt, hvor den ligger i dag. Sådan skulle