HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

Jeg vil i dag skrive om Huguenotterne, herunder deres tid i Danmark fra 1681.  De har ligesom kartoffeltyskerne på deres vis bidraget til det danske samfund i tidernes løb.

I mine purunge dage skulle jeg engang sende et brev til en, der hed Deleuran. Jeg kendte ham ikke - og det navn havde jeg godt nok aldrig hørt om. Sådan nogen havde vi ikke hjemme i Himmerland. Men afsted skulle brevet. Jeg skrev navnet, som jeg troede, det stavedes: Dølørang.  Og ved I hvad? Brevet nåede frem. Men det var også lang tid før Post Nords tid !

Inden længe blev jeg belært om, at sådan stavede den gode mand altså ikke sit navn.  Han skrev sig Deleuran. Han nedstammede nemlig fra huguenotterne i Fredericia.  Og det ord blev altså ikke skrevet, som det udtales: hyggenåtterne :-(

Og så kan det nok være, at jeg kom i gang med at hige og søge i gamle bøger!

Og det er resultaterne fra den higen, jeg gerne vil fortælle lidt om i dag.

HUGUENOTTERNE var de franske protestanter. Vi er i 1500-tallet, hvor der fra flere sider blev gjort oprør mod den herskende katolske kirke. Martin Luther (1483-1546) var én af oprørerne. Derfor er vi i dag mange lutheranere. Jean Calvin (1509-64) var en anden. Han var fransk katolsk præst, da han gjorde oprør. Det var ikke så populært i Frankrig, så han bosatte sig i Geneve i Schweiz. Hans protestantiske tilhængere kaldes calvinister.  Og det var og er de franske calvinister, der kaldes huguenotter. Navnet er en fransk forvanskning af det tysk-schweiziske ord Eidgenosse ( Edsforbundne ).

De kalder sig faktisk også De Reformerte, og deres kirker hedder den dag i dag reformerte kirker.  Det er en kirke uden billeder på væggen. Derfor går jøder, der bliver kristne, ofte over til netop den reformerte kirke.

På et tidspunkt var omkring 10 % af Frankrigs befolkning huguenotter. De var driftige håndværkere og handelsmænd. Men de blev meget forfulgt i Frankrig.  Katolikkerne ville simpelt hen ikke vide af dem.  Og på den såkaldte Bartholomæusnat i 1572 blev i tusindvis af dem slået ihjel.  Det fik naturligvis mange af dem til at flygte til lande, hvor protestantismen allerede havde godt fat i befolkningen.  Det var især i Brandenburg i Preussen i Tyskland og i Holland. 

Den danske konge, Christian V (1646-99) var gift med tyske Charlotte Amalie (1650-1714).  Hun kom fra en meget protestantisk-reformert familie i Kassel. Og hun fik kongen til at invitere huguenotter i Brandenburg til Danmark.  De første kom i 1681, og allerede i 1689 byggede de den stadig eksisterende Reformerte Kirke i Gothersgade i København.  I 1719 gik en ny invitation afsted fra kongen, nu Frederik IV. Og denne gang tilbød han dem privilegier, hvis de ville bosætte sig i Fredericia. Den by ville kongen nemlig gerne udvikle.  Der kom 70 familier.  De bosatte sig midt i Fredericia – i det kvarter, der stadig hedder ”Persille-kvarteret”. Hvorfor? Fordi huguenotterne såede persille omkring deres haver.  Man kaldte det også ”Lille Frankrig”.

Disse nye indvandrere var især tobaksavlere.  Og de bragte også kartoflen til Danmark. De var de første, der faktisk lærte danskerne at spise kartofler. De bragte også bønner, hvede, kål og roer med til landet.

De fik bygget deres egen reformerte kirke i Fredericia. Deres energiske præst, Jean Dalgas, var af schweizisk oprindelse. Hans tre sønner udvandrede til Italien. Og en af hans sønnesønner, Enrico Dalgas, kom retur til Danmark og blev berømt som stifter og leder af Hedeselskabet, der satte opdyrkningen af de danske heder i system.

Der er mange danske efterkommere af huguenotterne.  De har navne som Honoré, Dupont, Devanter, Hermann, Lefevre, La Cour og Deleuran.   Der findes stadig et Huguenot-Samfund.  Se:  www.huguenot.dk 

Huguenotterne kom ikke bare til Tyskland, Holland og Danmark. De kom i tidens løb til mange lande verden over. Vi har selv stødt på deres efterkommere på så forskellige steder som i Sydafrika og på De dansk-vestindiske Øer. 

Berømtheder af huguenot-afstamning er f.eks.: George Washington, Gustave Fabergé, Lawrence Olivier, Samuel Beckett, George Clemenceau, Joan Crawford, Davy Crockett, Robert Ladbroke og mange flere.

I dag bor omkring 80 % af huguenotterne i Syd- og Vestfrankrig.

I sandhed også en interessant del af Europas historie.