OM PINSE - OG HVAD DERTIL HØRER

DEN 30. MAJ:

Det må være passende at skrive lidt om PINSE i dag. Den lidt forfløjne højtid, der har det med at skifte dato hvert år. Den ligger nemlig lige præcist 50 dage efter påske.  Deraf kommer navnet pinse. Det kommer fra det græske ord Pentecoste, der betyder halvtredsindtyvende.  Det var ifølge den kristne tradition den dag, hvor helligånden kom til Jesu apostle og gjorde dem i stand til at forstå og tale alle sprog.  Og det var selvfølgelig også dengang ret praktisk 😊  

Oprindelig var der ikke bare to pinsedage, men tre.  Den tredje blev afskaffet af Struensee ved helligdagsreformen i 1770.

Når jeg hører ordet pinse, tænker jeg på FIRE TING.  Før det første var det i min barndom fast tradition, at alle husene på gården skulle være NYKALKEDE INDEN PINSE.  Så det var et særligt godt år, når pinsen lå sent. For det andet havde jeg i Mellemskolen en kammerat, Poul Smed, der ALTID sagde:  DET GØR VI TIL PINSE.  Det betød, at det og det gør vi en anden gang!  Eller som kong Valdemar sagde: I morgen er der atter en dag!  For det tredje var det i mine Aarhus-år en fast tradition, at vi skulle se Pinsesolen danse på SKOVMØLLEN i Marselisborg-skovene.  Det var et aldeles hyggeligt traktørsted ude i skoven syd for byen. Vi boede på Emiliehøj – ikke så langt derfra.  Så vi kunne gå derned.  Det var værre med at gå hjem. Dels fordi der var opad. Og dels fordi vi efter en del morgensnapse og hvad dertil hører hjalp pinsesolen med at danse 😊   Det var i hvert fald gemytligt og hyggeligt dér mellem 6 og 9 om morgenen. Og så blev der ikke lavet mere den dag!  Se foto forneden af Skovmøllen. Den er der sørme endnu!

Og for det fjerde minder det mig om PINSEBEVÆGELSEN.  Ikke den religiøse; den er ikke min spidskompetance.  Men en hyggelig rejseklub med de nærmeste venner.  Vi startede med at rejse Europa og Danmark rundt ved pinsetide.  Senere blev tidsrammen udvidet. Det blev fra 1993 og indtil nu til godt tyve fælles togter ud i verden.

Der knytter sig igennem historien også mange andre traditioner til pinsen. Man fejrede overgangen fra vinter til sommer. Det gjorde man bl.a. ved at tage stråhatten på – eller ved at skifte fra sort til hvidt betræk på sin kasket.  Ligesom politibetjentene – da de stadig bar kasket – skiftede fra sort til hvidt. 

I København startede der i midten af 1800-tallet en tradition med at drage afsted til Jægersborg Dyrehave – iført en veludstyret madkurv med både fast og flydende fortæring.  Man tog også nyt tøj på. Det kaldte man PINSESNIT.  Der var andre traditioner, man kaldte pinsebrud, pinseboder og pinseblus.

Formålet var – blandt andet – at se PINSESOLEN DANSE.  Endda også, hvis der den morgen uheldigvis var skydække.  Det krævede bare mere brændevin 😊  

Der blev naturligvis også sunget. F.eks. den lyriske morgensang SE, NU STIGER SOLEN AF HAVETS SKØD.    Den er skrevet i 1891 af valgmenighedspræsten Jakob Knudsen i Mellerup ved Randers Fjord.   Hør den her – sammen med den stemningsfulde solopgang:

https://youtu.be/HufklfLQYB0

Den navnkundige SANGFORENINGEN MORGENRØDE  var også på skovtur netop pinsemorgen.   Og med ingen ringere end Ebbe Rode som inspirerende formand.   Den tur bliver vi også nødt til at tage del i:

https://www.youtube.com/watch?v=UGTVybR5VMk&feature=youtu.be

Den er en Storm P. monolog fra 1941.

PS:  Hvis de to pinselinks ikke vil åbne, skriver I bare teksterne i Google – så kommer de – forhåbentlig 😊

Go’ fornøjelse med det hele – Skovmøllen, Jægersborg Dyrehave, andre skovture – eller sangen.