OM PINSE - OG HVAD DERTIL HØRER
DEN 30. MAJ:
Det må være passende at skrive lidt om PINSE i dag. Den
lidt forfløjne højtid, der har det med at skifte dato hvert år. Den ligger
nemlig lige præcist 50 dage efter påske.
Deraf kommer navnet pinse. Det kommer fra det græske ord Pentecoste,
der betyder halvtredsindtyvende. Det var
ifølge den kristne tradition den dag, hvor helligånden kom til Jesu apostle og
gjorde dem i stand til at forstå og tale alle sprog. Og det var selvfølgelig også dengang ret
praktisk 😊
Oprindelig var der ikke bare to pinsedage, men tre. Den tredje blev afskaffet af Struensee ved
helligdagsreformen i 1770.
Når jeg hører ordet pinse, tænker jeg på FIRE TING. Før det første var det i min barndom fast
tradition, at alle husene på gården skulle være NYKALKEDE INDEN PINSE. Så det var et særligt godt år, når pinsen lå
sent. For det andet havde jeg i Mellemskolen en kammerat, Poul Smed, der ALTID
sagde: DET GØR VI TIL PINSE. Det betød, at det og det gør vi en anden
gang! Eller som kong Valdemar sagde: I
morgen er der atter en dag! For det
tredje var det i mine Aarhus-år en fast tradition, at vi skulle se Pinsesolen
danse på SKOVMØLLEN i Marselisborg-skovene.
Det var et aldeles hyggeligt traktørsted ude i skoven syd for byen. Vi
boede på Emiliehøj – ikke så langt derfra.
Så vi kunne gå derned. Det var
værre med at gå hjem. Dels fordi der var opad. Og dels fordi vi efter en del
morgensnapse og hvad dertil hører hjalp pinsesolen med at danse 😊 Det var i hvert
fald gemytligt og hyggeligt dér mellem 6 og 9 om morgenen. Og så blev der ikke
lavet mere den dag! Se foto forneden af
Skovmøllen. Den er der sørme endnu!
Og for det fjerde minder det mig om PINSEBEVÆGELSEN. Ikke den religiøse; den er ikke min
spidskompetance. Men en hyggelig
rejseklub med de nærmeste venner. Vi
startede med at rejse Europa og Danmark rundt ved pinsetide. Senere blev tidsrammen udvidet. Det blev fra
1993 og indtil nu til godt tyve fælles togter ud i verden.
Der knytter sig igennem historien også mange andre
traditioner til pinsen. Man fejrede overgangen fra vinter til sommer. Det gjorde
man bl.a. ved at tage stråhatten på – eller ved at skifte fra sort til hvidt
betræk på sin kasket. Ligesom
politibetjentene – da de stadig bar kasket – skiftede fra sort til hvidt.
I København startede der i midten af 1800-tallet en
tradition med at drage afsted til Jægersborg Dyrehave – iført en veludstyret
madkurv med både fast og flydende fortæring.
Man tog også nyt tøj på. Det kaldte man PINSESNIT. Der var andre traditioner, man kaldte
pinsebrud, pinseboder og pinseblus.
Formålet var – blandt andet – at se PINSESOLEN
DANSE. Endda også, hvis der den morgen
uheldigvis var skydække. Det krævede
bare mere brændevin 😊
Der blev naturligvis også sunget. F.eks. den lyriske
morgensang SE, NU STIGER SOLEN AF HAVETS SKØD. Den er skrevet i 1891 af
valgmenighedspræsten Jakob Knudsen i Mellerup ved Randers Fjord. Hør den her – sammen med den stemningsfulde
solopgang:
Den navnkundige SANGFORENINGEN MORGENRØDE var også på skovtur netop pinsemorgen. Og med ingen ringere end Ebbe Rode som
inspirerende formand. Den tur bliver vi
også nødt til at tage del i:
Den er en Storm P. monolog fra 1941.
PS: Hvis de to
pinselinks ikke vil åbne, skriver I bare teksterne i Google – så kommer de –
forhåbentlig 😊
Go’ fornøjelse med det hele – Skovmøllen, Jægersborg
Dyrehave, andre skovture – eller sangen.
Comments