OM VOLAPÜK - OG ANDRE SPROG
DEN 27. MAJ:
Vi er sikkert alle blevet mødt med påstanden om, at Det
er det rene volapyk! Det er ikke
nogen ros. Det betyder ganske enkelt, at
noget er helt uforståeligt. Men
derudover ved de fleste ikke, hvor ordet volapyk egentlig kommer fra.
Det er faktisk et sprog. Ikke ét der er opstået som de
fleste andre sprog. Det er et sprog, der
er opfundet. Det kom hurtigt for godt
140 år siden. Og det forsvandt ret
hurtigt igen. Og det er så svært, at de
kongresser, der i sin tid blev holdt mellem tilhængere af sproget, blev holdt
på tysk!
Lad os kigge lidt mere på krabaten – også på dens indtog
i Danmark.
VOLAPYK er et kunstsprog, der især var populær i slutningen af 1800-tallet. Sproget hedder VOLAPÜK på volapyk’sk og blev lavet af en katolsk præst i Baden i Tyskland. Han hed Johann Martin Schleyer og offentliggjorde sin opfindelse i 1879. Han påstod, at Gud havde pålagt ham at lave et nyt, internationalt sprog. Ordene stammer især fra engelsk, men også fra fransk og tysk. De er ofte lavet om, så man ikke let kan gennemskue, hvor de kommer fra. F.eks. kommer ordene vol og pük fra de engelske ord world og speak.
I starten var der en del volapükister i mange lande. Men i dag regner man med, at der kun er lidt over hundrede. Det betyder med andre ord, at de kan have deres snak og deres hemmeligheder for sig selv J
På Wikipedia kan man læse dette om Volapyk:
Volapük blev hurtigt populært
med over hundrede tusinde tilhængere. Der blev afholdt internationale
kongresser i 1884 i Friedrichshafen, i 1887
i München og i 1889
i Paris. Der var i 1889 anslået 283 klubber, 25
tidsskrifter på eller om volapük, og 316 lærebøger på 25 sprog.
Kritikken af volapük kom til
Danmark før volapük selv. I april 1885, mens den berømte sprogforsker Otto Jespersen endnu kun var student, holdt
han et foredrag om volapük i Det Historisk-Filosofiske Samfund, hvor han
afskrev plansprog i almindelighed og volapük i
særdeleshed. I 1886 fattede J. Svanholm-Nielsen, en pacifistisk gårdejer i Bælum, Himmerland, interesse for sagen og lod
sine børn undervise i volapük. De følgende år voksede bevægelsen kraftigt,
hvorefter der blev fuldstændig stille om den. To af de vigtigste volapükister i
denne periode var pastor Rasmus Malling-Hansen,
der bl.a. beskæftigede sig meget med døveundervisning, og den senere
forsikringsdirektør Wilhelm
Hansen.
I dag er sproget volapük
næsten glemt, men ordet er bevaret i det danske sprog med betydningen vrøvl eller uforståelig
tale. Dette skyldes sikkert ordenes totale uforståelighed for de uindviede.
Mange vil opfatte eksemplet nedenfor som det rene volapyk – også uden at vide
at det er volapük! I denne betydning er volapyk synonymt med kaudervælsk.
Der findes
også en Wikipedia på volapyk. Prøv at
læse den:
Og hvis I vil
se FADER VOR på volapyk, så ser det således ud ( det var jo en præst, der
opfandt det, så Fader Vor var måske det første, han skrev ):
O Fat obas, kel
binol in süls!
Nem olik
pasaludükonöd!
Regän ola
kömonöd!
Vil olik
jenonöd,
äsä in sül, i
su tal!
Givolös obes
adelo bodi aldelik obsik!
E pardolös
obes döbotis obsik,
äsä i obs
pardobs utanes, kels edöbons kol obs.
E no
blufodolös obis,
ab livükolös
obis de bad!
Et andet og mere kendt kunstsprog er ESPERANTO. Det blev opfundet nogenlunde samtidig med Volapük, nemlig i 1887. Og ophavsmanden var en polsk øjenlæge, der hed Ludwik Zamenhof ( 1859-1917 ). Han lavede sit sprog under pseudonymet Doktoro Esperanto ( der betyder ”den håbende læge” ). Heraf fik det nye sprog sit navn. Det kan vi vende tilbage til senere.
Der findes i dag ca. 6.000 forskellige aktive sprog i verden. Heraf menes halvdelen af være ”døende”. Så der er nok at tage fat på som udgangspunkt, hvis du får lyst til at lave et nyt kunstsprog. Det er sikkert sjovt. Men givetvis også noget af en tidsrøver. Så det bliver i hvert fald ikke mig, der går i gang!
Comments