Posts

Showing posts from March, 2020

EUs FORSVARSSAMARBEJDE - HVAD ER DET?

EUs FORSVARS-SAMARBEJDE - HVAD DET GÅR UD PÅ   Allerede i begyndelsen af 1950erne var der aktive bestræbelser i gang for at oprette et særligt europæisk forsvarssamarbejde. NATO var ganske vist oprettet i 1949. Men med Sovjets og Stalins konstante fremturen var man enige om, at der skulle gøres mere, især at det afrustede Vesttyskland også skulle bidrage. Man måtte finde en måde, så den nødvendige tyske genoprustning fandt sted i rammer, der var acceptable for alle. Første forsøg var Det europæiske Forsvarsfællesskab, EDC. Initiativtagerne var ”De Seks”, de lande, der allerede havde oprettet Det europæiske Kul- og Stålfællesskab fra 1952, også kaldet Kul- og Stålunionen. Det var Frankrig, Italien, Holland, Belgien, Luxembourg og Vesttyskland. EDC blev ratificeret de deltagende landes parlamenter undtagen i Frankrig. Det var blevet 1954. Stalin var død, Korea-krigen slut, og gaullisterne og kommunisterne var stærke i det franske parlament. Så planerne faldt. I stedet fan

NATO - NU MED 30 MEDLEMSLANDE

I dag vil jeg fortælle lidt om NATO. Hvorfor det?   Fordi alliancen netop har fået sit 30. medlem: Nordmakedonien. Dermed er fire ex-jugoslaviske lande medlem af NATO. Hisorien ganske kort:   NATO ( North Atlantic Treaty Organisation ) blev dannet af 12 lande i april 1949.   Danmark og Belgien hørte til grundlæggerne. Det var Hans Hedtofts socialdemokratiske regering med bred støtte i Folketinget, der besluttede at være med fra starten.   Anledningen var den stigende trussel mod Vesteuropa fra Sovjetunionen. Blandt de andre grundlæggere var Storbritannien, Frankrig, Italien og Norge.   Samt USA og Canada på den anden side af Atlanten.   Vesttyskland blev først en selvstændig stat en måned senere. Og det blev medlem af NATO fra 1955. Se mere på NATOs hjemmeside:   https://www.nato.int/    Det helt centrale ved NATO er den såkaldte musketér-ed :   et angreb på ét land anses automatisk som et angreb på alle.    Der skete i årene efter oprettelsen en kraftig forbedring a

EN SELVOPLEVELSE I EN CORONATID - OG EN OPGAVE

Image
En lille historie fra det virkelige liv i en corona-tid: Midt i dagens dont med mangt og meget på mit Krea-rum sker det ofte: Sulten melder sig. Således også i går eftermiddag.  Jeg lusker ned i køkkenet, pågriber rugbrødet og en stor brødkniv.  Og jeg har altid fået at vide, at sådant et apparat ikke er en økse, så ikke hugge! Man skal save. Som sagt så gjort.   Nu var det et lidt nervøst rugbrød, så det fór en del rundt på underlaget.  Du skal ikke snyde mig , tænkte jeg og greb resolut fat omkring krabaten.  Og brødkniven og jeg banede os systematisk frem igennem ”dyret”.  Således fokuseret på at nå sikkert i mål havde jeg overset enkelt detalje: at flytte min venstre tommelfinger ( én af de ti ! ) inden brødkniven nåede frem ☹  Jeg fik ikke et stykke mørkt , men et stykke rødt rugbrød!    Men min tommelfinger er i fuld gang med at vokse på plads igen PS: Og så er det jeg kommer til at tænke på, hvor fantastisk det egentlig er, at vort korpus er selvreparerende!

BELGIEN HUSARREST NU INDTIL D. 19. APRIL - MINDST

Den 28. marts:  Denne dag minder mig altid om, at vi havde fri fra skole. Hvorfor?   Fordi Dronning Ingrid havde fødselsdag i dag.   Og vi havde lige haft fri også den 11. marts.   For det var Kong Frederiks fødselsdag.   Den slags – altså skolefridage – findes vist ikke mere. Men det var vel en god måde at få børn til at huske deres kongelige 😊 Lidt om pandemien:   I går blev husarresten ( eller ”indespærringen”, som den hedder her til lands ) i Belgien forlænget til den 19. april – og med mulighed for forlængelse til den 3. maj – det blev besluttet med det samme.   Folk tager det fint.   Reglerne om ophold i parkerne blev dog også strammet i går, fordi en del ikke havde forstået alvoren i ikke at samle sig i grupper.   Politiet bruger i øvrigt bl.a. droner til at opdage ulovlige sammenstimlen, og så beder man fra en højttaler i dronen dem sprede sig. Og reglerne for handel i fødevarebutikekrne er også blevet strammet, så kun én person af gangen fra hver familie må gå in

TOPMØDER OM CORONA-KRISEN

I går var der hele to topmøder, som drejede sig om Corona-epidemien.   Det ene var i gruppen af G 20 lande – de 19 største og vigtigste lande i verden samt EU.   Saudi Arabien er for tiden formand.   Det er stats- og regeringscheferne samt centralbankdirektørerne, der deltager. Det andet var et topmøde mellem det 27 EU lande med belgieren Charles Michel som formand. Begge topmøder fandt sted som video-konferencer. På begge møder blev man enige om, at denne globale krise skal forsøges løst på globalt plan.   Man skal samarbejde tæt for at komme videre – både med selve krisen nu og i tiden bagefter.   Der var enighed om de initiativer, der allerede er taget. Og man lagde planer for den kommende tid. For EUs vedkommende enedes man om at styrke de ydre grænser yderligere og at sikre, at de midlertidige lukning af interne grænser mellem medlemslandene blev gjort så fleksible og kortvarige som muligt. Man vil i fællesskab bekæmpe de falske nyheder, der cirkulerer

OPLEVELSER - I NATUREN OG MED SLÆGTSFORSKNING

Det er efter min mening meget vigtigt, at alt i disse tider ikke kun handler om Corona pandemien.   Der ER andre ting i verden og dagligdagen, der er vigtige. For eksempel det dejlige ( omend kølige ) forår, der er på vej, i hvert fald her i Belgien.   Se ud af vinduet. Gå en tur.   Måske kender I til Keukenhof-tulipanparken i Holland.   Dem kan man ikke besøge lige nu, da coronaen har lukket dem. Men man kan opleve lidt af dem her på nettet:   https://keukenhof.nl/en/    Smukt, ikke ? Og Google Earth inviterer til en virtuel tur i hele 31 spændende, flotte parker verden rundt: https://www.countryliving.com/uk/travel-ideas/abroad/a31891488/google-earth-virtual-tours-31-national-parks/   Jeg har også tænkt på noget helt andet i forbindelse med disse særlige tider for os alle sammen.   Det er lidt trist og ærgerligt, hvis vi om nogle uger eller måneder, når alt dette er overstået, siger til os selv:   Hvad brugte jeg egentlig min særlige husarrest-tid til?   Det er na

EUs AKTIVITETER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

Den øjeblikkelige Corona pandemi har naturligvis også fået folk til at spørge, hvad EU gør for at hjælpe i denne meget alvorlige situation for alle 27 medlemslande. Det korte svar er, at EU ikke har særlige beføjelser på sundhedsområdet. Og det har EU aldrig haft. Det valgte EUs grundlæggere, medlemslandene, at det skulle være et nationalt anliggende.   EU kan altså ikke vedtage forordninger og direktiver om sundhedsanliggender.   Og når EU ikke har juridisk hjemmel – som det hedder – til at tage direkte initiativer omkring sundhed, ja så kan det naturligvis heller ikke gøre det, selv om det i en krisesituation som i dag efter de flestes mening ville være meget logisk, at man gjorde det. Når det er sagt, er det klart, at EU-landene kan og bør bruge deres tætte samarbejde til at koordinere deres indsats og initiativer. Det er også gjort i dette tilfælde. Den 13. februar holdt EU-landenes sundhedsministre et uformelt møde.   Stats- og regeringscheferne har også mødtes om

KULTUR-OPLEVELSER, ITALIEN, FAKE NEWS

Jeg delte også i går tre spændende hjemmesider med kulturtilbud fra Europa og den store verden .  Tilbud, som vi kan glæde os over i denne særlige tid. I dag sender jeg endnu flere tilbud, som jeg har fundet eller fået fra flere af jer: 1.        Europeana :  over 3500 European museums, libraries and archives http://www.europeana.eu/en   2.   12 Worlds-Class Museums you can visit: https://www.mentalfloss.com/ article/75809/12-world-class- museums-you-can-visit-online   3.        Andre museer fra oversigt i The Guardian: https://www.theguardian.com/ travel/2020/mar/23/10-of-the- worlds-best-virtual-museum- and-art-gallery-tours   4.        Royal Opera House – free on-line broadcasts: https://londonist.com/london/ things-to-do/royal-opera- house-streaming-free-shows- ballet   Ha’ en dejlig tur rundt til mange af disse fantastiske steder.  Og det er bedst at se dem på en så stor skærm som muligt – ikke ”bare” på telefonen.

TA' PÅ OPDAGELSE I EUROPAs KULTUR

DEN 23. MARTS: CORONAen fortsætter – indtil videre.   Vedlagt min nyeste opdatering med de officielle tal fra i går.   Opdateringen sker hver dag ved 14-tiden.   Jeg skriver straks de nye tal ind. Og hvis I ikke kan vente på at få dem indtil den næste morgen, så kan I med det samme finde dem på min blog VED DU. AT....     https://ved-du-at.blogspot.com Jeg har også fra i dag tilføjet oplysninger om, hvor meget hvert tal er steget i % fra dagen før.   Det giver et indtryk af udviklingen.   Men tallene og derfor procenterne skal altid tages med et gran af salt, som en belgisk ekspert forklarede i aftes. Hvorfor?   Fordi det ikke er sikkert, at alle indberetninger fra hospitaler og læger er kommet ind med det samme. Med andre ord:   situationen kan muligvis være værre, end den ser ud. Her i Belgien blev det i går fra myndighedernes side sagt, at den nuværende situation let kan vare 8 uger endnu.   Og da man her er bange for, at der kan komme en ny bølge af smitte, har re

FLERE KREATIVE INITIATIVER UNDER VOR HUSARREST

Det er søndag – det er forår.  Så jeg vil i dag overlade min daglige kommentar-spalte til nogle af de meget kreative initiativer, der kører rundt omkring i Europa. Når I vil se de hyggelige scener, jeg har fisket på Facebook, er I muligvis nødt til at åbne jeres Facebook. Og husk så også Danmark Synger på:   https://danmarksynger.dk   Spanien: https://www.independent.co.uk/ news/world/europe/coronavirus- spain-lockdown-news-applause- health-workers-balconies- aplauso-sanitario-a9402746. html Virtuelt kor med Eric Whitacre:  ( det er ti år gammelt, men meget berømt og kan bestemt bruges også nu ): https://www.youtube.com/watch? v=D7o7BrlbaDs   Schweiz den 20. marts: https://www.swissinfo.ch/eng/ coronavirus-solidarity-_swiss- applaud-medical-staff-from- balconies-and-windows-/ 45631358   Italien – ”bordtennis”: https://www.facebook.com/ 100001245461597/posts/ 3147734991944652/?sfnsn=mo&d= n&vh=e Mallorca,