EN SELVOPLEVELSE I EN CORONATID - OG EN OPGAVE


En lille historie fra det virkelige liv i en corona-tid:

Midt i dagens dont med mangt og meget på mit Krea-rum sker det ofte: Sulten melder sig. Således også i går eftermiddag.  Jeg lusker ned i køkkenet, pågriber rugbrødet og en stor brødkniv.  Og jeg har altid fået at vide, at sådant et apparat ikke er en økse, så ikke hugge! Man skal save. Som sagt så gjort.  

Nu var det et lidt nervøst rugbrød, så det fór en del rundt på underlaget.  Du skal ikke snyde mig, tænkte jeg og greb resolut fat omkring krabaten.  Og brødkniven og jeg banede os systematisk frem igennem ”dyret”.  Således fokuseret på at nå sikkert i mål havde jeg overset enkelt detalje: at flytte min venstre tommelfinger ( én af de ti ! ) inden brødkniven nåede frem ☹ 

Jeg fik ikke et stykke mørkt, men et stykke rødt rugbrød!    Men min tommelfinger er i fuld gang med at vokse på plads igen 😊

PS: Og så er det jeg kommer til at tænke på, hvor fantastisk det egentlig er, at vort korpus er selvreparerende!

Jeg ville ønske, at min bil var det samme!

Til slut en lille opgave til jer alle - fra Odense.  Her har det lokale stadsarkiv noget de kalder Mytedetektiverne.  Opgaver, som måske også kan bruges i "hjemmeskolerne" for tiden.  Kig indenfor:
Måske vi kan hyre disse Mytedetektiver også i Europa - og omkring Corona !

Comments

Popular posts from this blog

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

DAGEN I DAG: 4. AUGUST: OM EU-27 - HVEM ER DE EGENTLIG

MERE OM BISMARCK...