NATO - NU MED 30 MEDLEMSLANDE
I dag vil jeg fortælle lidt om NATO. Hvorfor det? Fordi alliancen netop har fået sit 30. medlem: Nordmakedonien. Dermed er fire ex-jugoslaviske lande medlem af NATO.
Hisorien ganske kort: NATO ( North Atlantic Treaty Organisation ) blev dannet af 12 lande i april 1949. Danmark og Belgien hørte til grundlæggerne. Det var Hans Hedtofts socialdemokratiske regering med bred støtte i Folketinget, der besluttede at være med fra starten. Anledningen var den stigende trussel mod Vesteuropa fra Sovjetunionen. Blandt de andre grundlæggere var Storbritannien, Frankrig, Italien og Norge. Samt USA og Canada på den anden side af Atlanten. Vesttyskland blev først en selvstændig stat en måned senere. Og det blev medlem af NATO fra 1955.
Se mere på NATOs hjemmeside: https://www.nato.int/
Det helt centrale ved NATO er den såkaldte musketér-ed: et angreb på ét land anses automatisk som et angreb på alle. Der skete i årene efter oprettelsen en kraftig forbedring af medlemslandenes militære beredning – med stor økonomisk og militær støtte fra især USA.
Den øverste politiske chef for NATO, generalsekretæren, skal altid være en europæer. For tiden er det den tidligere norske statsminister Jens Stoltenberg. Se foto. Den øverste militære leder skal altid være en amerikaner. Han kaldes SACEUR ( Supreme Allied Commander Europe ). Siden 2019 er det den amerikanske flyvergeneral Tod Wolters.
Se foto.
Det politiske hovedkvarter ligger i Bruxelles ( se foto ) og det militære – SHAPE - ved Casteau i Sydbelgien.
Samarbejdet går i høj grad ud på at koordinere medlemslandenes forsvarsaktiviteter, udveksle informationer, standardisere det militære udstyr, holde fælles øvelser og samarbejde i forsvars- og sikkerhedspolitiske anliggender også over for omverden.
Man påtager sig også særlige opgaver efter behov. Et af dem er ”the air policing mission” i de tre baltiske lande. Disse lande har ikke selv noget luftvåben. Derfor påtager tre NATO-lande af gangen sig at overvåge og forsvare deres luftrum ved at have fly baseret på en base i landene. I efteråret 2019 var Danmark et af de tre lande, der deltog. Disse fly har ofte meget travlt med at holde russiske militærfly på afstand.
Samarbejdet foregår på to sprog, engelsk og fransk. Hvorfor ikke på alle medlemslandes sprog som i EU, spørger mange? Fordi NATO i modsætning til EU ikke laver lovgivning af direkte betydning for borgerne.
Budgetmæssigt er hvert medlemsland ansvarlig for sit forsvarsbudget. På et topmøde i Wales i 2014 blev man enige om, at forsvarsbudgetterne senest fra og med 2024 skulle være 2% af bruttonationalproduktet. Det er et af de spørgsmål, præsident Trump (også) har misforstået. Han argumenterer hele tiden for, at denne forpligtelse gælder allerede fra nu. Om man så når det for alle lande i 2024, er en anden sag.
NATO holder døren åben for flere medlemmer, der ønsker at være med, og som vil påtage sig de nødvendige forpligtelser. Der er tre lande, der har udtrykt et sådant ønske: Bosnien-Herzegovina, Georgien og Ukraine.
Derudover har NATO samarbejdsaftaler med ca. 40 partnerlande verden over, herunder Sverige, Finland og Østrig.
Comments