NATO - NU MED 30 MEDLEMSLANDE


I dag vil jeg fortælle lidt om NATO. Hvorfor det?  Fordi alliancen netop har fået sit 30. medlem: Nordmakedonien. Dermed er fire ex-jugoslaviske lande medlem af NATO.
Hisorien ganske kort:  NATO ( North Atlantic Treaty Organisation ) blev dannet af 12 lande i april 1949.  Danmark og Belgien hørte til grundlæggerne. Det var Hans Hedtofts socialdemokratiske regering med bred støtte i Folketinget, der besluttede at være med fra starten.  Anledningen var den stigende trussel mod Vesteuropa fra Sovjetunionen. Blandt de andre grundlæggere var Storbritannien, Frankrig, Italien og Norge.  Samt USA og Canada på den anden side af Atlanten.  Vesttyskland blev først en selvstændig stat en måned senere. Og det blev medlem af NATO fra 1955.
Se mere på NATOs hjemmeside:  https://www.nato.int/   
Det helt centrale ved NATO er den såkaldte musketér-ed:  et angreb på ét land anses automatisk som et angreb på alle.   Der skete i årene efter oprettelsen en kraftig forbedring af medlemslandenes militære beredning – med stor økonomisk og militær støtte fra især USA. 
Den øverste politiske chef for NATO, generalsekretæren, skal altid være en europæer. For tiden er det den tidligere norske statsminister Jens Stoltenberg. Se foto. Den øverste militære leder skal altid være en amerikaner. Han kaldes SACEUR ( Supreme Allied Commander Europe ).  Siden 2019 er det den amerikanske flyvergeneral Tod Wolters.

Se foto.
Det politiske hovedkvarter ligger i Bruxelles ( se foto ) og det militære – SHAPE - ved Casteau i Sydbelgien.
Samarbejdet går i høj grad ud på at koordinere medlemslandenes forsvarsaktiviteter, udveksle informationer, standardisere det militære udstyr,  holde fælles øvelser og samarbejde i forsvars- og sikkerhedspolitiske anliggender også over for omverden.
Man påtager sig også særlige opgaver efter behov. Et af dem er ”the air policing mission” i de tre baltiske lande.  Disse lande har ikke selv noget luftvåben. Derfor påtager tre NATO-lande af gangen sig at overvåge og forsvare deres luftrum ved at have fly baseret  på en base i landene. I efteråret 2019 var Danmark et af de tre lande, der deltog.  Disse fly har ofte meget travlt med at holde russiske militærfly på afstand.
Samarbejdet foregår på to sprog, engelsk og fransk. Hvorfor ikke på alle medlemslandes sprog som i EU, spørger mange?  Fordi NATO i modsætning til EU ikke laver lovgivning af direkte betydning for borgerne.
Budgetmæssigt er hvert medlemsland ansvarlig for sit forsvarsbudget. På et topmøde i Wales i 2014 blev man enige om, at forsvarsbudgetterne senest fra og med 2024 skulle være 2% af bruttonationalproduktet.  Det er et af de spørgsmål, præsident Trump (også) har misforstået. Han argumenterer hele tiden for, at denne forpligtelse gælder allerede fra nu.  Om man så når det for alle lande i 2024, er en anden sag.
NATO holder døren åben for flere medlemmer, der ønsker at være med, og som vil påtage sig de nødvendige forpligtelser. Der er tre lande, der har udtrykt et sådant ønske:  Bosnien-Herzegovina, Georgien og Ukraine.
Derudover har NATO samarbejdsaftaler med ca. 40 partnerlande verden over, herunder Sverige, Finland og Østrig.

Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

DANSKTALENDE ROBERT HABECK - MULIG KOMMENDE TYSK FORBUNDSKANSLER

Image
DEN 5. OKTOBER: Jeg synes, det er meget vigtigt, at man også kender til de politiske forhold og de politiske ledere i vore nabolande. I nutidens Europa har de også stor betydning ud over deres eget land.   Forleden skrev jeg om den nye belgiske 7-parti regering under den flamske liberale statsminister Alexander de Croo.    I dag vil jeg fortælle lidt om en tysk politiker, der måske får afgørende betydning ved og efter forbundsdagsvalget næste år. Han hedder ROBERT HABECK.   Han er født i 1969 i Lübeck og er formand for De Grønne i Tyskland – et parti, der som bekendt går stærkt frem for tiden. Han er særlig interessant i Danmark, fordi han har studeret på Roskilde Universitetscenter, forstår dansk og er meget interesseret i og vidende om Danmark. Og han har sammen med sin familie boet i det dansk-tyske grænseland, mest i Flensburg, siden 2001.    Han er sammen med sin kone , Andrea Paluch, også forfatter. Og de boede i en periode i det såkaldte Brecht Haus i Svendborg. Det er B
Read more

DET DANSKE SPROG KAN VÆRE MEGET DRILSK !

Image
DEN 19. OKTOBER: Det danske sprog er en ung, blond pige - for at bruge en lille omskrivning af Kaj Hoffmanns og Carl Nielsens kendte sang om den danske pige.   Ja, sprog er en svær én. Ikke mindst for ikke-danskere, der prøver at lære det – og endda forstå det. Som man siger mange pudsige og af og til lidt selvmodsigende ting på: Danskerne må anatomisk set være noget af et folkefærd:   de kan løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil have, bliver brændt af. Går det hele skævt for én, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have noget med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham. Modsætninger er heller ikke logiske: Tænk f.eks. på ro contra uro, og ukrudt er ikke det modsatte af krudt, og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre. Er man imod EU, er man modstander, men er man for, er
Read more

DEN 2. OKTOBER 1972: FESTDAG FOR DANSK TILSLUTNING TIL EF

Image
DEN 2. OKTOBER: Denne dag vil altid være noget helt særligt for os, der var med i forreste række, da folkeafstemningen på denne dag i 1972 sagde klart JA TIL EF, et klart ja til Danmarks medlemskab af EF.   Det er 48 år siden – på en måde som om det var i går. Og så alligevel ikke. Da Danmark – sammen med Storbritannien, Irland og Norge – efter flere års forhandlinger med EF skrev under på tiltrædelsestraktaten den 22. januar 1972 ( min 27 års fødselsdag ), gik starten til en energisk kampagne for og imod dansk deltagelse. Det var en stor fornøjelse og inspiration at være aktivt med. Vi tilhængere oprettede Komiteen for Tilslutning til EF – med bl.a. fhv. statsminister Viggo Kampmann og fhv. finansminister Thorkil Kristensen for formænd. Og både på landsplan og lokalt satte vi en masse informations- og kampagneaktiviteter i gang. Jeg var med i begge – både de landsdækkende og især i min daværende hjemby, Aarhus. Det sidste var en særlig udfordring, da den ansås for at have et flert
Read more