Posts

ARDENNERNE - SMUKKE OG MED DRABELIG HISTORIE

Image
Vi har engang holdt hyggeferie et par dage i Oberhausen i Burg-Reuland.  Det er det allerfjerneste sydøstlige hjørne af Belgien. Det ligger få km fra det sted, hvor de tre lande Belgien, Luxembourg og Tyskland nærmest ”kysser” hinanden.  Det fælles grænsepunkt ligger ude i den lille flod Our.  Og tre-punktsgrænsen er iøvrigt markeret af et Europa Monument.  Det blev rejst i 1977 af de tre lande som markering af 20-års jubilæet for Rom-traktaten og derfor for EU.  Vi besøgte naturligvis også Europa Monumentet ved tre-punkts grænsen.   Godt lavet. I det hele taget bliver man SÅ glad for dagens Europa, når man kører rundt i dette område.   Dels fordi alle fortidens grusomheder og fortrædeligheder er pisscht verschwunden. Dels fordi befolkningerne på alle sider af de forskellige grænser nu lever som én stor familie, der handler, spiser, fester og lever sammen.   Og dels fordi man ikke oplever en eneste bevogtet grænseovergang. Man skal være meget...

SOFAGATE - SAT PÅ SIN RETTE PLADS

Image
Skulle vi nu ikke lige få den dér SOFA sat på sin rette plads?  Det er lige før, at en del medier og småt-tænkende gemytter får det til at se ud, som om Europas og dermed vi alles fremtid nu handler om en sofa i Ankara ☹    Det er naturligvis SOFA-GATE, jeg tænker på. Jeg kan da være helt enig i, at det for de fleste af os kan se underligt, ja nærmest latterligt ud, om der mangler en stol til det ene eller andet møde. Hvis vi selv kommer ud for det, så napper vi da bare én et eller andet sted.  Jeg brugte selv en gang i mellem taktikken med en manglende stol, når jeg indbød til mine daglige morgenmøder for mine folk, da jeg var direktør i EU-Kommissionen.  Det lærte folk at komme til tiden 😊 Men nu var det som bekendt ikke noget helt almindeligt møde, der fandt sted i præsident Erdogans ”Hvide Palads”, som han lod bygge for sig selv for få år siden – og som er større end Versailles!  Det var et meget vigtigt møde mellem EUs top og præsidenten himself. ...

REVOLUTIONEN I DANMARK 1770-72

Image
DEN 11. APRIL: Jeg sendte i går et foto af en mindetavle i Altona for den kendte dansk-tyske livlæge Johann Friedrich Struensee ( 1737-1772 ).   Jeg har forstået, at nogle af jer havde svært ved at læse bogstaverne i tavlens tekst, dels fordi de på fotoet var små, og dels fordi de af naturlige grunde var på tysk. Derfor følger tavlens tekst her på dansk:   Patriotisk Selskab På dette sted stod på hjørnet af den tidligere Kleine Papagoyenstrasse ( Lille Papegøjegade ) det hus, hvor læge og oplysningstids-reformator Johann Friedrich Struensee ( 1737-1772 ) boede i sin tid som by-læge og læge for de fattige i det daværende danske Altona. Som Danmarks statsminister fra 1770 til 1772 satte han et omfangsrigt reformarbejde i gang, som – hvis det havde fået lov til at fortsætte – ville have gjort Danmark til Europas mest moderne stat lang tid før den franske revolution. Hans fald og det efterfølgende justitsmord på ham forspildte denne chance. Struensee var ven ...

HELLIGDAGENE - OG STRUENSEE STADIG TIL STEDE

Image
DEN 10. APRIL: For nogle dage siden gav jeg den danske konges livlæge, Johann Friedrich Struensee, æren for at have afskaffet en del gamle helligdage i 1770, herunder 3. påskedag.   Min altid årvågne gamle ven, Niels Rossing, førte mig straks ud af vildfarelsen ved at fortælle, at det faktisk ikke var Struensee, der stod bag reformen. Den var forberedt gennem et par år af en kirkelig-borgerlig kommission. Man ville af med en bunke gamle helligdage fra katolicismens tid. Selv om Danmark blev lutheransk i 1536, havde mange katolske helligdage overlevet. Det var dels et økonomisk problem for det altid økonomisk trængte, fattige Danmark. Folk ( læs: især de stavnsbundne bønder ) kom ikke på arbejde. Og dels betød det, at mange på de mange fridage hengav sig til druk og hor. Og det var ikke velset i pietismens Danmark. Så der røg knap et par håndfulde helligdage: ·        3. juledag ·        3. påskedag ·   ...

HVORFOR FORLOD RUSSERNE BORNHOLM FOR 75 ÅR SIDEN

Image
Som alle ved, blev det russiske tropper, der i maj 1945 befriede Bornholm – og ikke briterne so, i resten af landet.  Der er stadig uenighed om, hvorvidt Montgomery havde glemt Bornholm, da han fik ordre til at modtage tyskernes kapitulation i Danmark – eller om han bevidst lod russerne – hans allierede – tage sig af øen. Det står i hvert fald fast, at den tyske kommandant på Bornholm havde fået besked på at overgive sig til englænderne.   Og da de ikke kom, gjorde han med sine tropper aktiv modstand mod de ankommende russere. Det resulterede i russiske bombardementer af Rønne og Nexø – og af ankomsten af russiske besættelsestropper til øen. Den tyske kommandant og de fleste af hans tropper blev taget til fange af tyskerne, ført til Rusland til arbejdslejre og de overlevende, inkl. kommandanten, kom først tilbage til Vesttyskland 10-12 år senere. Hvad der også er sikkert er, at de sovjetiske besættelsestropper efter ca. 11 måneder forlod Bornholm den 5. april 1946 . Hvo...

APRILS-VEJR - DERFOR

Image
DEN 8. APRIL:   I dag skal dagens emne meget passende være APRILS-VEJR.   Vi ved, det kan være lunefuldt. Og ved vi det ikke, kan vi bare en gang imellem kigge ud af vinduet – eller måske endda vove sig ud i det 😊 Jeg vil gerne give jer en kort beskrivelse af grunden til dette meget omskiftelige vejr i netop denne måned: Engang i tidernes morgen, blev alle månederne kaldt ind for at få udleveret det vejr, der tilkom dem. Og alle mødte de op, og alle stillede de sig pænt i kø. Undtagen lille april, som løb omkring i græsset, legede med sommerfuglene og soppede i bækken. Pludselig var sceancen slut og alle havde fået deres vejr. Undtagen jo lille april, og nu var der ikke mere vejr tilbage. Lille april blev frygtelig ked af det, for hvad skulle hun nu gøre? Ikke noget vejr?! Hun var så ked af det og græd så hjerteskærende, at de andre måneder fik ondt af hende. Så de blev alle enige om at dele en lille smule af deres vejr med april, så hun ikke skulle gå tomhæ...

MIN GODE UVEN - JENS PETER BONDE.

Image
MIN GODE UVEN ! Sådan kaldte vi altid hinanden. Jens Peter Bonde og jeg. Med et glimt i øjet – og dog ! Vi har kendt hinanden siden Ruder Konge gik med ble. Fra vor fælles tid på studiet i statskundskab ved Aarhus Universitet. Jens Peter forlod det i utide – ligesom han senere forlod så meget andet.   Vi var altid enige om én ting: Europas store betydning for os alle sammen!   Men dér sluttede vor enighed. Vi var stort set uenige om alt andet. I hvert fald så vidt jeg ved. Det var ikke altid let at vide, hvad Jens Peter egentlig mente. Det var vel også derfor, han gennem sit liv foretog en gevaldig zig-zag rejse gennem det politiske univers. Inklusive nogle år i Centralkomiteen for Danmarks Kommunistiske Parti. Det var nok dér, han lærte mange af de okkulte håndgreb, han senere benyttede sig meget dygtigt af.   EF-modstanden blev en meget vigtig del af Jens Peters brand. Man kan vel med god grund sige, at det var den og ikke mindst hans mange år som medle...