MIN GODE UVEN - JENS PETER BONDE.

MIN GODE UVEN ! Sådan kaldte vi altid hinanden. Jens Peter Bonde og jeg. Med et glimt i øjet – og dog !

Vi har kendt hinanden siden Ruder Konge gik med ble. Fra vor fælles tid på studiet i statskundskab ved Aarhus Universitet. Jens Peter forlod det i utide – ligesom han senere forlod så meget andet.

 

Vi var altid enige om én ting: Europas store betydning for os alle sammen!  Men dér sluttede vor enighed. Vi var stort set uenige om alt andet. I hvert fald så vidt jeg ved. Det var ikke altid let at vide, hvad Jens Peter egentlig mente.

Det var vel også derfor, han gennem sit liv foretog en gevaldig zig-zag rejse gennem det politiske univers. Inklusive nogle år i Centralkomiteen for Danmarks Kommunistiske Parti. Det var nok dér, han lærte mange af de okkulte håndgreb, han senere benyttede sig meget dygtigt af.

 

EF-modstanden blev en meget vigtig del af Jens Peters brand. Man kan vel med god grund sige, at det var den og ikke mindst hans mange år som medlem af Europa-Parlamentet, der finansierede hans og hans bevægelsers liv.  At han så sidst i sit liv nuancerede sit syn på Europa, skal naturligvis ikke lægges ham til last. Man skal aldrig pege fingre af folk, der bliver klogere!

 

Jeg læste i dag DRs Europa-korrespondent Ole Ryborgs omtale af Jens Peter. Den er jeg et langt stykke af vejen enig i. Også fordi Ole må kende Jens Peter ekstra godt, fordi han i flere år arbejdede som EF korrespondent i Bruxelles for Jens Peters avis, Det Ny Notat, i Allingåbro.

 

Et lille eksempel på vort ”gode uvenskab”: da jeg i 1988 flyttede fra København til Bruxelles for at blive direktør for Kommissionens informationstjeneste, skrev Jens Peter i sin avis, at når det nu skulle være en dansker, så var det godt, at det blev Niels Jørgen !

 

Man skal aldrig tale negativt om folk, der er døde. Og det er Jens Peter, 73 år gammel. I øvrigt mener jeg, at man heller ikke skal tale ondt om folk, der stadig lever. Hvis man ikke har noget godt at sige, så kan man i det mindste holde sin mund !

 

Min gode uven Jens Peter var en meget vidende, meget flittig, meget velskrivende og ofte også en meget underholdende mand. At han så ikke altid holdt sig på sandhedens dydige sti gjorde, at hans ihærdige aktivitet ikke ligefrem kan betragtes som landsgavnende virksomhed. Han har nok livet igennem fået sat utallige stopklodser i mulig dansk indflydelse i og dansk glæde af Europa.

 

Han er i hvert fald ikke en person, man bare overser og glemmer.

 

Tak for kampene, gode uven !