ARDENNERNE - SMUKKE OG MED DRABELIG HISTORIE
Vi har engang holdt hyggeferie et par dage i Oberhausen i Burg-Reuland. Det er det allerfjerneste sydøstlige hjørne af Belgien. Det ligger få km fra det sted, hvor de tre lande Belgien, Luxembourg og Tyskland nærmest ”kysser” hinanden. Det fælles grænsepunkt ligger ude i den lille flod Our. Og tre-punktsgrænsen er iøvrigt markeret af et Europa Monument. Det blev rejst i 1977 af de tre lande som markering af 20-års jubilæet for Rom-traktaten og derfor for EU.
Vi besøgte naturligvis også Europa Monumentet
ved tre-punkts grænsen. Godt lavet.
I det hele taget bliver man SÅ glad for dagens Europa,
når man kører rundt i dette område. Dels
fordi alle fortidens grusomheder og fortrædeligheder er pisscht verschwunden.
Dels fordi befolkningerne på alle sider af de forskellige grænser nu lever som
én stor familie, der handler, spiser, fester og lever sammen. Og dels fordi man ikke oplever en eneste
bevogtet grænseovergang. Man skal være meget kvik for at finde ud af, hvilket
land man er i. Min metode er at se,
hvilke nummerplader bilerne har! Det passer
nogenlunde.
Så også den oplevelse får man, når man besøger de herlige Ardenner!
Denne del af Belgien er tysktalende. Og hvorfor er den så det?
Jeg har meget længe gerne villet vide mere om dengang, da
det østlige, stadig tysktalende Belgien blev taget fra Tyskland efter 1.
verdenskrig og givet til belgierne. Det var i Versailles-traktaten i 1920. De sejrende allierede ville belønne belgierne
for deres store indsats og lidelser i kampen mod tyskerne, der havde besat det
meste, men ikke hele Belgien i de 4 år, krigen varede. Det eneste jeg ikke har kunnet forstå var,
hvordan præsident Wilson med sin holdning om, at alle folkeslag selv skulle bestemme,
hvor de hørte til, kunne acceptere bare at give et stykke af Tyskland til
Belgien. Det kunne han heller ikke. Der stod faktisk i bestemmelsen om området,
at befolkningen ved en afstemning skulle afgøre deres fremtidige
tilhørsforhold. Og man lavede en midlertidig
ordning indtil 1925, hvor dette skulle afgøres. Det blev det så. Men belgierne
gjorde det på den måde, at det IKKE var en hemmelig afstemning, men lister der
blev lagt frem, hvor folk kunne skrive sig på, hvis de ville blive i
Tyskland. Og dem, der formastede sig til
at gøre det, blev enten udvist eller blev straffet på anden vis, f.eks. i omvekslingen
af penge. Derfor er det forståeligt, at
der kun var et par tusinde af de dengang omkring 70.000 indbyggere, der
benyttede sig af muligheden. Det var ikke nogen skøn affære. Derfor har man nok
heller ikke hørt meget om det. Fra 1925
blev området, der hedder Hohes Venn eller Haute Fagne, indlemmet i
Belgien. Under 2. verdenskrig tog
tyskerne det naturligvis tilbage, og omkring 8.000 østbelgiere måtte ind i den
tyske hær. Efter krigen gav de britiske
besættelsesmyndigheder i Tyskland området tilbage til belgierne, og nogle år
senere lavede Belgien og Tyskland en endegyldig traktat om grænsen. I dag er
denne tysktalende belgiske befolkning faktisk de stærkeste tilhængere af et
samlet Belgien!
Området har siden 1984 som en del af regionaliseringen af
hele Belgien haft sit eget parlament og sin egen regering. Det er samtidig en del af Wallonien. Der bor i dag ca. 79.000 mennesker i dette
tysktalende område, der i størrelse er ca. 50% større end Bornholm. Områdets hovedstad hedder Eupen.
Hele området er også meget kendt for det store
Ardenner-slag, som fandt sted her i december 1944 til januar 1945. Tyskerne var i de foregående måneder blevet
fordrevet fra Frankrig, Luxembourg og Belgien. Og amerikanske og britiske
tropper var begyndt at komme ind på tysk jord.
Det gjorde Hitler panikslagen. Og imod sine generalers råd beordrede han
en kæmpeoffensiv sat igang imod de allierede. Man angreb frontalt ind igennem
Ardennerne. På grund af deres relativt vanskelige terræn og på grund af vinteren
havde de allierede ikke regnet med denne fare og havde derfor ikke meget stærke
styrker i området. Ialt var 750.000
soldater tilsammen på begge sider sat ind i offensiven. Det var især
amerikanere, tyskerne stod overfor. Vi og belgierne kalder det Ardenner
offensiven. Amerikanerne har givet den navnet the Battle of The Bulge. Og
tyskerne kaldte den Wacht am Rhein – eller von Rundstedt offensiven, opkaldt
efter den ansvarlige general. Kampene
kostede omkring 100.000 dræbte og sårede amerikanere. Tyskerne mistede et
lignende antal. Og i tusindvis af belgiske civile blev også dræbt. Resten
flygtede. Og hele området lå nærmest øde
hen bagefter. Efter ca. fem ugers vilde
kampe blev tyskerne drevet tilbage. Offensiven var en total fiasko for dem.
Det største og mest imponerende mindesmærke og museum om
Ardenner-slaget ligger i Bastogne. Fet andet og mindre, mene meget sigende
museum ligger lige uden for byen Malmedy
og hedder: Le Baugnez 44. På dette sted begik SS tropper en voldsom
krigsforbrydelse mod amerikanske krigsfanger.
Comments