HVORFOR FORLOD RUSSERNE BORNHOLM FOR 75 ÅR SIDEN

Som alle ved, blev det russiske tropper, der i maj 1945 befriede Bornholm – og ikke briterne so, i resten af landet.  Der er stadig uenighed om, hvorvidt Montgomery havde glemt Bornholm, da han fik ordre til at modtage tyskernes kapitulation i Danmark – eller om han bevidst lod russerne – hans allierede – tage sig af øen.

Det står i hvert fald fast, at den tyske kommandant på Bornholm havde fået besked på at overgive sig til englænderne.  Og da de ikke kom, gjorde han med sine tropper aktiv modstand mod de ankommende russere. Det resulterede i russiske bombardementer af Rønne og Nexø – og af ankomsten af russiske besættelsestropper til øen. Den tyske kommandant og de fleste af hans tropper blev taget til fange af tyskerne, ført til Rusland til arbejdslejre og de overlevende, inkl. kommandanten, kom først tilbage til Vesttyskland 10-12 år senere.

Hvad der også er sikkert er, at de sovjetiske besættelsestropper efter ca. 11 måneder forlod Bornholm den 5. april 1946.

Hvorfor gjorde de det?

Det er klart, at de ikke pakkede deres røde sydfrugter, bare fordi Danmark havde bedt dem om det.  Der var flere grunde til, at de gjorde det:

1. De havde allerede på det tidspunkt kontrollen af Europa helt frem til Lübeck og næsten til Hannover, så Bornholm var ikke så strategisk vigtig for dem, som den er i dag.  Den lå så at sige bag deres linjer.

2. De trak sig i samme måned tilbage fra deres besættelse af den nordlige del af Iran.

3. I begge tilfælde opnåede de for dem vigtige indrømmelser som betaling for tilbagetrækningen:  over for Danmark fik de et løfte om, at der aldrig mere måtte komme ikke-danske tropper til Bornholm ( og det har senere givet problemer i forbindelse med NATO-øvelser, m.v. ).  Og i Iran fik de nogle vigtige olie-koncessioner.

4. En anden vigtig grund til tilbagetrækningen fra Bornholm var efter min mening, at de danske meget Moskva-tro kommunister med Aksel Larsen i spidsen helt sikkert har hvisket Stalin og hans kumpaner i ørerne, at hvis de trak sig ud og derfor viste Sovjet som "en fredselskende ven af Danmark", så ville det gøre det meget nemmere for DKP at få flere medlemmer og vinde større politisk indflydelse i Danmark.  Husk på, det var to år før den amerikanske Marshall-plan og tre år før NATO.   Så meget var i spil - også i dansk politik.  Og kommunisterne stod stadig ret stærkt og ville naturligvis som overalt i Europa prøve at maksimere deres indflydelse og magt.  Kommunisterne havde i perioden 1945-47 i alt 18 medlemmer af Folketinget. Og det var i april 47, da russerne trak sig væk fra Bornholm, ventet, at der ville komme et folketingsvalg senere på året. Det gjorde der også hen på efteråret.   Så det var meget vigtigt for Aksel Larsen og Co. at manøvrere sig i den bedst mulige position over for vælgerne.