DANSK POLITIK I EUROPA - STORE MULIGHEDER FORUDE
DEN 4. AUGUST: I går skrev jeg om kommunikation – og hvordan den er afgørende forskellig fra politik. Selv den bedste kommunikation kan ikke og bør aldrig erstatte politik. I dag vil jeg skrive lidt om politik og Europa. Alle er – uanset holdning – vel enige om, at Europa er meget vigtig for Danmark. Vi er med i et frivilligt, forpligtende samarbejde, som giver os en masse muligheder, vi ellers ikke ville have haft. Det er kommunikation at fortælle om, hvilke disse muligheder er. Det er politik at beslutte hvilke af disse muligheder, vi vil benytte os af. Det er mig ganske uforståeligt, at de politiske partier ikke er meget mere aktive og kreative i at finde og udnytte disse muligheder. I flere andre EU-lande har partierne indflydelsesrige og kyndige interne arbejdsgrupper, der løbende forbereder partiernes udspil om Europa. Det er her, masser af de nye initiativer kommer fra. Findes sådanne indflydelsesrige arbejdsgrupper i dansk politik? ...