OM BENT FABRICIUS-BJERRE - OG HANS MÅDE AT VÆRE PÅ

DEN 1. AUGUST:

Forleden døde Bent Fabricius-Bjerre, 95 år. Han var et menneske, alle danskere syntes godt om.  Han var på en måde Danmark, når det er bedst.  Altid smilende og venlig. Altid med et glimt i øjet – både i direkte og i overført betydning.  Og hans humor var fabelagtig.  Han kunne kommunikere – ikke bare ved tangenterne.  Og så havde han den klare holdning, at han aldrig så bagud – kun fremad. Han havde systematisk smidt alle sine gamle noder og papirer ud. Det er fremtiden, der er spændende, sagde han.  Det må derfor være et udtryk for hans særlige humor, at han på trods af denne klare holdning alligevel i 2006 skrev en bog på 256 sider – om.... fortiden, om sin historie. Og tak for det. Den er jeg lige nu ved at læse. Den hedder  TANKER VED TANGENTERNE.  Den kan varmt anbefales.  Se foto af forsiden nedenfor.

Jeg kan ikke sige, at jeg personligt kendte ham. Men jeg har talt med ham. Mens jeg var EU-chef i København, var vi ved at planlægge en af vore mange oplysnings-kampagner. Og jeg synes, at den burde ledsages af en slags kendingsmelodi. Derfor skrev jeg til Bent Fabricius-Bjerre og spurgte, om han kunne hjælpe.  Han ringede straks til mig og sagde, at det lød spændende, og at det ville han da gerne støtte. Men han havde ikke tid til selv at gøre noget, så vi var velkommen til at komme ud til ham for at se, om der var noget i hans store arkiv, vi kunne bruge som en slags jingle for kampagnen. Og det ville ikke koste noget. Vi må jo hjælpe hinanden, som han sagde.  Meget hyggelig og opmundrende samtale. At det så aldrig blev til noget – det var ikke hans skyld.