HOLLANDS VALG - EUROPA VANDT

Det hollandske parlamentsvalg fandt sted i går den 17. marts 2021.  Det vil sige, at det faktisk fandt sted over hele tre dage – mandag, tirsdag, onsdag – på grund af corona-situationen.  Jeg skrev om valget og dets baggrund den 13. marts.  Nu har vi hovedlinjerne i resultatet. Og det er overraskende positivt – i hvert fald set fra en europæisk synspunkt.  Statsminister Mark Rutte og hans højre-liberale parti fik den forventede sejr, formentlig med 3 flere mandater. Og hans parti er derfor fortsat det største i parlamentet.  Det næststørste parti bliver nu det social-liberale D66, der ser ud til at have vundet 5 mandater.  Og det tidligere næststørste parti, det højreorienterede og fremmedfjendske Frihedsparti, er gået 3 mandater tilbage, og vil nu kun være det tredjestørste – og fortsat være uden indflydelse på regeringsdannelsen.

Et nyt og spændende parti i det hollandske parlament er det meget pro-europæiske VOLT EUROPE parti, der står til at få tre pladser.  Det er et pan-europæisk parti, der blev startet for få år siden i mange europæiske lande, herunder også Danmark, af unge mennesker, der ønsker et stærkere og mere dynamisk europæisk samarbejde. Det er på fremgang mange steder, nu også i Holland. I 2019 fik de i Tyskland indvalgt 1 medlem i Europa-Parlamentet.   Jeg ved ikke, hvorfor de har valgt navnet VOLT.  Måske fordi de vil ”sætte mere strøm på Europa”.  Og det kan jeg personligt ikke bare godt forstå, men i høj grad også støtte!  Det bliver spændende at følge dets videre udvikling.

Nu starter forhandlingerne mellem de hollandske partier ( og dem er der rigtig mange af ) om dannelsen af en ny regering. Rutte vil helt sikkert sidde for bordenden under disse forhandlinger.  Og han vil også blive leder af den næste regering om nogle uger, måske måneder.  Og den vil sikkert bestå at en 3-4 partier, måske de nuværende regeringspartier.

Det bliver interessant, om det hollandske resultat smitter af på de næste vigtige valg i bl.a. Tyskland til september og i Frankrig næste år i marts.  Og hvorfor ikke også i Danmark, når den tid kommer 😊

Om hollandsk politik:  følg med på engelsk på:  www.dutchnews.nl        



 

Comments

Popular posts from this blog

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

DAGEN I DAG: 4. AUGUST: OM EU-27 - HVEM ER DE EGENTLIG

MERE OM BISMARCK...