OM GEOGRAFISKE MIDTPUNKTER - I DANMARK OG I EUROPA
DEN 7. AUGUST:
Der er noget særligt ved at være midtpunktet. Den syntes mit 10-årige
barnebarn Zoe også, da jeg fornylig lavede et slægtsskema for hende med alle
hendes danske og græske slægtninge. Hun var nemlig lige midt i det skema, jeg
havde lavet 😊
Men nu skal vi på en lille rundtur i Europa !
Ved du, hvor Danmarks geografiske midtpunkt er? Det ligger ved Rørvig ( tidligere Isøre ). Det er
baseret på beregninger i Kort- og Matrikelstyrelsen. Mere officielt kan det vel ikke blive. Stedet er markeret med en stor sten med
påtegnelsen: DANMARKS MIDTPUNKT. Se foto nedenfor.
Jeg har dog ladet mig fortælle, at man i beregningen har været en smule
kreativ. Man har ikke taget Ertholmene
øst for Bornholm med ( Christiansø og Frederiksø ). Hvis man havde gjort det, ville midtpuktet
ligge ude i vandet ved Rørvig. Og det
syntes man var lidt upraktisk, især for folk, der gerne vil besøge midtpunktet.
Hvor er så EUs geografiske midtpunkt i dag efter Storbritanniens
udtræden af det gode selskab? Det ligger
ved byen Gadheim ved Würzburg i Franken i det vestlige Bayern i Tyskland. Se foto forneden.
Hele Europas geografiske midtpunkt ligger ved landsbyen Purmuskes i Litauen. Det er en landsby 26 km nord
for hovedstaden Vilnius. Det er beregnet med norske Svalbard i nord,
Kanarieøerne i syd, Ural i øst og de portugisiske øer Azorerne i vest.
Vort hjemland, Belgiens geografiske midtpunkt ligger i landsbyen Nil-Saint-Vincent. Den ligger kun 20 km sydøst for vor hjemby,
Rixensart. Og vi har ikke engang besøgt stedet endnu ☹ Det bliver der rodet bod på.
Endelig lad os tage vort naboland, Tysklands geografiske
midtpunkt. Det ligger ved landsbyen Niederdorla i Thüringen i det tidligere
Østtyskland.
Både Danmarks og Belgiens geogratiske midtpunkt ligger ca. 20 km fra, hvor vi bor. Så vi kan sige, at vi altid er næsten i centrum :-) Og EUs geografiske midtpunkt ligger lige præcist, hvor vi henter vores absolutte yndlingsvin, Franken vinen!
Alle midtpunkterne er officielt markeret med forskellige sten og afmærkninger. Så hvorfor ikke besøge nogle af dem på én af
jeres kommende togter ud i Europa ?!
EUs geografiske midpunkt ved GADHEIM i Franken i Tyskland.
Comments