EFTER INVASIONEN AF KONGRESSEN - OM PØBEL-VÆLDE
DEN 17. JANUAR:
Da præsident Trump i
ro og mag sad i sin lænestol i Det Hvide Hus den 6. januar 2021 og så oprøret
ved og invasionen i Kongressen på TV, var han givetvis stolt. Han havde selv i sin tale lige forud i stærke
vendinger opfordret deltagerne til at gå op ad Pennsylvania Avenue og ”give
Kongressens medlemmer en lærestreg”. ”Og
jeg kommer med jer! ”, som han sagde. Det gjorde han nu ikke. Han søgte ly inden for Det Hvide Hus' ”
velbeskyttede mure. Kongressen var i
gang med at godkende præsidentvalget i november, dvs. at godkende Joe Bidens
valg til præsident. Og da Trump mente –
og stadig mener - at valget var tyvstjålet fra ham og hans tilhængere, ja, så
syntes han, at NU skulle der ske noget.
Og det gjorde der i sandhed. En
regulær, voldelig opstand helt ind i det allerhelligste af det amerikanske
demokrati.
Og nu kommer ”sagens
clu”: Mens Trump så billederne fra
Kongressen på TV, sagde han: I don’t
like that they look so low-class ( Jeg
bryder mig ikke om, at de ser så lav-klasset ud ).
Dermed sagde han, at
det var et pøbel-oprør. Derfor: hvad er
egentlig en PØBEL ?
Ordet kommer fra
latin: populus. Og det er kommet til at betyde:
folkets bærme – eller rak. Det er ifølge ordbøgerne en ældre nedsættende
betegnelse for den laverestående del af befolkningen, især i en storby. Og
navnet bruges også om rå, ukultiverede personer.
Det finere ord for pøbelvælde
er OCHLOKRATI. At pøbelen
overtager magten fra myndighederne. Også kaldet Gadens Parlament.
Det var dét, der var
ved at ske den 6. januar.
Og det er naturligvis
ikke første gang, det er sket. Med mere eller mindre held. Og i forskellige former. Lad os tage en håndfuld eksempler:
1789: stormen på fængslet Bastillen i Paris. Formål: at befri politiske fanger. Der var vist kun 7. Men der døde i alt 98 personer ved stormen.
Og fortsættelsen kender vi.
1848: Casino-mødet i København, hvor de
National-Liberale holdt stormøde for at stille krav til den enevældige konge
Frederik d. 7. – om bl.a. at få en fri forfatning. Og det fik de. Om det så kan kaldes pøbel-vælde er en anden
sag. Det var nok de mere velstillede,
der tog skeen i egen hånd.
1917: Oktober-revolutionen i Petrograd ( nu Sankt Petersburg
). Det var d. 6.-8. november. Men
ifølge den gamle russiske kalender var det stadig oktober.
1918: 3. november:
Soldater-opstanden i Kiel i slutningen af 1. verdenskrig
1918: november:
soldater- og arbejderoprøret i Berlin – ”Spartakus-opstanden”. Lederne Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht blev
henrettet og opstanden mislykkedes.
1918: 6.-9. november: militærskrædderen Bruno Topff starter opstand i Sønderborg ( dengang stadig tysk ) og udråber Republikken Als.
Alt dette er
naturligvis i høj grad ”en pose meget blandede bolsjer”. Men var det noget sådant, der forleden var på
vej i USA, ”Vor Herres Eget Land”, som amerikanerne ynder at sige ? Der er ingen tvivl om, at en del af
deltagerne pønsede på magtovertagelse. Og selv om myndighederne lod sig tage
med bukserne helt nede, så tror jeg trods alt ikke, det skammelige forehavende var
tæt på at lykkes.
Foto fra invasionen
af Kongressen:
Comments