CAPITOL I WASHINGTON - HVAD ER HISTORIEN
CAPITOL
Navnet Capitol har
været meget på folks læber og i medierne i den senere tid. Det var også kendt før. Men nu ved alle, at det er navnet på den
amerikanske kongres, USAs parlament.
Men hvad er historien
bag dette kolossale ny-klassisistiske bygningsværk midt i Washington DC?
Bygningen blev
påbegyndt i 1793 – få år efter USAs oprettelse.
I år 1800 stod den færdig. Den er helt igennem bygget af marmor. Den ligger på én af byens højder. Thomas
Jefferson – den senere præsident fra 1801-09 – var en af lederne af regeringen –
og iøvrigt arkitekt af profession. Han insisterede på, at bygningen skulle
hedde CAPITOL – ikke ”bare” Kongressens Hus. Inspirationen kom fra det gamle Rom, hvor Capitol
( Capitoline ) lå på den højeste af byen 7 høje, og hvor det vigtigste tempel,
Jupiters, lå. Området i Rom blev mange
århundreder senere udviklet af selveste Michelangelo og blev til det, vi i dag
kender som Campedoglio.
Tilbage til
Washington: Capitol bygningen er blevet
om- og udbygget flere gange igennem årene. Bygningen er i dag på 67.000 kv.m. Kuplen over
bygningen er 88 meter høj og 29 meter bred. Man kan vandre ad 365 trapper hele
vejen op til toppen af kuplen. Hvert
trin symboliserer 1 dag i året.
Og øverst på kuplen
står the Statue of Freedom, Frihedstatuen ( ikke at forveksle med
Frihedsgudinden i New York ). Denne bronzestatue
blev sat op i årene 1855-63. Den er 5,9 meter høj og vejer 6,8 tons. Den skuer mod øst. Hvorfor ? Det diskuteres
stadig. Er det for at se mod solopgangen
? Eller er det for at holde et godt øje med England, der var den kolonimagt,
USA rev sig løs fra ?
Parlamentet i de
fleste af USAs enkeltstater hedder også Capitol. Den største lokale Capitol findes –
naturligvis – i Texas.
Foto af
Capitol i Washington:
Comments