DER SKER SØRME OGSÅ NOGET INTERESSANT I ANDRE EU-LANDE !

DEN 25. OKTOBER:

Jeg synes, det er vigtigt, at man som europæer, dvs. borger i et europæisk land, også følger med i, hvad der sker politisk i andre lande i Europa.  Vi er alle i samme båd; vi arbejder tæt sammen hver eneste dag; vi er meget afhængige af hinanden.  Og ”hvis galt skulle være”, så kunne det måske endda være, at vi kunne lære noget af hinanden. Og ikke hver gang hver især bare ”købe en kanon og prøve for os selv”.

Den nuværende pandemi er vel lidt et udtryk for det sidste.  Javel, sundhed er ikke (endnu) en central del af det forpligtende EU-samarbejde. Men det forhindrer ikke, at vi kan lære af hinanden – både med gode og med dårlige erfaringer. Der er ikke noget flovt eller nedværdigende i at kigge over plankeværket for at se, hvordan andre bærer sig ad.   Det bør vi allesammen nok gøre mere til en god vane fremover !

At følge med i hvad der sker i andre EU lande gælder f.eks. valgene i hvert land.  Og det er ikke kun valgene i de største lande, der er interessant – selv om de altid fylder mest i medie-billedet. Den måde vort EU-samarbejde er skruet sammen på, giver de nationale parlamenter en aktiv rolle at spille i vort løbende samarbejde.  Derfor bør vi ikke bare blive fjerne i blikket og begynde at snakke om vejret, hvis nogen rejser et spørgsmål om, hvad der sker i det og det europæiske land.

I dag – den 25. oktober – er der f.eks. parlamentsvalg i Litauen. Det sydligste af de tre baltiske lande. Det er 2. omgang af valget.  1. omgang blev afholdt for 14 dage siden – den 11. oktober.    I den anledning skrev jeg her på bloggen bl.a. dette den 13. oktober ( blad evt. tilbage til det):

Jeg har gjort det til en tradition at følge valgene i Europa i denne blog.  I søndags var der parlamentsvalg i LITAUEN.  Det var 1. runde af valget.  Den 2. runde finder sted den 25. oktober.  Litauens parlament er på 141 medlemmer. Landet har haft et velfungerende demokrati siden dets selvstændighed i 1991. Den siddende regering ( af Farmers’ Union og miljøpartiet ) ser ud til at blive afløst af en centrum-højre regering. Men det ved vi som sagt først efter den 25. oktober. Så vender jeg tilbage til sagen, herunder hvad regeringen står for, også i Europa.

Jeg vender én af de kommende dage tilbage til resultatet af valget.

Senere på efteråret er der parlamentsvalg i Rumænien.  Det er foreløbig fastsat til den 6. december, men bliver muligvis udsat.  Det vender jeg også tilbage til.

Hvis man gerne vil følge med i, hvad der sker rundt omkring i Europa, er der flere muligheder:

På dansk:       TÆNKETANKEN EUROPA  ( med Lykke Friis som direktør )

                         www.thinkeuropa.dk

På engelsk:     EURONEWS  ( TV station på 12 forskellige sprog og 500 journalister )

                         www.euronews.com   ( man kan også se deres nyhedsudsendelser på

                                                                sin computer – evt. overføre dem med et HDMI

                                                                kabel til sit TV ).

                         EURACTIV   (on-line news service, der også udkommer på andre sprog)

                         www.euractiv.com

                         NEW EUROPE   ( avis og on-line service i Bruxelles )

                                                       (har bl.a. særlige afsnit for hvert europæisk land)

                         www.neweurope.eu

Foto:  EURONEWS logo:



Comments

Popular posts from this blog

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

DAGEN I DAG: 4. AUGUST: OM EU-27 - HVEM ER DE EGENTLIG

MERE OM BISMARCK...