OM TYRKIET, ERDOGAN OG EUROPA

DEN 11. AUGUST:

Jeg skrev den 8. august om Tyrkiet og lovede at komme tilbage med mere.  Som bekendt hedder landets præsident RECEP ERDOGAN, født i 1954 i Istanbul.  Han og hans regime er netop i disse dage igen aktivt ude med riven. Han har forleden startet boringer i søterritorium, som ifølge international lov er græsk og cypriotisk – ikke tyrkisk.  Det er givetvis en bevidst provokation.  En provokation, som heldigvis straks har ført til kraftige reaktioner fra EU, NATO og USA.   Situationen er alvorlig og giver naturligvis anledning til stor bekymring både i Grækenland, på Cypern og i hele regionen.  Måske opdager de vestlige medier også snart denne provokation !

Erdogan er i politiske og økonomiske vanskeligheder på hjemmefronten. Han tabte lokalvalgene sidste år i de store byer, inkl. Istanbul. Hans egen by. Han sagde en gang: Den, der vinder Istanbul, vinder Tyrkiet!     Gennem historien er det et gammelt beskidt trick, at hvis man har indenrigspolitiske problemer, så bør man sørge for at gøre noget over for omverden, så opmærksomheden kan fjernes fra de hjemlige problemer.  Det er det, der sker.  Både ved hans direkte indblanding i krigen i Syrien og i konflikterne i Libyen og nu i provokationerne i Ægæerhavet og Middelhavet.

Samtidig holder han og hans regime sig ikke tilbage for at tænke ”Stor-Tyrkiet” – Tyrkiet som det var under Det osmanniske Rige indtil 1923.  Mange har klart på fornemmelsen, at han gerne vil være en ny Sultan.

Det er i samme ånd, at Erdogan har bygget sig et præsident-palads i Ankara.  Det hedder Det Hvide Palads og fyldt med marmor. Det er større end både Det Hvide Hus, Kreml og Versailles. Jo, der er stil over det.  Der strides stadig væk om regningen for komplekset, ikke mindst set i lyset af de store vanskeligheder i den tyrkiske økonomi.   Se foto af paladset nedenfor.

 

Tyrkiets forhold til EU har gennem årene været anspændt. Som tidligere nævnt, ansøgte landet om EU-medlemskab i 1963.  Behandlingen af ansøgningen er stort set ikke kommet ud af stedet.  Man har skyndt sig langsomt i EU, som man siger. Hvorfor? Fordi Tyrkiet slet ikke er kvalificeret til at være medlem af EU – hverken økonomisk eller politisk. Og det er især i de senere år gået den forkerte vej. Ikke mindst efter kupforsøget mod Erdogan for få år siden.  Her er masser af friheder i Tyrkiet blevet grundigt stækket, herunder også mediernes frihed.  Det er helt uacceptabelt for EU.  Flere EU ministre har udtalt, at Tyrkiet efter deres mening aldrig bliver medlem. Og her skal man huske på, at der skal være enighed i EU for at optage nye medlemmer.  Ethvert medlemsland kan nedlægge veto.

Hvorfor afbryder man så ikke ansøgningsprocessen?  Det har Tyrkiet også truet med – men ikke gjort.  Og som et europæisk land har landet ret til at søge om medlemskab. Dertil kommer, at så lang tid tyrkerne ser muligheden for en gang at blive medlem, så indretter de sig de facto efter visse EU-regler.  De har f.eks. i realiteten afskaffet dødsstraffen, som er en betingelse for at blive medlem.  De har også givet det store kurdiske mindretal i landet vigtige rettigheder ( skoler, brug af det kurdiske sprog, osv.), som de ikke havde før EU pressede på.

Dertil kommer, at det ikke er i EUs interesse at få et Iran-lignende styre lige på sit dørtrin. Eller at skubbe Tyrkiet i hænderne på Rusland, m.v. Derfor er det politisk en vigtig balancegang.

 

Samhandelen mellem EU og Tyrkiet er ganske betydelig.  Godt 500 milliarder kr. hver vej.  Og der bor ca. 3,7 millioner tyrker i EU, heraf 63.000 i Danmark (33.000 indvandrere og 30.000 efterkommere). Mange af disse indvandrere kom fra landdistrikterne i Tyrkiet, ikke fra de mere liberale og vestligt orienterede storbyer.

 

Hvis man ønsker at følge udviklingen i og omkring Tyrkiet, kan jeg anbefale to engelsk-sprogede aviser:

·       Grækenland:      KATHIMERINI    -    www.ekathimerini.com                                                                     

 

·       Tyrkiet:  HURRIYET DAILY NEWS    -   www.hurriyetdailynews.com 

 

The presidential WHITE PALACE in Ankara:


Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

DEN 2. OKTOBER 1972: FESTDAG FOR DANSK TILSLUTNING TIL EF

Image
DEN 2. OKTOBER: Denne dag vil altid være noget helt særligt for os, der var med i forreste række, da folkeafstemningen på denne dag i 1972 sagde klart JA TIL EF, et klart ja til Danmarks medlemskab af EF.   Det er 48 år siden – på en måde som om det var i går. Og så alligevel ikke. Da Danmark – sammen med Storbritannien, Irland og Norge – efter flere års forhandlinger med EF skrev under på tiltrædelsestraktaten den 22. januar 1972 ( min 27 års fødselsdag ), gik starten til en energisk kampagne for og imod dansk deltagelse. Det var en stor fornøjelse og inspiration at være aktivt med. Vi tilhængere oprettede Komiteen for Tilslutning til EF – med bl.a. fhv. statsminister Viggo Kampmann og fhv. finansminister Thorkil Kristensen for formænd. Og både på landsplan og lokalt satte vi en masse informations- og kampagneaktiviteter i gang. Jeg var med i begge – både de landsdækkende og især i min daværende hjemby, Aarhus. Det sidste var en særlig udfordring, da den ansås for at have et flert
Read more

DANSKTALENDE ROBERT HABECK - MULIG KOMMENDE TYSK FORBUNDSKANSLER

Image
DEN 5. OKTOBER: Jeg synes, det er meget vigtigt, at man også kender til de politiske forhold og de politiske ledere i vore nabolande. I nutidens Europa har de også stor betydning ud over deres eget land.   Forleden skrev jeg om den nye belgiske 7-parti regering under den flamske liberale statsminister Alexander de Croo.    I dag vil jeg fortælle lidt om en tysk politiker, der måske får afgørende betydning ved og efter forbundsdagsvalget næste år. Han hedder ROBERT HABECK.   Han er født i 1969 i Lübeck og er formand for De Grønne i Tyskland – et parti, der som bekendt går stærkt frem for tiden. Han er særlig interessant i Danmark, fordi han har studeret på Roskilde Universitetscenter, forstår dansk og er meget interesseret i og vidende om Danmark. Og han har sammen med sin familie boet i det dansk-tyske grænseland, mest i Flensburg, siden 2001.    Han er sammen med sin kone , Andrea Paluch, også forfatter. Og de boede i en periode i det såkaldte Brecht Haus i Svendborg. Det er B
Read more

DET DANSKE SPROG KAN VÆRE MEGET DRILSK !

Image
DEN 19. OKTOBER: Det danske sprog er en ung, blond pige - for at bruge en lille omskrivning af Kaj Hoffmanns og Carl Nielsens kendte sang om den danske pige.   Ja, sprog er en svær én. Ikke mindst for ikke-danskere, der prøver at lære det – og endda forstå det. Som man siger mange pudsige og af og til lidt selvmodsigende ting på: Danskerne må anatomisk set være noget af et folkefærd:   de kan løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil have, bliver brændt af. Går det hele skævt for én, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have noget med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham. Modsætninger er heller ikke logiske: Tænk f.eks. på ro contra uro, og ukrudt er ikke det modsatte af krudt, og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre. Er man imod EU, er man modstander, men er man for, er
Read more