EUs STORE SOLIDARITETS- OG BUDGET-AFTALE I MORGES

DEN 21 JULI:

We did it! Vi gjorde det!  Det var de ord, som den belgiske formand for Det europæiske Råd ( EUs topmøde ), Charles Michel,  udtalte i morges.  Man var nemlig efter næsten 4 døgns forhandlinger blevet enige om en kæmpe-hjælpepakke til de hårdest ramte medlemslande i coronakrisen.  Og samtidig var man også blevet enige om EUs budget for de kommende 7 år.  Det var en sandhed en kraftanstrengelse, især for disse to store beslutninger krævede enighed blandt alle 27 medlemslande.  Det fik man. Og det var flot gjort.

Naturligvis er der undervejs blevet indgået en række kompromisser. Og det er den ene eller anden sikkert utilfreds med.  Men de sagde alle JA til slut.  Den gamle rævesnu realpolitiker, Henry Kissinger, sagde engang: Et kompromis holder kun, hvis alle deltagere i det er en smule utilfredse!

For mig er de tre allervigtigste punkter ved denne eller disse beslutninger:

1.     EU viste for alvor – og for første gang i lang tid – konkret solidaritet med de medlemmer, der er hårdest ramt af krisen. Det manglede også bare.  Alle lande har en kæmpe-fordel af EU medlemsskabet, herunder også det store fælles marked på 466 millioner mennesker.  Og det er naturligvis blevet bemærket af alle, at de fire lande, der fik navnet ”Sparebanden” – eller ”Fedterøvene”, som nogen kalder dem, ( Holland, Danmark, Sverige og Østrig ) er nogle af de lande, der har allermest glæde af det indre marked.

Det ville iøvrigt klæde de ikke-EU-lande, der har samme glæde af det store marked, især Schweiz og Norge, hvis de også deltog med penge i denne store solidaritetsindsats!

Man kan med god ret kalde den en ny ”Marshall Plan” for Europa. Flest tilskud og færre lån, nøjagtig som USAs Marshall Plan var det i 1948-51.

2.     Man fik samtidig ved disse beslutninger slået fast – og skrevet ind – at lande, der ikke overholder EU’s værdier ( såsom demokrati, beskyttelse af mindretal, uafhængige domstole, frie medier, m.v. ) ikke fremover kan regne med at få alle de EU-midler, de hidtil har fået. Følg de regler, du selv har skrevet under på – eller vi rammer dig alvorligt på pengepungen!   En del af de østeuropæiske EU-lande forsøgte at forhindre denne aftale ☹  Men som jeg plejer at sige:  Når man slår med en pisk ind i en flok hunde, så er det dem, der bliver ramt, der hyler!  Det var bemærkelsesværdigt, at Ungarns Victor Orban i slutfasen af forhandlingerne sagde:  Det er en underlig diskussion. Vi er allesammen 100 % enig i betydningen af EUs værdier!  Det var så hans måde at prøve at komme ud af dilemmaet på.  Nu skal han så bare hjem for at gøre noget ved det i praksis!

3.     Når man taler om de mange penge, der nu går især til de sydeuropæiske lande som de hårdest ramte, så er der nogen, der siger, at EU bare strør tankeløst om sig med milliarder uden at stille de nødvendige krav om reformer og uden at lave de nødvendige kontrolforanstaltninger for at sikre, at pengene bliver brugt som planlagt. 

Jeg ved ikke, hvor de har den opfattelse fra.  De må hellere gå i gang med at checke deres kilder ☹  Tilskuddene gives med meget klare betingelser om, hvad de skal bruges til.  Og man skal ikke lade sig narre af, at en løsagtig italiensk minister forleden sagde, at pengene skulle bruges til skattenedsættelser.  Det kan han godt glemme. Pengene skal bruges til at få økonomierne igang igen, til at få sundhedssystemerne på fode – og meget mere.

Og hvad med kontrollen?   Der er meget strenge kontrolforanstanltninger, både på EU-plan og nationalt.  På EU-niveau har man et selvstændigt kontor til bekæmpelse af svig. Det hedder OLAF.  Og man har også fornylig oprettet en særlig EU offentlig anklager, der har mandat til at undersøge og rejse sigtelse mod folk, institutioner og lande, der misbruger EU-midler. Den udnævnte anklager er rumænske Laura Kövesi, der var så effektiv i sin tid som stasanklager i Rumænien, at landet med arme og ben forsøgte at forbindre hendes udnævnelse. Det kendte hendes effektivitet.  Iøvrigt er Danmark et af de få EU-lande, der har valgt ikke at være med i denne aftale om statsanklageren ( på grund af retsforbeholdet ).

Så EU er helt klart klædt godt på til at tage sig af de svindlere, som altid findes, når folk får adgang til store pengemidler.