OM SALVATORE ADAMO


I dag fortsætter jeg med at fortælle lidt om store belgiske kunstnere.  Jeg har tidligere skrevet om Adolphe Sax, Toots Thielemans og Jacques Brel.  

I dag vil jeg fortælle om sangeren SALVATORE ADAMO ( udtales med med tryk på det første A ).  Han blev født på Sicilien i 1943 og flyttede i 1947 sammen med sine forældre til Belgien som 3 årig. Det var der omkring 50.000 italienere, der gjorde netop i disse år lige efter 2. verdenskrig.  Belgien havde brug for dem til at arbejde i minerne. Det gjorde Salvatores far også.  De boede og arbejdede ikke så langt fra Waterloo ( og os ). En del af deres boliger eksisterer endnu og hedder Cantine des Italiens. Italienernes Kantine.  Den er nu restaureret og er også restaurant.  Den er sat på UNESCOs liste over verdensarv.  I kan se lidt mere her:  https://g.co/kgs/UG5RTB  


Salvatore blev hurtigt optaget af sang og musik, og allerede som ung startede han både med at skrive sange, musik og med at optræde med dem.   Og han er fortsat aktiv og optræder over hele Europa.  


Blandt hans mest kendte sange er:  Tombe la Neige  ( ”sneen falder”). Hør med her:


https://youtu.be/qsQXYsM8jGM


En anden sang er Inch Allah  ( Om Gud Vil ):   https://www.youtube.com/watch?v=qIkrsBOymAY   


Et meget populært værk fra hans side er: 

Vous Permettez, Monsieur  ( Tillader De, Hr. ?! )  https://www.youtube.com/watch?v=7jECVTHcP00 

Og en nyere udgave :  https://www.youtube.com/watch?v=f1SbOWzwJ5s  


PS: Vær opmærksom på, at disse YouTube programmer ofte starter med en lille promotion video om noget helt andet – bare klik dem væk – så kommer sangen 😊 



Adamo har både italiensk og belgisk statsborgerskab.


Han har sine egen hjemmeside på fransk:  http://adamosalvatore.fr/ 

Men sangene kan man lytte til og nyde uanset sprog 😊 



Som allerede nævnt var familien Adamo ikke de eneste italienere, der indvandrede til Belgien.  De fleste er også siden blevet integrerede og belgiere.  En af de andre meget kendte er Belgiens tidligere socialistiske statsminister ELIO DI RUPO.  Se foto.  Han er i dag premierminister i vor region, Wallonien.   Og en tredje med italiensk baggrund er PIERRE MARCOLINI, der er berømt chokolade-producent i Belgien.  Se lidt om hans fristende produkter på vedlagte foto.    Hans bedsteforældre kom fra Verona i Norditalien.


Og et lille personligt tip til sidste:   Hvis man efter vor mening virkelig vil nyde dejlig italiensk mad i Bruxelles, mens man måske tænker på alle disse indvandrede italienere ( og i dag er der over 350.000 i Belgien ), så er vor yndlingsrestaurant LA BRACE i nærheden af Rond Point Schuman.   Se her:  https://g.co/kgs/dn8qxM   


Buon appetito ! med både sang, musik og gane-frydere 😊

Comments

Popular posts from this blog

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

DAGEN I DAG: 4. AUGUST: OM EU-27 - HVEM ER DE EGENTLIG

KULTUR: OM ADOLPHE SAX - OG HANS SAXOFON