PÅSKEN - OG DENS TRADITIONER

I år ( 4. april 2021 ) er det i dag 1. påskedag.  Lad os derfor dvæle lidt ved, hvad PÅSKE egentlig er. Hvad den hedder på forskellige sprog og hvorfor. Og hvilke traditioner, der knytter sig til den.

Påsken er – som de fleste ved - den vigtigste begivenhed i den kristne kirke. Her fejres Jesu død og opstandelse.  Og den er også en meget vigtig tid i jødedommen.  Her fejres jødernes udvandring fra slaveriet i Egypten til Israel. Denne såkaldte Exodus beskrives i 2. mosebog i det gamle testamente. Og den varede 40 dage.  Tidsmæssigt falder de to højtider ofte ikke sammen.  Den jødiske påske sluttede i går.  Oprindelig var påsken en jødisk fest, hvor man slagtede et lam.

Ordet påske kommer oprindelig fra aramæisk ( dét sprog, Jesus talte ). Her hed den Pasha.  På hebraisk hedder den Pesah, der egentlig betyder ”dét at gå forbi”, som jøderne gjorde på vej ud af Egypten. På engelsk siger man Passover.

Ser vi på ordet Påskes videre udvikling, så kom det på gammel græsk til at hedde Páshka.  Det er så blevet til vores Påske, de fransktalendes Pâques og til Pasen på flamsk og hollandsk.  Hvorfor hedder det så Easter på engelsk?  Det gør det efter en før-kristen angel-saksisk gudinde for fejring af foråret og frugtbarheden. Hun hed Eostre.  Hende har englænderne så ved smidigt spin knyttet til påsketiden. Og det er også den historiske baggrund for, at påske på tysk hedder Ostern.  Angel-sakserne kom som bekendt i folkevandringstiden til England fra Tyskland ( og Jylland! ).

Hvornår er det så påske i den kristne del af verden ? Det er 1. påskedag på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Sådan har det været i 1600 år, nemlig efter vedtagelsen af det på et kirkemøde i Nicæa i 325.  Så påsken kan ligge fra tidligst sidst i marts til senest omkring den 20. april.

Den ortodokse kirke fejrer påsken på et andet tidspunkt. I år er det den 2. maj.  Hvorfor? Fordi de stadig ( i kirkelige begivenheder ) bruger den gamle Julianske kalender, som Julius Cæsar indførte i år 46 f.Kr.  Vi andre bruger den Gregorianske kalender fra 1582, dog først brugt i Danmark fra år 1700.   Så den dag i dag ligger påsken først til maj i lande som Grækenland, Rumænien og Rusland.

Og hvorfor maler man hønseæg og spiser dem i stort tal til påske ?  Det gør man, fordi der traditionelt op til påske var faste i 40 dage. Her måtte man bl.a. ikke spise æg. Når fasten så var slut, så fik den ikke for lidt – der blev spist æg i lange baner.  Og for at gøre festen ekstra farverig, malede man dem i mange farver.

Hvor kommer påskeharen så fra?   Den kommer ( som så meget andet ) såmænd fra Tyskland. Her havde man siden 1600-tallet en leg om, at ”den langørede” snuppede æggene og gemte dem ude i haven, i hule træstammer, el. lign.  Så skulle man ud for at finde dem, inden man kunne male dem og senere spise dem.  Og den tradition nåede til Danmark omkring år 1900.

Sådan er der så meget!  Også med påsken !