WIEN - DRØMMENES OG FORELSKERNES BY

Vi er i denne serie af beretninger også på vej rundt i Europa. I dag tager vi til WIEN. Og det vil jeg gøre ved at fortælle om ét af vore besøg i byen for få år siden.

 

Wien, Weib und Gesang! Nej, det er vist ikke helt efter bogen. Men vi er i hvert fald ofte landet smukt i Habsburgernes og den danske arkitekt Theophilus Hansens flotte by.

Vi indtager f.eks. et overordentligt gedigent måltid på den berømte italienske restaurant Cantinetta Antinori lige ved Stephansdom'en. Og det hele bliver totalt overdøvet af den allerbedste rødvin nord for Antarktis: Torcicoda Primitivo Salento 2012 fra Puglia, Italiens hæl. Jeg vidste slet ikke, at fuglene kunne synge så skønt. Og det vidste fuglene garanteret heller ikke selv.

 

Jeg kan ikke være her i Wien uden at tænke på Anschluss i 1938. Da Nazi-Tyskland invaderede Østrig.

 

Og så tænker jeg også på mit første besøg her i byen i foråret 1969. Da var jeg aktivt med til at smugle gamle ikoner (ikke koner!) ud fra det kommunistiske Ungarn tværs over Jerntæppet. Vi hjalp en gammel ungarsk familie med at få deres skjulte værdifulde ejendele ud, inden Kadar og hans slyngler fik fat i dem. Pulsen var lidt høj, da vi luskede over grænsen. Men så (naturligvis) meget fredelige og uskyldige ud - som altid. Så alt gik godt!

 

I det herligste forårsvejr har vi taget vore helt egne trofaste apostlenes heste mere end 12 km byen rundt. Og der er som altid mere end rigeligt at gøre og at se på i denne overdådige by.

Når man ser byen i sit fulde flor, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan byen stort set var totalt ødelagt, da den røde hær i 1944 jog de nazistiske hære på flugt. Wien blev som Berlin delt op i 4 besættelseszoner ( en russisk, amerikansk, britisk og fransk zone). Besættelsen ophørte i maj 1955 og republikken Østrig blev oprettet med grundlovsbestemmelse om, at landet skulle være neutralt. Det blev det. Men samtidig blev byen i de kommende år et arnested for alskens spioner og andre folk med skumle hensigter.

Landet fik dog stor anerkendelse allerede i oktober1956, da det tog sig af hundredetusinder af ungarske flygtninge efter den sovjetiske invasion af Ungarn.

Genopbygningen af Wien i de samme år var en helt igennem kolossal kraftanstrengelse, hvor både stat og private spillede en meget vigtig rolle. Sammen med Marshall-pengene fra USA.

 

På vor videre færd kom vi forbi den stedlige ukrainske kirke. Uden for den var der lavet et nyt mindesmænke med navnene på alle de ukrainere, der er blevet dræbt under demonstrationerne i Kiev, da Ukraine for nogle år siden blev selvstændigt. Masser af nye blomster på stedet. Det var en rørende og meget vedkommende oplevelse.

 

Videre på turen så vi en ny såkaldt Ecotram. En økologisk sporvogn. Vi forestillede os, at alle passagerer hver har pedaler, så de selv kan drive sporvognen frem :-)

Vi listede også forbi den berømte Strauss statue i byparken. Og lagde også vejen om Musikverein. Det er herfra nytårskoncerterne kommer hvert år, mens man nedkæmper tømmermændene fra nytårsaften.

 

Apropos musik så var Wien også i en periode hjemsted for den kendte tysk-danske sanger Max Hansen (den lille Caruso), der gjorde verden sit besøg fra 1897-1961. Det var ham med den søde vise "Kys hinanden".

 

En anden vigtig forbindelse mellem Wien og Danmark var de 25.000 wienerbørn, der i årene 1919-25 kom til Danmark i tre til tolv måneder. De sultede og var ved at gå til i de elendige år efter 1. verdenskrig. Så de kom friske og velnærede hjem igen. Mange kan sikkert huske forfatteren Maria Krone, der var et af de få wienerbørn, der forblev i Danmark og ofte fortalte om det i radioen.
Efter 2. verdenskrig kom der et nyt hold på 14.000 wienerbørn til Danmark på kortere ophold.

 

Videre fremme på vort togt besøger vi også det berømte Nasch-markt. Her købte Liselotte røget paprika. Jeg købte en rem til at holde bukserne oppe (mine egne!) og derefter et godt glas vin for at holde humøret oppe. Det er nu ikke svært :-).  Det morsomme var, at vor vin blev serveret af en bajer (fra Munchen - og med snabelskæg). Charmerende gut.

 

Vi fandt også andre hyggelige vandhuller undervejs - såsom en stor udendørs Biergarten til vor frokost (Fiakr-goulasch) og Cafe Weimar til en Theaterplatte sent i aften.

Det passede flot efter en skøn oplevelse i Volksoper. Fruen gav billetter til Cole Porters berømte musical Kiss Me Kate. Flot, flot opsætning. Og jeg faldt slet ikke i søvn. Det plejer jeg ellers at være god til, særligt i operaer !

 

Ein wunderschönen Tag har det været. Det var nu godt, at tyrkerne blev slået godt og grundigt på flugt den septemberdag i 1683, da de troede, at Wien var deres. Det var den ikke!!

 

Wien er én af de flotteste og mest spændende byer i Europa.