VIDEN GØR GODT !
Viden gør godt ! Viden gør glad ! Viden gør stærk ! Viden gør én interessant !
Derfor er det bare
med at klø på. At lære er at leve – for at
omskrive gamle HC lidt. Og så skal man
altid huske på, at hjernen er som en muskel. Hvis den ikke bliver brugt, så
bliver den slap og doven. Det gælder også dens ejermand ☹
Det har altid været min
ledesnor. Vil du i verden frem, så forsyn dig med solid og nyttig viden. Og så
gør det heller ikke noget, hvis den er lidt pirrende, lidt øjenåbnende og måske
endda lidt sjov 😊 Så husker man den
også bedre.
Og én meget vigtig
ting mere: Hvorfor holde al den viden
for sig selv ?! Hvorfor ikke dele den med andre ?! Man kan trylle, tegne og fortælle. Og man kan
i vore moderne dage også bruge Nettet til – meget nemt og meget effektivt – at give
andre hurtig adgang til ens skatkammer af viden. Jeg har selv for nylig startet på at give
mig selv – og forhåbentlig også andre – stor glæde af at bruge GOOGLE DREV /
GOOGLE DRIVE til netop videndeling. Man
skriver sin viden ned ( eller op ), indtaler den på bånd eller laver en lille
video med guldkorn af forskellig karat. Og så parkerer man det på drevet. Nemt,
hurtigt og givende.
Se hvordan du gør HER
Og giver man sig
endda tid til at være lidt filosofisk, så er det en måde at leve videre på. Man
er der selv den dag, man ikke er der mere!
Hokus pokus: man har opfundet sit eget evige liv, kan man sige 😊
Som aktiv
slægtsforsker siger jeg tit og ofte til mig selv: Hvor ville jeg ønske, at
mine forfædre havde sørget for at leve videre, i hvert fald ved at give deres
viden, erfaringer og tanker videre !
Jeg prøver i al
beskedenhed at ”leve” og ”leve videre” blandt andet med disse bidrag, der
næsten dagligt bliver udvidet og rettet til. I hvert fald til min egen store
fornøjelse 😊 Og det er disse
corona-tider også gode til !
VIDEN OM HVAD MAN DOG SIGER BE IN THE KNOW
GRYNDERUP - VOR KIMBRISKE LANDSBY
GRAND PA – TELL ME YOUR MEMORIES
Comments