TYSK POLITIK - OG DANMARK

DEN 9. MARTS:

TYSKLAND:  På søndag den 14. marts er der valg i to tyske delstater: Baden- Württemberg ( 11 mill. indbyggere ) med Stuttgart som hovedstad -  og i Rheinland-Pfalz ( 4 mill. indbyggere ) med hovedstad i Rhin-byen Mainz.  I begge delstater ser det ud til, at de partier, der har regeringsmagten, bliver styrket:  De Grønne i Baden-Württemberg og SPD i Rheinland-Pfalz.  Det største oppositionsparti, CDU, står til tilbagegang begge steder – sikkert også på grund af de aktuelle skandaler med to af deres parlamentarikere, der har måttet træde tilbage, fordi de personligt under den nuværende krise har tjent en masse penge på import og salg af COVID-19 masker.

Disse to valg er kun starten på en stor valgsæson i Tyskland. Senere på året er der valg i 4 delstater mere – og forbundsdagsvalg den 26. september.

Har valg i de 16 delstater betydning for landspolitikken i Tyskland? Svaret er et klart JA. Delstaterne har i fællesskab deres eget parlament i Berlin, Forbundsrådet, på 69 medlemmer. Hver delstat er repræsenteret med 4-6 medlemmer fra deres siddende regeringer.  Forbundsrådet skal stemme for de fleste af Tysklands love, efter at Forbundsdagen har vedtaget dem.  Ellers træder de ikke i kraft. Man kan sige, at Forbundsrådet er et slags Senat i Tyskland. Det er derfor meget vigtigt, at den til enhver tid siddende tyske regering også kan få sine love igennem Forbundsrådet.  Og hvis det politiske flertal skifter i Forbundsrådet ( ved delstatsvalg ), så kan den politiske situation i landet pludselig se helt anderledes ud.  Som ovenfor nævnt ser det ikke ud til at ske ved de to valg på søndag.

Næste store spørgsmål:  Rager det egentlig os i Danmark og andre lande i Europa, hvad der sker i tysk indenrigspolitik?  Svaret er selvfølgelig endnu ET KLART JA. Selvfølgelig gør det det.  Tyskland er det største land i Europa og samtidig det land, der uanset regeringens farve arbejder for et aktivt og stærkt samarbejde i EU. Som tidligere forbundskansler Helmut Kohl engang sagde:  Vi arbejder for et europæisk Tyskland og ikke for et tysk Europa !  Så kort kan det siges.

Et klart flertal af danskerne har ifølge opinionsmålingerne også den opfattelse, at Tyskland er Danmarks vigtigste allierede i dagens Europa.

Og det er der masser af konkrete eksempler på. Lad os tage et par stykker af dem:

·       I 1955 indgik Adenauer og statsminister H.C.Hansen den såkaldte Bonn-Aftale, der gav særlige politiske og kulturelle rettigheder til de to mindretal nord og syd for den dansk-tyske grænse.  En aftale, der er blevet beundret og studeret mange andre steder i Europa.

·       I optagelsesforhandlingerne med EF i 1970-71 var det Tyskland, der klart støttede det danske ønske om, at man skal være bosiddende i Danmark for at kunne købe danske sommerhuse.

·       Der var et tæt samarbejde mellem daværende forbundskansler Willy Brandt og danske politikere – og ikke bare fordi Brandt talte flydende norsk og derfor forstod dansk uden problemer

·       Det samme tætte personlige forhold forsatte mellem forbundskansler Helmut Schmidt og statsminister Anker Jørgensen i deres regeringstider.

·       Uffe Ellemann og den tyske liberale udenrigsminister Genscher var nære venner, i høj grad også hvad dansk-tysk samarbejde angik.

·       Det samme gjalt på mange måder Helmut Kohl og statsminister Poul Schlüter – og ikke bare fordi de havde fødselsdag samme dag.

SÅ ER DET MAN MÅ SPØRGE SIG SELV:  Hvor er et sådant tæt dansk-tysk samarbejde henne i dag? Hvor er det tætte samarbejde mellem partierne i de to lande?  Mellem regeringspartierne?  Det er ingen hemmelighed, at der f.eks. ikke er meget forståelse i Tyskland, heller ikke i SPD, for den danske socialdemokratiske regerings ageren på udlændinge-området. Hvor er det tætte forhold mellem oppositionspartierne?  Og hvor er de danske aktive forbindelser til de De Grønne i Tyskland, et parti der klart er på vej frem ?  Og det skulle ellers være meget naturligt at pleje ikke mindst de forbindelser, da De Grønnes politiske leder, Robert Habeck, er uddannet i Danmark og taler dansk.  Det er der sikkert ikke mange, der ved.

Der snakkes så meget i Danmark om, at NU må vi ud i Europa for at finde nye allierede, efter at ”vor bedste allierede Storbritannien har meldt sig ud af EU”.  At UK var vor bedste allierede i EU er en påstand, som jeg slet ikke er enig i.   Men min klare mening er, at man behøver ikke rejse land og rige rundt for at finde en stærk allieret i EU.  Det er vor nærmeste nabo, TYSKLAND !   Så på med vanten, kære politikere.  Den danske befolkning har forstået det.  Det er på tide, at I også gør det !!

Foto:



Comments

Unknown said…
jeg er fuldstændig enig med NJ i hans vurdering af Tysklands betydning for Danmark, og at mange danskere, inkl. politikere har set UK som vores tætteste allierede i EU - måske fordi de fleste taler og forstår (noget) engelsk i modsætning til tysk. Det er en stor misforståelse. UK kunne støtte et land som Danmark, så længe det ansås for at være i fuld overensstemmelse med britiske interesser. Ellers ikke. Derimod tager Tyskland tager faktisk hensyn til de mindre lande i Europa, fex i forbindelse med forhandlinger i EU.

Under et besøg sidste år hos det danske mindretal i Sydslesvig blev det også klart for mig, at København ikke altid forstår, hvor vigtigt det er at kende det tyske system med länder, og at man ikke kun skal have gode relationer til Berlin, men også til regering og parlament i Kiel som Slesvig-Holstens hovedstad.

Niels Pultz
Torben Riise said…
Det kan ikke siges bedre.
De forbindelser er om muligt endnu mere nødvendige efter Brexit.
Torben Riise
Phoenix/Arizona

Popular posts from this blog

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

DAGEN I DAG: 4. AUGUST: OM EU-27 - HVEM ER DE EGENTLIG

KULTUR: OM ADOLPHE SAX - OG HANS SAXOFON