SOMMERTID - DE LYSE TIDER PÅ VEJ

DEN 28.MARTS:

Så er der sommer! Nej, sludder: Der er SOMMERTID.   Og det er noget ganske andet – indtil videre.  Sommertid, også på engelsk kaldt Daylight Saving Time, altså Gemmetid for Dagslys, startede i nat og varer i år indtil den 31. oktober.

Som kortet nedenfor viser, har hele Europa sommertid. Det samme har bl.a. Canada og USA ( undtagen Arizona, der også på dette område er noget for sig selv ).  I det amerikanske skiftede man dog allerede den 14. marts og fortsætter til den 7. november. Ca. 70 lande verden rundt har i dag sommertid.

Sommertid har til formål at gøre aftenerne længere. Det var vigtigt især for landmændene, ikke mindst dengang de ikke kunne køre i marken med maskiner, der havde lys på. Det blev indført i Danmark første gang i 1916 ( sammen med bl.a. Tyskland, Østrig og Sverige ).  Den næste periode med sommertid var i årene 1940-48. Og i denne omgang blev den indført fra 1980.

Der arbejdes for tiden ( 2020-21 ) med at afskaffe sommertiden igen.  EU-Kommissionen har foreslået det, og Europa-Parlamentet støtter det. Men der er uenighed imellem EUs 27 medlemstater. Man er enige om, at alle lande af praktiske grunde skal gøre det samme.  Men man er ikke enige om, hvad man skal gøre.  Mens Danmark f.eks. hælder til, at det er vintertid ( også kaldt normaltid ), der skal gælde fremover, så er der blandt EU landene ved at danne sig et flertal for at gøre sommertid permanent.   Indtil man er enige, fortsætter den nuværende ordning.

I 2022 starter sommertid den 27. marts.

Start på sommertid betyder, at der er mørkt længere om morgenen.  Det forvirrer de vilde dyr i naturen. Det gælder hjorte, harer, ræve, fugle, osv.  De har alle et indre ur, som styrer deres morgenvaner. Og dét ur forstår sig ikke på sommertid og vintertid, i hvert fald ikke lige med det samme. Derfor beder Vejdirektoratet altid bilister om at være ekstra påpasselige på vejene i de første dage efter indførsel af sommertid. Pludselig kan der løbe et dyr foran én, eller det løber over vejen.  Og så BANG.  Ikke godt for dyret – og måske heller ikke godt for bilen eller dens passagerer.   I 2019 blev godt 10.000 hjorte påkørt i trafikken.  Det var dog slet ikke alle omkring starten af sommertiden.

Flere steder i landet forsøger man at forhindre disse dyre-påkørsler.  Det gør man ved at sætte såkaldte VILDTREFLEKTORER bag på vejpælene på de steder, hvor der ofte er mange vilde dyr. De sørger for, at bilens lys reflekteres ind i skoven eller buskene, så dyrene på denne snedige måde tror, at bilen er på vej i deres retning.  Ordningen er opfundet i Tyskland, hvor den bruges meget. I Danmark var det en snarrådig Falck-mand i Skagen, der først satte system i brugen af disse reflektorer.  Jeg har selv æren af at få dem indført i Nordsverige for mange år siden, da jeg fortalte den lokale ”amtmand” om sagen.  Deroppe er det direkte livsfarligt at køre på en af områdets kæmpe-elge ☹