SOMMERFUGLEN - ER EN TRÆKFUGL
Forleden kom sommertiden. Nu er også SOMMERFUGLEN kommet. I hvert fald her hos os i Belgien. Der er mange forskellige slags. Den imponerende ADMIRAL er bare én af dem ( se foto ). Du skal ikke være ked af det, hvis du ikke kender dem alle. Der er omkring 150.000 forskellige arter verden over. Ca. 70 af arterne er almindelige i Danmark. Mange af dem gør gavn i naturen, andre er skadelige.
Man skelner
mellem dagsommerfuglen, som er dem, vi i daglig tale kalder sommerfugle.
Og så er der natsommerfuglen. Den omfatter bl.a. natsværmere og møl.
Mange af de store
dagsommerfugle bor om vinteren i Sydeuropa og i Nordafrika. Når vort forår så
nærmer sig, tager millioner af dem på sommerferie i Danmark, selv om de er nødt
til at flyve flere tusinde km. Når de så
har ynglet, spist og hygget sig i Danmark, dør mange af dem – og de yngre
flyver tilbage til de sydlige himmelstrøg.
Sommerfuglen er med andre ord en trækfugl. Enkelte overvintrer dog hos os, f.eks.
citronsommerfuglen. Så sidder den og skutter sig i nogle buske eller træer og håber,
at vejr og vind lader den overleve.
De af os, der er
modne nok til at huske dansk TVs populære udsendelser Kvit eller Dobbelt, kan
nok huske sommerfugleeksperten Torben W. Langer, der i 1959 ryddede tavlen med
sin kolossale viden om det lille insekt.
Og så er der det
pudsige, at sommerfuglen hedder noget meget forskelligt på forskellige
sprog: på engelsk hedder den
butterfly ( vel nærmest ”smørflue” );
på fransk hedder den papillon. Tyskerne
kalder den Schmetterling. Og svenskerne siger fjäring. Sådan er der så meget. Kært barn har mange navne 😊
Comments