ROM-TRAKTATEN - OG DANMARK
DEN 25. MARTS:
I dag er det nøjagtig 64 år siden, at EUs grundlov, ROM-TRAKTATEN, blev
underskrevet i Rom. Underskriverne var
de seks europæiske lande, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og
Luxembourg. Seks lande, der indtil blot
12 år tidligere havde været i en fem-årig blodig krig med hinanden. Hvis det
var i dag ( 2021 ), at Rom-Traktaten blev underskrevet, ville det være som om
2. verdenskrig sluttede bare i 2009. En
god måde at sætte sig ind i, hvor meget der kan ske af godt på kun 12 år.
Nu bandt de seks lande sig tæt til hinanden med en traktat ( faktisk to
traktater ), der gav dem hver især klare rettigheder og pligter over for
hinanden – og ikke mindst gav deres enkelte borgere en masse rettigheder overalt
inden for de seks landes områder. Og altsammen overvåget af en fælles domstol, hvis
domme alle havde glæde af og skulle følge.
Det var i sandhed en begivenhed, der kom til at betyde meget. Én af
mine gamle journalistvenner i København sagde til sig selv, da han overværede
det i radioen: Det dér, det får stor betydning fremover! Han havde ret!
Danmark var ikke med i disse bestræbelser i første omgang. Det forsøgte
vi kun 4 år senere. Det mislykkedes, fordi de Gaulle sagde NON. Det vedblev at være et dansk mål at blive
medlem. I 1966 holdt statsminister Jens
Otto Krag en europapolitisk tale ( på tysk ) i Aachen, da han fik overrakt den
fornemme Karls-pris. Her er lidt af,
hvad han sagde i sin tale:
Rom-Traktaten blev forberedt og underskrevet af politikere, der både
havde fremsyn og politisk mod. Ofte
noget af en mangelvare i vore dage !
Få år senere lykkedes det. Og på min 27 års fødselsdag, den 22. januar
1972, underskrev Krag Rom-Traktaten og en særlig traktat om medlemskab af EF
ved en ceremoni i Bruxelles. Målet var
nået.
Fotos:
Comments