ROM-TRAKTATEN - OG DANMARK

DEN 25. MARTS:

I dag er det nøjagtig 64 år siden, at EUs grundlov, ROM-TRAKTATEN, blev underskrevet i Rom.  Underskriverne var de seks europæiske lande, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg.   Seks lande, der indtil blot 12 år tidligere havde været i en fem-årig blodig krig med hinanden. Hvis det var i dag ( 2021 ), at Rom-Traktaten blev underskrevet, ville det være som om 2. verdenskrig sluttede bare i 2009.  En god måde at sætte sig ind i, hvor meget der kan ske af godt på kun 12 år.

Nu bandt de seks lande sig tæt til hinanden med en traktat ( faktisk to traktater ), der gav dem hver især klare rettigheder og pligter over for hinanden – og ikke mindst gav deres enkelte borgere en masse rettigheder overalt inden for de seks landes områder. Og altsammen overvåget af en fælles domstol, hvis domme alle havde glæde af og skulle følge.

Det var i sandhed en begivenhed, der kom til at betyde meget. Én af mine gamle journalistvenner i København sagde til sig selv, da han overværede det i radioen: Det dér, det får stor betydning fremover!   Han havde ret!

Danmark var ikke med i disse bestræbelser i første omgang. Det forsøgte vi kun 4 år senere. Det mislykkedes, fordi de Gaulle sagde NON.   Det vedblev at være et dansk mål at blive medlem.  I 1966 holdt statsminister Jens Otto Krag en europapolitisk tale ( på tysk ) i Aachen, da han fik overrakt den fornemme Karls-pris.  Her er lidt af, hvad han sagde i sin tale:


Rom-Traktaten blev forberedt og underskrevet af politikere, der både havde fremsyn og politisk mod.  Ofte noget af en mangelvare i vore dage !

 

Få år senere lykkedes det. Og på min 27 års fødselsdag, den 22. januar 1972, underskrev Krag Rom-Traktaten og en særlig traktat om medlemskab af EF ved en ceremoni i Bruxelles.   Målet var nået.

Fotos:




Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

DANSKTALENDE ROBERT HABECK - MULIG KOMMENDE TYSK FORBUNDSKANSLER

Image
DEN 5. OKTOBER: Jeg synes, det er meget vigtigt, at man også kender til de politiske forhold og de politiske ledere i vore nabolande. I nutidens Europa har de også stor betydning ud over deres eget land.   Forleden skrev jeg om den nye belgiske 7-parti regering under den flamske liberale statsminister Alexander de Croo.    I dag vil jeg fortælle lidt om en tysk politiker, der måske får afgørende betydning ved og efter forbundsdagsvalget næste år. Han hedder ROBERT HABECK.   Han er født i 1969 i Lübeck og er formand for De Grønne i Tyskland – et parti, der som bekendt går stærkt frem for tiden. Han er særlig interessant i Danmark, fordi han har studeret på Roskilde Universitetscenter, forstår dansk og er meget interesseret i og vidende om Danmark. Og han har sammen med sin familie boet i det dansk-tyske grænseland, mest i Flensburg, siden 2001.    Han er sammen med sin kone , Andrea Paluch, også forfatter. Og de boede i en periode i det såkaldte Brecht Haus i Svendborg. Det er B
Read more

DEN 2. OKTOBER 1972: FESTDAG FOR DANSK TILSLUTNING TIL EF

Image
DEN 2. OKTOBER: Denne dag vil altid være noget helt særligt for os, der var med i forreste række, da folkeafstemningen på denne dag i 1972 sagde klart JA TIL EF, et klart ja til Danmarks medlemskab af EF.   Det er 48 år siden – på en måde som om det var i går. Og så alligevel ikke. Da Danmark – sammen med Storbritannien, Irland og Norge – efter flere års forhandlinger med EF skrev under på tiltrædelsestraktaten den 22. januar 1972 ( min 27 års fødselsdag ), gik starten til en energisk kampagne for og imod dansk deltagelse. Det var en stor fornøjelse og inspiration at være aktivt med. Vi tilhængere oprettede Komiteen for Tilslutning til EF – med bl.a. fhv. statsminister Viggo Kampmann og fhv. finansminister Thorkil Kristensen for formænd. Og både på landsplan og lokalt satte vi en masse informations- og kampagneaktiviteter i gang. Jeg var med i begge – både de landsdækkende og især i min daværende hjemby, Aarhus. Det sidste var en særlig udfordring, da den ansås for at have et flert
Read more

DET DANSKE SPROG KAN VÆRE MEGET DRILSK !

Image
DEN 19. OKTOBER: Det danske sprog er en ung, blond pige - for at bruge en lille omskrivning af Kaj Hoffmanns og Carl Nielsens kendte sang om den danske pige.   Ja, sprog er en svær én. Ikke mindst for ikke-danskere, der prøver at lære det – og endda forstå det. Som man siger mange pudsige og af og til lidt selvmodsigende ting på: Danskerne må anatomisk set være noget af et folkefærd:   de kan løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil have, bliver brændt af. Går det hele skævt for én, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have noget med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham. Modsætninger er heller ikke logiske: Tænk f.eks. på ro contra uro, og ukrudt er ikke det modsatte af krudt, og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre. Er man imod EU, er man modstander, men er man for, er
Read more