HOLLÆNDERNE I DANMARK - ISÆR PÅ AMAGER
DEN 1. MARTS:
I dag vil jeg fortælle om HOLLÆNDERNE
i Danmark. De blev i 1521 inviteret hertil af kong Christian II. Han var
utilfreds med de grønsager, bønderne leverede til hoffet. Og da han på et besøg
i Holland så, hvad hollandske bønder kunne præstere, så inviterede han dem til
at komme til Danmark. Ikke alle sammen ! , men en del udvalgte.
Ialt 184 hollændere vovede springet. Dertil kom deres koner og børn,
så der var tale om 700-800 mennesker. Kongen gav dem Amager (
undtagen landsbyen Dragør ). Den oprindelige danske befolkning blev flyttet
væk. Hollænderne fik vidtgående privilegier såsom skattefrihed og lov til at
have deres eget retssystem og deres egen religion. De byggede deres egen
kirke, hvor der helt frem til 1810 blev prædiket på hollandsk. Man kaldte
faktisk det talte sprog for Amagerhollandsk.
En
del af privilegierne blev dog hurtigt frataget hollænderne, efter at Christian
II var blevet afsat to år senere, i 1523. De fik fortsat lov
til at bo i Store Magleby området midt på Amager. Her byggede de med
tiden 24 gårde.
Leverancerne
af deres grønsager og andre fødevarer blev ikke forbeholdt kongen og hoffet. De
fik lov til at sælge dem på – ja, hvor mon??!! - på Amagertorv. Her
kørte de ind hver morgen og måtte betale akcise ved den gule toldbod ved volden
( denne akcise bod ligger der endnu ). Måske checkede tolderen også, om
”de havde rent mel i posen”, dvs. at deres sække indeholdt det, bønderne
påstod. Det gjorde han ofte ved at stikke en jernpind ind igennem sækken.
Er
der stadig spor af hollænderne på Amager? Ja, bestemt. Dels er der fortsat
en del hollandske personnavne ( mange er dog flyttet til andre dele af landet
). I 1971 fandt man ved en undersøgelse ud af, at 25% af
beboerne havde hollandsk oprindelse.
Man
kan læse meget mere om Hollænderbyen ( som Store Magleby også kaldtes
) på Museum Amagers hjemmeside: www.museumamager.dk
Og
man kan besøge det:
Amagermuseet,
Hovedgaden 4, St. Magleby, 2791
Dragør
Tel. 3010 8866
Man
kan også læse mere om disse hollandske bønder og deres efterkommere på:
Immigrantmuseet - www.immigrantmuseet.dk
Man
kan også besøge museet tirsdag til lørdag kl. 10-16.
Dets
adresse er:
Stavsholtvej
3, 3520 Farum
Tel.
7235 6100
Foto: Hollandske bønder på Amager i 1853:
Comments