GRADVIS GENÅBNING AF BELGIEN
DEN 7. MARTS:
Som lovet i går vil jeg fortælle lidt om den gradvise genoplukning af Belgien, som myndighederne besluttede i fredags.
Der er indtil videre fortsat lukket i alle restauranter, cafeer og andre fristende vandhuller. Man må kun møde 1 person, der ikke tilhører ens ”husholdning” hver måned. Og det skal være den samme person. Det er fortsat forbudt at rejse ud af Belgien, med mindre man har meget alvorlige grunde til det. Og gør man det, eller hvis andre kommer til Belgien og får lov til at komme ind, så vanker der en flere dages karantæne. Der testes og vaccineres på livet løs. Og politiet har travlt med at kontrollere og om nødvendigt tage bøde-blokken frem. Endelig forsætter udgangsforbudet hver nat mellem 22.00 og kl. 06.00. Alle forretninger er åbne, men der må kun gå 1 person fra hver familie ind ad gangen.
De vigtigste samlede tal for coronaen i Belgien indtil nu ( 7.3.2021 ) er:
·
Antal tilfælde: 785.809
·
Antal døde: 22.240
·
Hospitalsindlæggelser: 58.011
·
Antal tests: 9,7
millioner
· Antal vaccinerede: 604.600
Se meget mere på myndighedernes hjemmeside om COVID-19 her:
https://www.info-coronavirus.be ( på engelsk, fransk, flamsk og tysk ).
Hovedpunkterne i de nye vedtagelser fra den 5. marts er:
Fra den 8. marts:
·
Man må udendørs være op til 10 personer sammen ( og ikke kun 4 )
·
Børn og unge på op til 13 år må have fælles udendørs aktiviteter i en
gruppe på op til 25
· Ved begravelser må op til 50 personer deltage
Fra den 15. marts:
·
Studerende på de videregående uddannelser kan komme i auditoriet 1 dag om
ugen
· Elever i de yngste klasser i skolerne må begynde aktiviteter uden for skoletiden
Fra den 1. april:
· Aktiviteter i fri luft må genstarte – med op til 25 personer samlet ved ungdomslejre og -aktiviteter. Og med op til 50 personer til kulturelle og religiøse arrangementer.
Fra den 19. april:
·
Rejser til og fra udlandet bliver igen tilladt ( med en række begrænsninger såsom tests, osv.
).
Fra den 1. maj:
·
Restauranter og cafeer må genåbne – både inde og ude.
·
Kulturarrangementer kan genstarte ( teater, biografer, m.v.)
·
Fitness centre må starte igen
Denne genåbningsplan er naturligvis afhængig af, hvordan udviklingen med smittetal, hospitalsindlæggelser, osv. udvikler sig. Det næste møde i regeringens Krise-komite om COVID-19 finder efter planen sted fredag den 26. marts.
Foto: Glæde over genåbning:

Comments