EUs FORHOLD TIL RUSLAND - EN OPDATERING

DEN 23. MARTS:

EUs forhold til Rusland er igen aktuelt, fordi der på torsdag og fredag i denne uge skal være EU Topmøde om den fremtidige strategi i EUs samarbejde med den store nabo i øst.  Det nye denne gang er dels situationen i verden, hvor der er kommet en ny og EU-venlig præsident i USA, og hvor forholdet til det mere og mere selvbevidste og bekymrende Kina er en vigtig faktor.  EU indførte i denne uge for første gang siden Tienanminh-krisen i 1989 en del sanktioner mod Kina. Og dels er situationen med COVID pandemien og alle dens konsekvanser et nyt element også i denne sammenhæng.

Forbindelsen mellem EU og Rusland er rimelig tæt – og også kompliceret.  Rusland er med sine 17,1 mill kv.km knap fire gange så stort som EU, og har med sine 144 millioner indbyggere en befolkning på ca. 30 % af EU.  Ruslands bruttonationalprodukt pr. indbygger ( 2019: 28.270 dollars ) er ca. 61 % af det tilsvarende tal for EU-27.  Man kan også sige det på den måde, at Ruslands økonomi er på størrelse med Italiens.  Russernes store problem er, at de især er afhængige af eksport af råvarer såsom gas og olie. De sælger meget få industriprodukter i EU.  De laver ikke noget, vi andre vil købe, som Obama engang sagde.

Det overordnede princip for EUs holdning over for Rusland er at engagere russerne, lave aftaler med dem, samarbejde med dem politisk, og også sige klart fra, når man er fundamentalt uenige.  Det er, hvad man ofte kalder SOFT POWER – i modsætning til krudt og kugler og evig konfrontation.

Og det er også vigtigt at huske, at det er den russiske elite, ikke den brede befolkning, EU ofte er uenige med. Derfor er EU-sanktioner mod Rusland, f.eks. efter russernes utilstedelige besættelse af ukrainske Krim i 2014, især rettet mod eliten ved at begrænse dens rejsemuligheder, økonomiske transaktioner, m.v.

Politisk samarbejder EU og Rusland på en række vigtige områder såsom kampen for klimaet, atom-aftalen med Iran, handelssamarbejdet i WTO, hvor Rusland er med siden 2012,  lufttransport, hvor EU-landenes overflyvningsrettigheder over russisk territorium er vigtig for trafikken til og fra Asien, osv.

Derimod er man ikke enig om f.eks. politikken omkring Ukraine,  i Syrien og måske heller ikke i Arktis. Men det betyder ikke, at man ikke skal tale sammen om disse emner. Tværtimod.  Det er også en vigtig del af Soft Power.   Russerne ytrer også af og til utilfredshed med EUs såkaldte Naboskabsprogram, der omfatter et aktivt samarbejde med lande som Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien og Azerbadjan om reformer og økonomisk støtte.  Dette får russerne dog ingen mulighed for at forhindre.

Hvad samhandel angår var den samlede værdi af den i 2019 på 232 milliarder €  ( 1728 milliarder kr. ).  EU er Ruslands største handelspartner – og Rusland er EUs femtestørste partner i udenrigshandel. Situationen er som nævnt den, at det stort set kun er råvarer som gas, olie og træ, EU køber i Rusland.  Nu kommer vaccinen mod COVID-19 muligvis på banen. Og hvis den kan godkendes på lige fod med andre vacciner af EU’s agentur for lægemidler, EMA i Amsterdam, så kan og bør den sælges i EU.

Så er der hele spørgsmålet om de europæiske værdier ( demokrati, menneskerettigheder, mindretalsbeskyttelse, religionsfrihed, domstolens uafhængighed, informationsfrihed, m.v. ), som er en meget vigtig del af  EUs fundament.  Overholder Rusland disse værdier?  Næppe.  Sagen omkring Alexei Navalny er det nyeste eksempel. Rusland er naturligvis ikke juridisk bundet af EUs traktater, heller ikke hvad de europæiske værdier angår.  Men landet er medlem af Europarådet, der med sine 47 medlemslande ( herunder alle 27 EU-lande ). Og i den sammenhæng er Rusland bundet af mange af de samme bestemmelser, ikke mindst omkring beskyttelsen af menneskerettigheder.

Dette omfatter også fri informationsudveksling.  En meget stor del af Ruslands befolkning forstår kun russisk. Derfor er det vigtigt, at TV- og radiostationer som EURONEWS, Deutsche Welle og Polsk Radio også sender på russisk.   Uafhængige NGOer har normalt også mulighed for at arbejde i Rusland, også med støtte fra fonde og andre udenfor Rusland.   Men på det sidste har de russiske myndigheder dog forlangt, at de alle underskriver en erklæring om, at de er ”udenlandske agenter”.  Det er klart også et stridspunkt.

Skal man kort beskrive forholdet mellem EU og Rusland, kan man måske bruge præsident de Gaulles gamle ord:  Lande har ikke venner. Lande har interesser.   Og det er i EUs interesse også at have et aktivt og indholdsrigt forhold til sin store nabo i øst, Rusland.

Det er det, EUs topledere skal diskutere og lave en fælles strategi om for de kommende måneder og år.  Om det så lykkes dem allerede på dette møde, er en anden sag.  Hvis ikke, må det forblive et vigtigt punkt også for et kommende møde.