CORONA - HVAD LÆRT EFTER 1 ÅR

DEN 11. MARTS:

I dag er der Fridag. Eller rettere: det var der i min skoletid. Hvorfor? Fordi det var Kong Frederiks fødselsdag. Så havde alle skolebørn i hele landet fri for at fejre ham 😊  Og det havde vi igen om godt 14 dage, nemlig den 28. marts. Da var det Dronning Ingrids fødselsdag. Den sidste dag holder vi nu stadig væk fri for at fejre vort ældste barnebarn, Anna Marias, fødselsdag 😊

Apropos fridag: Danske LEGOLAND kommer nu også efter al sandsynlighed til Belgien. De åbner om fem år en forlystelsespark i Charleroi, kun 38 km fra os i Rixensart. Den skal nok blive en stor succes!

Men i dag er også noget helt andet:  Det er ÅRSDAGEN for starten på Corona-nedlukningen af vore samfund. Det var i dag for et år siden, vi startede vor første lockdown – eller ”husarrest”, som vi kalder det. Og siden er det gået ”slaw i slaw”. Med de strengeste regler i begyndelsen, senere lidt mindre lukket, og så tilbage til ”fy-fy-det-må-du-ikke-perioder”!  Al den tid kan der siges meget om. Også meget negativt, om mange problemer og usikkerheder.  Det er der skrevet nok om. Jeg vil kun sige, at jeg var én af de mange, der i starten tog grummeligt fejl af epidemien. Jeg troede slet ikke på, at den var så farlig.  Men det er som bekendt menneskeligt at fejle. Det skal man ikke tage fejl af. Og så var det jo godt, at jeg ikke er én, der har ansvaret for folks liv og levned. Det var der andre ”fejl-tolkere”, der havde. Ingen nævnt – ingen glemt.  Og det var intet mindre end en skandale ☹

Var det så ”Året, der blev væk” – ligesom Kjeld Abell’s melodi ?  Nej, det var det bestemt ikke.  Vi synes, vi har lært og oplevet en masse positivt. Og når jeg skriver det, skal det selvfølgelig med i billedet, at vi hele tiden har været raske og frejdige og hverken haft ansvar for skolesøgende børn eller for fast arbejde!

Vi har sammen glædet os over mindst 6 vigtige ting:

1.     Vi har hele vejen igennem danset uden om både virus og andre forskrækkeligheder 😊  Vi har været gode til både at holde masken og til at holde afstand. Og vi har næsten badet i sprit ( modsat ligget i sprit ) hele tiden.

 

2.     Vi har haft meget bedre tid til at nyde hinandens selskab. Lavet nye daglige rytmer og rutiner – og ”produktudviklet” nogle af de gamle. Vort daglige ”HjemmeUndervisitet” ( modsat universitet ), hvor vi sammen går i dybden med min morgenhilsen DAGEN I DAG, er blevet suppleret med hyppig brug af app’s på vore telefoner – såsom Sound Hound, hvor man let kan få oplysninger om den musik, man hører, som Plant Snap, der ved at fotografere en blomst eller en plante kan fortælle os alt om den, eller som Vivino, der også via et foto kan fortælle os mangt og meget om den vin, vi skyller tiden ned med.

 

3.     Samtidig har vi hver især haft gevaldig travlt i vore ”køkkener” – Liselotte i det rigtige køkken, hvor hun i ét væk har tryllet nye, spændende retter frem – og jeg i mit ”skrive-køkken”, hvor jeg også prøver at trylle nye historier frem hver dag, både om DAGEN og hvad dertil hører, om VIDEN, det er sjovt, måske endda nyttigt, at have, og min KRØNIKE-skrivning om mine oplevelser, før det blev nu.  Og ind imellem er det blevet til gode og sunde (siger man) gåture ud i det wallonske smukke terræn, altid kontrolleret af en anden meget nyttig app, Map My Run.  Og for Liselottes vedkommende er det blevet til en masse læsning af mange spændende og lærerige bøger, mest på hendes elektroniske Kindle.

 

4.     Hvad så med tiden? Den behøver man egentlig ikke at bekymre sig om. Den går som bekendt af sig selv!  Men vor opfattelse af den er blevet en anden. Vi synes, den går meget hurtigt.  Der er nærmest for lidt af den.  Og det må vel siges at være paradoksalt. Den ene uge kommer lynhurtigt efter den anden, føler vi. Om aftenen siger vi tit til hinanden: Nå, hvad skal vi så i morgen ?   Og svaret er normalt det samme:  Det samme som i dag. Vi har helt fri. Fri til at gøre, hvad vi har lyst til !   Og det synes vi er en gave.

 

5.     Det fører mig til et vigtigt punkt:  Vort liv er blevet stress-frit 😊  Ingen hast. Vi skal nok nå det altsammen.  Liselotte sagde i et filosofisk øjeblik for nylig: Jeg tror aldrig, jeg har haft det bedre !  Ja, og når vi så en enkelt dag har noget vi skal, ja så bliver vi lidt stresset. Ikke over det vi skal. Men snarere over at det forstyrrer vor daglige rytme 😊

 

6.     Har alt dette så ikke betydet, at vi har kedet os? Svaret er kort og nemt: Nej, ingenlunde!  Livsappetitten og fantasien holder heldigvis den slags negative oplevelser fra døren.  Ikke bare en gang imellem, hele tiden.

 

Ja, dette kan måske lyde som et skønmaleri i en i øvrigt problematisk situation. Det er ikke ment som sådan. Det er faktisk en beskrivelse af, hvordan vi føler og har det her på 1-års dagen for ”husarrestens begyndelse”. 

Og vi sidder tålmodigt og venter på at få vore stik, som nok dukker op i horisonten om føje tid. Vores modne alder gør os kvalificerede til at blive nogle af de næste, der indbydes til at møde frem.  Indtil nu er 664.000 her i landet blevet vaccineret. Så det går fint fremad 😊