BELGIEN OG DANMARK: VORE FORBINDELSER

DEN 3. MARTS:

I dag vil jeg fortælle lidt løst og fast om forbindelserne mellem BELGIEN OG DANMARK gennem tiderne.  I går skrev jeg bl.a. om den danske konge Knud den Helliges søn, Karl den Gode, der blev født i Odense, og som senere blev greve i Flandern. Grunden var nok, at hans mor var flamsk.

Men der er skam mange flere forbindelser mellem vore to lande gennem tiderne:

Romerne nåede aldrig til Danmark. Kun til Wallonien ( til og med Rixensart ). Som Cæsar skriver i sine erindringer:  Af alle de kelter, jeg var i kamp med, var belgierne de tapreste!    Romernes fremtrængen mod nord blev stoppet i Varus-slaget ved Osnabrück i år 9 e.Kr.  Efter den tid kom de aldrig mere øst for Rhinen.

Næste kendte kontakt var da Kimbrerne ( fra min hjemegn Himmerland ) omkring 120 f.kr. vandrede sydpå igennem 20 år.  En af de første store folkevandringer.  Man ved fra udgravninger, at de bl.a. slog sig ned ved Tongeren i Belgien og igennem lang tid havde en lejr der.  Størstedelen fortsatte dog mod Italien og Spanien.  Det var romerne, de ville nedkæmpe. Og det lykkedes næsten.  Til sidst blev de næsten udslettet ved Vercellae i år 101 f.Kr. vest for Milano.

Også de danske Vikinger kom på deres togter rundt i Europa til Belgien. De huserede – og bosatte sig -  i årene fra ca. 750-1050 e.Kr. Hvornår de var i Belgien er ikke (for mig) helt klart.  Modsat Kimbrerne, der kom til fods, kom vikingerne sejlende.  De mange bynavne, der ender på -beek, stammer muligvis fra vikingerne.  Beek svarer til det danske Bæk.

Da kristendommen gradvist blev indført over hele Europa, fortsatte den gensidige påvirkning.  Tournai’s Notre Dame katedral fra det 11. århundrede har som bekendt 5 tårne.  Det er yderst sjældent. Men den danske by Kalundborg ( tæt på vort Odsherred ) har også en kirke med 5 tårne – Vor Frue Kirke.  Den er fra det 13. århundrede, altså ca. 200 år yngre end kirken i Tournai.  Og begge kirker har samme navn.

Så kom den allerede nævnte forbindelse med Karl den Gode ( Karel de Goede ), der levede i årene 1084-1127.

Næste kendte kontakt mellem vore to lande var da den danske prinsesse Christina flygtede til og tog ophold i Belgien ( Mechelen og især Ghent ). Hun levede i årene 1521-90.  Hun var datter af kong Christian II af Danmark og Isabella af Østrig.  Isabella var søster til Charles V ( Charles Quint ) – tysk-romersk kejser ( 1500-58) med sæde især i Ghent.  Da hendes far, kong Christian II kom i store vanskeligheder i Danmark og blev sat i fængsel i mange år, flygtede hun til Nederlandene og fik hjælp af sin onkel Charles V.

Den danske Kong Frederik II ( 1534-88) besluttede i sin regeringsperiode at bygge borgen Kronborg. Den skulle vogte indsejlingen til Øresund.  Han hyrede en belgisk arkitekt til opgaven:  Hans Hendrik van Paesschen ( 1510-82 ) til opgaven. Og da slottet skulle ombygges og moderniseres i 1574-85, var det en anden belgisk arkitekt, der fik opgaven:  Hans van Steenwinckel the Elder (1550-1601).

Da demokratiet holdt sit indtog i Europa i løbet af 1800-tallet, var Belgien til stor gavn for Danmark.  Landets første demokratiske forfatning i 1831, blev skrevet bl.a. af Henri Defacqz.  Den var kort og klar.  Derfor besluttede Danmark stort set at skrive den af på dansk, da demokratiet kom her til lands 18 år senere, nemlig i 1849. 

Diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Belgien:   Tidspunktet for, hvornår de diplomatiske forbindelser blev etableret, kan anskues på lidt forskellig vis – afhængigt af om man ser på,  hvornår den første traktat blev indgået mellem de to lande (i 1834), eller hvornår der første gang var udsendt diplomatisk personale (1837).

 I 1834 blev den første traktat indgået mellem Belgien og Danmark.  Titlen var på gammelt dansk: ”Overenskomst mellem Danmark og Belgien ved udvexlede Declarationer, dat. Kjøbenhavn den 21de Marts 1834 og Brüssel den 26de Januar s. A., angående Afdragsrettens Ophævelse”.

Første udveksling af diplomater skete i 1837, da der for første gang blev udsendt diplomatisk personale i de respektive hovedstæder.  Baron van der Straten Ponthoz blev akkrediteret som Chargé d’affaires i København den 14. april 1837 (han ankom til København den 2. juni samme år).

Et par måneder efter, den 8. august 1837, udsendte Danmark Kammerherre Edzard Vilhelm Coopmans som midlertidig Chargé d’affaires til Bruxelles (han blev akkrediteret som permanent Chargé d’affaires den 15. august 1839).

 

Det kan heller ikke afvises, at der ved Kong Leopolds indsættelse i 1830 var en udsendt fra Danmark til stede – men det har vi ikke fundet konkret dokumentation for.

Et stort spring fremad til 1980erne:  her besluttede skibsreder Mærsk-McKinney Møller at give København Amaliehaven på arealet mellem Amalienborg og havnen.  Og hvem fik opgaven: det gjorde den belgiske landskabsarkitekt Jean Delogne ( 1923-2017 ).

På cykelsportens felt har der også været meget kontakt mellem de to lande:

Rik van Steenbergen (1924-2003). 

Palle Lykke Jensen ( 1936-2013 ). Iøvrigt svigersøn til Rik van Steenbergen

Og i fodboldens verden har mange danskere spillet i belgiske klubber:

Morten Olsen, Preben Elkjær, Per Frimann, Frank Arnesen, Ulrik le Fevre – og mange flere.

Morten Olsen, der indtil for nylig var mangeårig træner for det danske landshold, bor fortsat sammen med sin belgiske kone Mireille i Beersel.

Fodboldlandskampe mellem Danmark og Belgien:  1984:  3-2; 1988:  3-1; 1994: 3-1; 1995: 3-1

Om landenes størrelse og befolkning:

Danmark:     43.000 kv.km    ( som Holland )    Befolkning:  5,7 millioner

          ( + Grønland:   2,2 millioner kv.km. )

Belgien:       30.600 kv.km   ( som Jylland )      Befolkning:  11,4 millioner

 

Om antal statsborgere bosiddende hos hinanden:

Ingen EU-borgere har pligt til at registrere sig hos deres hjemlands ambassade, når de bor i et andet land.  Derfor har man ikke nogle sikre tal.

Danskere i Belgien:     et skøn:   5.000

Belgiere i Danmark:    1.301   ( registrerede hos Belgiens ambassade i København ).

Så er forbindelserne mellem vore to nationer vist rimeligt sat på plads 😊

Foto: